Månen har 1.600 navngivne kratere. Kun 34 er opkaldt efter kvinder

Plus29. november 2021 kl. 16:008
Marie Hammer og Inge Lehmann
Moder Jords historie er skrevet med videnskabelig flammeskrift af to danske kvinder, der med mosdyr og jordskælvsdata ­viste, at Jorden har en fast kerne og kontinentalplader, der bevæger sig. Illustration: Ingeniøren // Fotos: Wikipedia.
Marie Hammer og Inge Leh­mann satte sig store ­videnskabelige aftryk og blev hyldet i deres samtid. Men siden blev de glemt – indtil for nylig i Lyngby.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forskning Videnskabens glemte kvinder

Indtil for ganske nylig var den danske forsker Marie Hammer en stort set ukendt skikkelse i den danske offentlighed. På Google var det eneste relevante hit en kort leksikal artikel i Kvinfo-databasen – der i øvrigt var ved at lukke.

Marie Hammer var ellers dybt aner­kendt i videnskabelige kredse for sin forskning gennem 50 år, der på afgørende vis havde hjulpet med at fastslå, at Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift holdt stik: At verdens kontinenter havde hængt sammen.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
30. november 2021 kl. 19:11

Men de findes dog, både i Flyvevåbnet og SAS

sikkert. Mit ærinde er ikke lige at tale mit eget køn ned, men snarere at se faktuelt på de udfordringer, som bremser kvinderne inden for nogle fag.

Jeg har vist nævnt det før: at astrofysikeren Anja Andersen engang fortalte ret åbenhjertigt, at hun havde måtte arbejde ekstra hårdt med matematiken for at komme dertil, hvor hun er. Selv fandt jeg den knasende tør ørkenvandring, indtil jeg i en velvoksen alder for alvor kunne se, hvad den kunne bruges til. Det er nok der, man skulle starte undervisningen.

Det andet er den fokus man skal have for ikke at blive bremset af nederlag eller blot manglende påskønnelse på vejen. Marie Curie var tilsyneladende umådelig sej på det felt. Måske det, der bl.a. skiller de dygtigste fra resten af os dødelige.

7
30. november 2021 kl. 18:07

Nu hedder det jo marsmænd, så kvinderne er igen bagud fra start :-)

6
30. november 2021 kl. 15:25

ligesom der nok er langt mellem kvindelige jetpiloter

- Men de findes dog, både i Flyvevåbnet og SAS

fx havde Scandlines(?) i et kundeblad for nogle år siden en artikel om en kvindelig F16 pilot i RDAF som havde kaldesignalet 'ine'.

Og Iet internt personalemagasin fra SAS i 90'erne kunne man læse om kvindelig trafikpilot, som efter hun blev forfremmet ud af de daglige cockpits alligevel regelmæssigt fløj som strymand. (Mellemlederstillinger kan man jo altid få, men trafikcertifikatet skal dælme holdes ved lige når man fået det - super cool)

5
30. november 2021 kl. 14:43

Der har endnu aldrig været kvindelige deltagere i Siriuspatruljen.

ligesom der nok er langt mellem kvindelige jetpiloter. Der er da nogle både fysiske og neurologiske/hjernemæssige forskelle. Det ses nok også i den massive overhyppighed af mænd inden for hardcore mat-fysik-tek fag, forskelle man ikke kan woke sig ud af. Bedre at forstå forskellene og arbejde konstruktivt ud derfra for bl.a. at få flere kvinder ind i disse fag. En del kvinder skal måske også selv arbejde lidt hårdere eller rettere sagt, mere fokuseret?

3
30. november 2021 kl. 13:53

Historisk må det vel anerkendes, at kvinder har været overset/tilsidesat generelt. Måske især inden for videnskab.

Heldigvis ses dette at ændres meget hurtigt, de senere år.

Men, der vil stadig være forskel mellem kønnenes muligheder.

F.eks. tjekkede jeg for nylig: Der har endnu aldrig været kvindelige deltagere i Siriuspatruljen.

Btw. Lehmann og Curie var sjældne fugle dengang.

Selvom flere kvinder blev aldeles overser som assistenter for mandlige videnskabsmænd, som høstede anerkendelsen.

1
30. november 2021 kl. 11:59

For interesserede i roman-bibliografier over forskere kan Stig Dalagers "Det blå lys" om Marie Curies liv og arbejde med radioaktivitet anbefales. Primært et meget velskrevet og levende tids-og forskermiljø-billede, selv om den også kommer ind på samtidens modstand pga. køn og race. Marie stod i årevis i et faldefærdigt baggårdsskur og 'kogte' flere trillebøre begblende ind for at finde frem til radium og polonium. Begblenden købt som affald fra gammel mine- og fabriksdrift.

Mht. hvor eftertragtet det må være at få lige månekratere opkaldt efter sig. Fortrinsvist visse køn, der higer efter at få navnet knyttet til kæmpehuller opstået ved katastrofale hændelser ;-)