Månen skal have eget 4G-netværk i 2019
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Månen skal have eget 4G-netværk i 2019

50 år efter den første månelanding vil Vodafone og Nokia etablere et 4G-netværk på månen Illustration: Nasa

50 år efter de første NASA-astronauter gik på månen, er det planen at Månen skal have et mobilt 4G-netværk. Det skal ske, når tyske Audi og PT Scientist næste år sender den første privatfinansierede rummission til Månen.

Vodafone har netop offentliggjort, at de sammen med Nokia vil etablere et 4G-netværk for PTScientist. Det er sket på Mobile World Congress i Barcelona.

4G-netværket skal forbinde to Audi-månekøretøjer til en basestation, så de er i stand til at kommunikere og overføre data og HD video, mens de undersøger NASA's Apollo 17-månekøretøjer, der blev brugt af de sidste astronauter til at bevæge sig på månen tilbage i 1972.

Skal udforske rum-kommunikation

Månelandingen er planlagt til at finde sted på Taurus-Littrow, som er den samme dal som det historiske Apollo-program i december 1972. Siden dengang har der ikke været mennesker på Månen.

4G-netværket skal ikke bare bruges til at sende specifik data fra de to månekøretøjer, men også til at udforske kommunikationsteknologi i rummet.

»Det er et afgørende første skridt på vejen for bæredygtigt udforskning af solsystemet. Hvis menneskeheden skal forlade jorden, har vi brug for at udvikle infrastruktur der går ud over vores egen planet. Med missionen til månen vil vi etablere og teste de første elementer i et dedikeret kommunikationsnetværk på Månen, siger Robert Böhme, administerende direktør og grundlægger af PTScientists i en pressemeddelelse.

Hvorfor det lige er et mobilt 4G-netværk og ikke et wifi-netværk er en anelse uvist, men ifølge Robert Böhme er LTE-løsningen mest energieffektiv.

»Det gode ved LTE-løsningen er at det sparer meget strøm og jo mindre energi vi bruger til at sende data, jo mere kan vi bruge på at lave videnskab«

Basestation på under et kilo

Nokia Bell Labs vil lave et såkaldt Ultra Compact Network, som skal være det letteste der nogensinde er udviklet, og ende på en vægt på under et kg.

»Vi er meget glade for at være valgt som teknologipartner af Vodafone. Den vigtige mission skal blandt andet understøtte udviklingen af nye rumfartsteknologier til dataopsamling, processerering, og opbevaring og vil styrke kommunikationsinfrastrukturen der er nødvendig for forskere, industrien og uddannelsesinstitutioner der udfører måneforskning,« siger Marcus Weldon, Chief Technology Officer i Nokia og direktør for Nokias Bell Labs.

Mobilnetværket skal placeres på landingsmodulet Alina, og det er den nye radioteknologi LTE-V2X (Vehicle-to-Anything) der skal testes.

LTE-V2X er tænkt som en ny standard for kommunikation mellem intelligente transportsystemer.

De første test fra Vodafone viser basestationen skal sende 4G over et 1800 MHz frekvensbåndet og sende de første direkte HD-videoer fra månens overflade via et PTScientists server i Berlin.

Det var oprindeligt planen at den private månemission skulle være sendt afsted i sommeren 2018, men projektet er nu udskudt til 2019.

Det er en super fed nyhed, og jeg er vild med konceptet, omend jeg mener, at der stadig er rigeligt med steder på Jorden hvor 4G forbindelsen kunne være markant bedre.

  • 8
  • 2