Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Måling: Også nye pesticider havner i drikkevandet

Illustration: Scanpix

Den gode nyhed først: I langt de fleste tilfælde, hvor drikkevand og grundvand bliver forurenet med pesticider, drejer det sig om midler, der for længst er forbudt.

Forskningsinstitutionen Geus har opgjort 87 tilfælde af pesticid-forurenet drikkevand over grænseværdien i løbet af de seneste fem år, og den største synder er nedbrydningsproduktet BAM, som stammer fra midler, der ikke længere anvendes.

Så til den nyhed fra samme opgørelse, som professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø finder mere foruroligende: I stigende grad bliver drikkevandet forurenet med pesticider, som stadig anvendes. Midler, som vi – da de blev godkendt – ikke troede kunne havne i grundvandet.

Mest udbredte ukrudtsmiddel

Ifølge Geus’ opgørelse gælder det to ukrudtsmidler, bentazon og gly­phosat. Sidstnævnte er verdens klart mest benyttede pesticid, og netop det store forbrug giver DTU-professoren anledning til at løfte øjenbrynene.

»BAM er noget skidt, og det har vi kendt længe. Det bliver ikke brugt mere, så vi må tro, at det er på vej væk, om det så varer 50 år,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Læs også: Ingeniøren fandt fejl i pesticid-opgørelse: Ingen tør garantere kvaliteten

»I mange år har myndighederne italesat, at nu er der styr på pesticiderne. Men når glyphosat og bentazon dukker op i Geus’ opgørelse, så viser det med al tydelighed, at man ikke kan forhindre, at de når ned i grundvandet,« tilføjer han.

»Det er med til at understrege, at med det intensive landbrug, vi har i Danmark, kan vi forsøge at mindske, men ikke forhindre, at grundvandsmagasinerne bliver påvirket af pesticider. Der er problemer, også med de pesticider, vi benytter i dag, og nogle af dem når helt ud til forbrugerne.«

Indikationer i årevis

Hans-Jørgen Albrechtsen påpeger, at resultater fra danske forsøgsmarker i årevis har indikeret, at der kommer rester af også nye sprøjtemidler ned i grundvandet trods den skrappe danske godkendelse.

»Nu viser det sig så, at de også ryger ud til vandforbrugerne,« konstaterer han.

Seniorkonsulent Claus Vangsgaard fra vandværkernes brancheforening, Danva, påpeger, at Round­up-producenten Monsanto indtil for få år siden sagde, at glyphosat aldrig ville blive fundet i grundvandet. Roundup er et af de pesticider, hvis aktive ingrediens er glyphosat.

»Jeg siger ikke, at glyphosat er et forfærdeligt stof. Men vi finder det forholdsvis hyppigt. Det kan sagtens være, at mange stoffer ville blive fundet endnu hyppigere, hvis de havde samme anvendelse som glyphosat,« siger han.

Spektakulær videnskabelig strid

Giftigheden af glyphosat har været genstand for en spektakulær videnskabelig strid mellem EU’s agentur for fødevaresikkerhed, Efsa, og verdenssundhedsorganisationen WHO’s panel af kræftlæger, Iarc. WHO har stemplet glyphosat som potentielt kræftfremkaldende, hvilket Efsa afviser.

»Vi har ikke noget grundlag for at forbyde glyphosat. Men vi skal til gengæld sørge for at få en beskyttelse af vores boringer, så der ikke sker nogen forurening. Det er trods alt forholdsvis små områder i forhold til det samlede areal, hvor man anvender glyphosat herhjemme,« siger Claus Vangsgaard.

»Sprøjtegift er en voldsom trussel og vores helt klart største kvalitetsproblem,« tilføjer han og påpeger, at det af geologiske årsager tager lang tid, inden sprøjtegiftene trænger ned til grundvandet.

»Derfor bliver dagens synder fremtidens synder. Glyphosat og bentazon er godkendte midler, som findes forholdsvis hyppigt. Vores viden bliver større for hver dag, der går. Vi har helt sikkert ikke forbudt det sidste stof, fordi det truer grundvandet,« vurderer Claus Vangsgaard.

Skylles ned gennem sprækker

Problemet med pesticider som glyphosat er typisk, at de bliver skyllet lynhurtigt ned i grundvandet gennem sprækker i jorden, når der kommer regnskyl. Det sker så hurtigt, at der ikke er tid til at fortynde indholdet i drikkevandet til under grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter, når det sker tæt på boringen.

