Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet
Den gode nyhed først: I langt de fleste tilfælde, hvor drikkevand og grundvand bliver forurenet med pesticider, drejer det sig om midler, der for længst er forbudt.
Forskningsinstitutionen Geus har opgjort 87 tilfælde af pesticid-forurenet drikkevand over grænseværdien i løbet af de seneste fem år, og den største synder er nedbrydningsproduktet BAM, som stammer fra midler, der ikke længere anvendes.
Så til den nyhed fra samme opgørelse, som professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø finder mere foruroligende: I stigende grad bliver drikkevandet forurenet med pesticider, som stadig anvendes. Midler, som vi – da de blev godkendt – ikke troede kunne havne i grundvandet.
Mest udbredte ukrudtsmiddel
Ifølge Geus’ opgørelse gælder det to ukrudtsmidler, bentazon og glyphosat. Sidstnævnte er verdens klart mest benyttede pesticid, og netop det store forbrug giver DTU-professoren anledning til at løfte øjenbrynene.
»BAM er noget skidt, og det har vi kendt længe. Det bliver ikke brugt mere, så vi må tro, at det er på vej væk, om det så varer 50 år,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.
Læs også: Ingeniøren fandt fejl i pesticid-opgørelse: Ingen tør garantere kvaliteten
Ifølge opgørelsen fra Geus om overskridelser af grænseværdien for pesticider i drikkevandet var Landet Vandværk på Tåsinge storsynder: 12 gange i løbet af de seneste fem år skulle vandværket have sendt for høje koncentrationer af nedbrydningsproduktet BAM ud i borgernes vandhaner. Det viste sig imidlertid at bero på en fejl og afslører, at kvaliteten af data i den såkaldte Jupiter-database er stærkt svingende. Basen drives af Geus, men det er kommunerne, der er ansvarlige for kvaliteten af de 12 millioner analyser, den indeholder af både grundvand og vandværksvand. I Ingeniørens omtale af Geus’ opgørelse er de 12 fejlagtige tilfælde fra Tåsinge fratrukket, og seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva, mener på trods af fejlene, at det er en »fin opgørelse med det videnniveau, vi har på nuværende tidspunkt«. Geolog Walter Brüsch fra Danmarks Naturfredningsforening har tidligere arbejdet med Jupiter-databasen hos netop Geus. Også han er skeptisk over for kvaliteten af data om vandværkernes analyser, men vurderer, at opgørelsen af pesticider i drikkevand overordnet giver et retvisende billede.Ingeniøren fandt fejl i pesticid-base
»I mange år har myndighederne italesat, at nu er der styr på pesticiderne. Men når glyphosat og bentazon dukker op i Geus’ opgørelse, så viser det med al tydelighed, at man ikke kan forhindre, at de når ned i grundvandet,« tilføjer han.
»Det er med til at understrege, at med det intensive landbrug, vi har i Danmark, kan vi forsøge at mindske, men ikke forhindre, at grundvandsmagasinerne bliver påvirket af pesticider. Der er problemer, også med de pesticider, vi benytter i dag, og nogle af dem når helt ud til forbrugerne.«
Indikationer i årevis
Hans-Jørgen Albrechtsen påpeger, at resultater fra danske forsøgsmarker i årevis har indikeret, at der kommer rester af også nye sprøjtemidler ned i grundvandet trods den skrappe danske godkendelse.
»Nu viser det sig så, at de også ryger ud til vandforbrugerne,« konstaterer han.
Seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva, påpeger, at Roundup-producenten Monsanto indtil for få år siden sagde, at glyphosat aldrig ville blive fundet i grundvandet. Roundup er et af de pesticider, hvis aktive ingrediens er glyphosat.
»Jeg siger ikke, at glyphosat er et forfærdeligt stof. Men vi finder det forholdsvis hyppigt. Det kan sagtens være, at mange stoffer ville blive fundet endnu hyppigere, hvis de havde samme anvendelse som glyphosat,« siger han.
Spektakulær videnskabelig strid
Giftigheden af glyphosat har været genstand for en spektakulær videnskabelig strid mellem EU’s agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, og verdenssundhedsorganisationen WHO’s panel af kræftlæger, Iarc. WHO har stemplet glyphosat som potentielt kræftfremkaldende, hvilket Efsa afviser.
»Vi har ikke noget grundlag for at forbyde glyphosat. Men vi skal til gengæld sørge for at få en beskyttelse af vores boringer, så der ikke sker nogen forurening. Det er trods alt forholdsvis små områder i forhold til det samlede areal, hvor man anvender glyphosat herhjemme,« siger Claus Vangsgaard.
»Sprøjtegift er en voldsom trussel og vores helt klart største kvalitetsproblem,« tilføjer han og påpeger, at det af geologiske årsager tager lang tid, inden sprøjtegiftene trænger ned til grundvandet.
»Derfor bliver dagens synder fremtidens synder. Glyphosat og bentazon er godkendte midler, som findes forholdsvis hyppigt. Vores viden bliver større for hver dag, der går. Vi har helt sikkert ikke forbudt det sidste stof, fordi det truer grundvandet,« vurderer Claus Vangsgaard.
Skylles ned gennem sprækker
Problemet med pesticider som glyphosat er typisk, at de bliver skyllet lynhurtigt ned i grundvandet gennem sprækker i jorden, når der kommer regnskyl. Det sker så hurtigt, at der ikke er tid til at fortynde indholdet i drikkevandet til under grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, når det sker tæt på boringen.
I det værste tilfælde af forurening af drikkevandet blev der således målt 32 gange mere glyphosat end tilladt i drikkevandet i Lejre.
Når der trænger sprøjtegift ned i grundvandet, er opblanding med vand fra andre boringer ellers en af de løsninger, vandværkerne benytter for at undgå at skulle lede efter rent drikkevand et andet sted eller rense vandet.
Claus Vangsgaard fremhæver, at selv om myndighederne tidligere i år udpegede de sandjorder, som er mest følsomme over for pesticider, så mangler der fortsat en kortlægning af lerjorder, hvor sprækketransport finder sted, fordi det faglige grundlag mangler.
Gentag ikke fortidens synder
Danmarks Naturfredningsforening finder den danske godkendelse af pesticider helt forkert.
»Den måde, pesticider bliver godkendt på i dag, indebærer, at vi tillader, at de går i grundvandet og i nogle tilfælde også over grænseværdierne. Vi burde ikke levere vand til vores borgere, som indeholder pesticider, hverken over eller under grænseværdien,« siger foreningens geolog, Walter Brüsch.
»Pesticider bliver fortidens synder, så snart vi har forbudt et nyt stof. Derfor skal vi ikke tale om fortidens synder, men om ikke at gentage dem i dag,« tilføjer han.
Minister: Reglerne er velfungerende
Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) kalder i en mail til Ingeniøren reglerne om beskyttelse af grundvandet »velfungerende« og ordningen med at godkende nye pesticider for »restriktiv«:
»Vi godkender kun pesticider, der ikke kan nå grundvandet i uacceptable mængder. Den strenge regulering af pesticider afspejler sig nu i, at der er færre grundvandsboringer med pesticider over grænseværdien. Det viser Geus’ seneste rapportering af grundvandsovervågningen,« skriver han og tilføjer:
»Jeg forventer, at det fortsætter med at gå den rigtige vej.«
