I et netop afsluttet InnoBYG (Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri)-projekt har Teknologisk Institut og SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) i samarbejde med entreprenør Frisesdahl og Egen Vinding & Datter undersøgt effekten af aktive og passivt radonsug. Konklusionen er, at de gængse anbefalinger til kontrolmåling ikke kan anvendes, når det gælder de passive sug.
Årsagen er, at et passivt radonsug er drevet af termisk opdrift, også kaldt skorstenseffekten, og derfor kun virker, når der er en temperaturforskel mellem indeklimaet og udeluften. Så længe denne temperaturforskel er til stede - altså at bygningens opvarmningssystem er tændt - er der effekt. Til gengæld viser undersøgelsen, at effekten forsvinder, når forskellen mellem ude- og indetemperaturen er lille.
»Når man skal kontrollere virkningen af et passivt radonsug, er det vigtigt at være opmærksom på, at de gængse anbefalinger til kontrolmålinger ikke kan anvendes her. Til kontrol af et passivt radonsug skal man måle, om suget giver en tilstrækkelig reduktion hele året rundt og ikke kun om vinteren, hvor man normalt vil udføre radon-kontrolmålinger,« forklarer projektleder Britt Haker Høegh fra Teknologisk Institut.
Opmærksom på passiv ventilation
Samme forhold gør sig gældende i de tilfælde, hvor radonsikringen er udført som passiv ventilation via termisk opdrift gennem en skorsten som et alternativ til enten friskluftventiler eller et mekanisk ventilationsanlæg. Også her konstaterer undersøgelsen, at der alene er en effekt i opvarmningsperioden, imens den er begrænset resten af året.
Ligesom ved de passive radonsug fastslår undersøgelsen derfor, at en kontrol af ventilationsløsninger med termisk opdrift også skal udføres som målinger over et helt år for at give det korrekte billede af radonkoncentrationen.
»På baggrund af det afsluttede projekt anbefaler vi derfor, at man ved passive radonsug udfører kontrolmålinger over et helt år. Vælger man at måle i en udvalgt måleperiode over f.eks. to måneder, risikerer man, at man ikke får en valid årsmiddelværdi og dermed vurderer effekten af systemet forkert,« siger Britt Haker Høegh.
Passivt er godt, hvis muligt
Ifølge Britt Haker Høegh giver det dog god mening at afprøve, om det radonsug, man har installeret eller er ved at installere, kan fungere uden motor. Kan det det, er det nemlig muligt at spare både energi samt drift- og vedligeholdelsesomkostninger og på den måde få en mere bæredygtig løsning.
Læs også: Nye målinger peger på mere radon i danske boliger
Det er blandt andet Realdanias kampagne med fokus på radon i danske boliger og koncentrationen i indeklimaets betydning for risikoen for lungekræft, der har inspireret InnoBYG til at udfører projektet.