I det værste tilfælde af forurening af drikkevandet blev der således målt 32 gange mere glyphosat end tilladt i drikkevandet i Lejre.

Når der trænger sprøjtegift ned i grundvandet, er opblanding med vand fra andre boringer ellers en af de løsninger, vandværkerne benytter for at undgå at skulle lede efter rent drikkevand et andet sted eller rense vandet.

Claus Vangsgaard fremhæver, at selv om myndighederne tidligere i år udpegede de sandjorder, som er mest følsomme over for pesticider, så mangler der fortsat en kortlægning af lerjorder, hvor sprækketransport finder sted, fordi det fag­lige grundlag mangler.

Gentag ikke fortidens synder

Danmarks Naturfredningsforening finder den danske godkendelse af pesticider helt forkert.

»Den måde, pesticider bliver godkendt på i dag, indebærer, at vi tillader, at de går i grundvandet og i nogle tilfælde også over grænseværdierne. Vi burde ikke levere vand til vores borgere, som indeholder pesticider, hverken over eller under grænseværdien,« siger foreningens geolog, Walter Brüsch.

»Pesticider bliver fortidens synder, så snart vi har forbudt et nyt stof. Derfor skal vi ikke tale om fortidens synder, men om ikke at gentage dem i dag,« tilføjer han.

Minister: Reglerne er velfungerende

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) kalder i en mail til Ingeniøren reglerne om beskyttelse af grundvandet »velfungerende« og ordningen med at godkende nye pesticider for »restriktiv«:

»Vi godkender kun pesticider, der ikke kan nå grundvandet i uacceptable mængder. Den strenge regulering af pesticider afspejler sig nu i, at der er færre grundvandsboringer med pesticider over grænseværdien. Det viser Geus’ seneste rapportering af grundvandsovervågningen,« skriver han og tilføjer:

»Jeg forventer, at det fortsætter med at gå den rigtige vej.«

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hele problemet er jo den nærmest religiøse danske modstand imod at rense drikkevand. Det kan jo gøres både nemt og billigt, så se nu at komme i gang.

Vi har jo vand nok, det er en af de luksus-ressourcer dette land råder over, så lad os nyde det i stedet for at opføre os som flagelanter og piske os selv med indbildte problemer hver gang der måles et eller andet perifert tal "over en grænseværdi." Så rens det dog væk og nyd livet og vandet.

I DK falder der hver dag mere end 15 tons vand ned i hovedet på hver eneste borger i snit, så vi sejler i vand og muligheder, men alligevel skal vi ustandselig høre om bekymringer om et perifert måleresultat i et par boringer som enhver kyndig vandværksmand kan fjerne så let som ingenting - hvis bare den religiøse opfattelse af vand som noget nærmest guddommeligt rent opgives.

  • 3
  • 12

god ide og send regningen til dem der har forurenet.
har intet med være fanatisk over få ren vand , pointen er der i årevis er blevet sagt vandet er rent, samtidigt med flere og fere får forskellige sygdomme blandt andet kræft, så viser det sig at vandet vi betaler i dyre domme rent faktisk er forurenet.

  • 2
  • 6

Ole Dahl tror du ikke at man har testet om de mikromængder af stoffer vi finder i vandet kan give kræft ?
Det er ikke en OK sammenblanding du der laver.

Grænseværdien er sat umådeligt langt lavere end den sundhedsskadelige grænse, og derfor kan du som udgangspunkt betragte vores vand som rent....

Og så er det fortidsens synder man hovedsageligt finder i drikkevandet.... dem er der kun en til at betale ... dig og mig.
De nye gifte man finder i drikkevandet er godkendt af staten og brugt som godkendelsen siger... ergo er det også dig og mig der skal betale den regning,

  • 3
  • 5

Det kan jo gøres både nemt og billigt, så se nu at komme i gang.

Det ville være en ualmindeligt dårlig ide. Det er jo værd at huske på at det ikke kun er mennesker der har brug for rent vand, men også dyr og planter - som jo nu engang ikke har adgang til renset grundvand.

Derudover vil rensning klart være en glidebane. Når først vi har installeret udstyret til rensning af grundvandet på landets vandværker så går der næppe længe før grænseværdierne kommer under pres, for hvorfor påføre fx landbruget dyre og besværlige krav og restriktioner for at beskytte grundvandet når vi nu nemt og billigt kan rense det i stedet?

Ikke for at politisere, men et hurtigt blik på vores nuværende regerings gøren og laden på fx miljø / landbrugsområdet lader ikke megen tvivl om hvordan der ville blive prioriteret, og jo mere grundvandet bliver forurenet desto mindre mening giver det overhovedet at have grænseværdier. Og er det først forurenet, så er løbet kørt.

