Det meste af det vand, som gemmer sig under Månens overflade, blev tilført af asteroider inden for de første 200 millioner år efter Månens dannelse for ca. 4,5 milliarder år siden.
Det fremgår af en ny analyse foretaget af Jessica Barnes fra The Open University i England sammen med fem kolleger fra britiske, franske og amerikanske forskningsinstitutioner.
Der foreligger stadig en del usikkerhed omkring dannelsen af Månen, men det fremherskende teori er, at Månen opstod efter en helt unge Jord stødte sammen med en protoplanet på størrelse med Mars.
Læs også: Tyske forskere løser det store månemysterium
Læs også: Nye beregninger og analyser øger usikkerheden om Månens dannelse
Ved Månens dannelse var den dækket af et hav af magma. Nedslag af asteroider og kometer i dette hav vil have tilført vand til Månen, foruden den også arvede en del vand fra sammenstødet mellem Jorden og Theia, som er navnet på den hypotetiske protoplanet, der var involveret i sammenstødet.
Månen har et indhold af vand, der vurderes at være mellem 10 ppm og 300 ppm med 100 ppm (0,1 promille) som et godt bud.
Ved at se på hydrogen og nitrogen i prøver fra Månen beskriver Jessica Barnes og de øvrige forskere i Nature Communications, at de er kommet frem til, at kometer, som indeholder vand, der er rigt på deuterium, har leveret mindre end 20 pct. at vandet, der i dag findes i Månens indre, og at hovedparten er leveret af asteroider de første 200 millioner år af Månens levetid.
Når vandet ikke i stort omfang forsvandt igen ved afgasning, skyldes det, at der blev dannet et slags termisk låg, som tillod vandet at blive optaget i magma-havet. Først da magma-havet størknede fuldstændigt efter et par hundrede millioner år, blev det ikke længere muligt for vandet at blive optaget i Månens indre. Og derfor forekommer Månen ved første indtyk at være knastør.
