Men de findes dog, både i Flyvevåbnet og SAS

sikkert. Mit ærinde er ikke lige at tale mit eget køn ned, men snarere at se faktuelt på de udfordringer, som bremser kvinderne inden for nogle fag.

Jeg har vist nævnt det før: at astrofysikeren Anja Andersen engang fortalte ret åbenhjertigt, at hun havde måtte arbejde ekstra hårdt med matematiken for at komme dertil, hvor hun er. Selv fandt jeg den knasende tør ørkenvandring, indtil jeg i en velvoksen alder for alvor kunne se, hvad den kunne bruges til. Det er nok der, man skulle starte undervisningen.

Det andet er den fokus man skal have for ikke at blive bremset af nederlag eller blot manglende påskønnelse på vejen. Marie Curie var tilsyneladende umådelig sej på det felt. Måske det, der bl.a. skiller de dygtigste fra resten af os dødelige.

Nu hedder det jo marsmænd, så kvinderne er igen bagud fra start :-)

ligesom der nok er langt mellem kvindelige jetpiloter

fx havde Scandlines(?) i et kundeblad for nogle år siden en artikel om en kvindelig F16 pilot i RDAF som havde kaldesignalet 'ine'.

Og Iet internt personalemagasin fra SAS i 90'erne kunne man læse om kvindelig trafikpilot, som efter hun blev forfremmet ud af de daglige cockpits alligevel regelmæssigt fløj som strymand. (Mellemlederstillinger kan man jo altid få, men trafikcertifikatet skal dælme holdes ved lige når man fået det - super cool)

Der har endnu aldrig været kvindelige deltagere i Siriuspatruljen.

ligesom der nok er langt mellem kvindelige jetpiloter. Der er da nogle både fysiske og neurologiske/hjernemæssige forskelle. Det ses nok også i den massive overhyppighed af mænd inden for hardcore mat-fysik-tek fag, forskelle man ikke kan woke sig ud af. Bedre at forstå forskellene og arbejde konstruktivt ud derfra for bl.a. at få flere kvinder ind i disse fag. En del kvinder skal måske også selv arbejde lidt hårdere eller rettere sagt, mere fokuseret?

Re: månekrateres køn</p>
<p>Marie Curie har et månekrater opkaldt efter sig:</p>
<p><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Sklodowska_(..">https://en.wikipedia.org/wiki/Sklodowska_(..</a>.

minsanten ja. Og tæt ved ligger Curie krateret, der nok er opkaldt efter hendes ægtefælles Pierre; de arbejdede tæt sammen. I nærheden af Pasteur-krateret, og han omtaltes vist også i Dalagers roman.

Historisk må det vel anerkendes, at kvinder har været overset/tilsidesat generelt. Måske især inden for videnskab.

Heldigvis ses dette at ændres meget hurtigt, de senere år.

Men, der vil stadig være forskel mellem kønnenes muligheder.

F.eks. tjekkede jeg for nylig: Der har endnu aldrig været kvindelige deltagere i Siriuspatruljen.

Btw. Lehmann og Curie var sjældne fugle dengang.

Selvom flere kvinder blev aldeles overser som assistenter for mandlige videnskabsmænd, som høstede anerkendelsen.

Marie Curie har et månekrater opkaldt efter sig:

https://en.wikipedia.org/wiki/Sklodowska_(lunar_crater)

:-)

For interesserede i roman-bibliografier over forskere kan Stig Dalagers "Det blå lys" om Marie Curies liv og arbejde med radioaktivitet anbefales. Primært et meget velskrevet og levende tids-og forskermiljø-billede, selv om den også kommer ind på samtidens modstand pga. køn og race. Marie stod i årevis i et faldefærdigt baggårdsskur og 'kogte' flere trillebøre begblende ind for at finde frem til radium og polonium. Begblenden købt som affald fra gammel mine- og fabriksdrift.

Mht. hvor eftertragtet det må være at få lige månekratere opkaldt efter sig. Fortrinsvist visse køn, der higer efter at få navnet knyttet til kæmpehuller opstået ved katastrofale hændelser ;-)