  • 11
  • 2

Og så er det fortidsens synder man hovedsageligt finder i drikkevandet

Nu er overskriften på den artikel du kommenterer på "Også nye pesticider havner i drikkevandet". Og selv om de nye pesticider på nuværende tidspunkt evt. forekommer i mindre mængder end de "gamle", så kan det jo simpelthen skyldes at de ikke har været brugt så længe. Så det vi ser nu kan meget vel blot være toppen af isbjerget.

Endelig er vi igen og igen blevet forsikret om at nye sprøjtegifte og deres nedbrydningsprodukter slet ikke vil ende i grundvandet. Så sagens kerne er ikke hvorvidt mængderne er store eller små, men at de overhovedet er der.

  • 8
  • 1

Ved godkendelsen af pesticider og deres nedbrydningsprodukter er der faktisk (til dem som ikke ved det) en del usikkerhed omkring hvor skadelige de "egentlige" er.
Idet pesticider og deres nedbrydningsprodukter i de fleste tilfælde (særligt set ift. mennesker) ikke har af akut toksisk karakter, er det både svært og tidskrævende at lave analyserne komplette.
Effekterne som er særligt bekymrende, er dem som måske først kan ses efter årtier (kræft og effekter på fertilitet som mest kendte).
Udover de senere effekter der kan forekomme, er der endnu større uvished omkring længerevarende udsættelse og coctaileffekterne (sammenblanding af stofferne, som kan forstærke eller danne en skadelig virkning for organismer)

Når man ser på grænseværdien (0,1) i grundvandet kan det måske virke som små overskridninger der er sket. Men det skal her sættes i perspektiv til at vandorganismer i større grad er "mere reaktive" for udsættelsen end mennesker. Cocktaileffekterne er også nævneværdig her selvfølglig.

  • 2
  • 1

Drikkevandet er ikke "forurenet" af nogle. De stoffer i de koncentrationer der er målt er jo ikke giftige for hverken dyr, planter eller mennesker, og de stammer fra en helt legal og lovmedholdelig anvendelse. Så den der med at "forureneren betaler" for rensning o.a. er ganske malplaceret.

De pågældende stoffer vil vi alligevel meget have os frabedt i vores drikkevand, uanset hvad risikovurderingen så er eller ikke er, og derfor bør vandværkerne naturligvis rense dem væk med den eksisterende teknologi der mig bekendt ikke koster noget at betydning - specielt set i forhold til de tårnhøje vandskatter på vores livsnødvendige drikkevand.

Besynderligt at noget så livsnødvendigt som rent drikkevand brandbeskattes. Det er vist en særlig dansk disciplin. Det svarer jo til at brandbeskatte rugbrød - og det finder politikerne så nok også på en dag.

  • 3
  • 3

Professoren udtaler: ": I stigende grad bliver drikkevandet forurenet med pesticider, som stadig anvendes. Midler, som vi – da de blev godkendt – ikke troede kunne havne i grundvandet."

I den seneste GRUMO rapport (GEUS 2016) figur 37 vises en historisk gennemgang af fund af forbudte, regulerede og godkendte pesticider fundet i grundvandsovervågningen. Der er de sidste 9 år sket et procentvis fald af godkendte pesticider i grundvandet fra 1,9 % til 1,1 %. Samme udvikling ses for regulerede stoffer, som falder fra 6,0% til 3,6%.
Hvordan bliver dette til en stigning´? Udtalelsen er et usagligt politisk partsindlæg og det klæder ikke en professor at give den som fagperson og så ikke forholde sig til fakta.

  • 1
  • 2

Hvis nu, man afviklede det meste af dansk landbrug, som i dag lægger beslag på omkring 64% af Danmarks areal.
Og benyttede det til noget andet, som ikke kræver sprøjtemidler. (Altså ingen golfbaner).
Turisme er stadig i vækst, i Danmark, bl.a. pga. vores uberørte natur, især langs kysterne.
- 64% ekstra areal burde, over år, kunne tiltrække flere.

Om ikke turister, så noget andet, på så stort et areal!?

  • 1
  • 2

I Danmark, har vi indtil nu har påstået, at vi ikke behøver at rense drikkevandet inden det når husholdningerne. Der tillader Espen Lunde Larsen og hans folk, tusindevis af husholdninger, direkte nedsivning af overløbet fra en bundfældningstank til grundvandet. Med påstanden om at det er SOP (Bedste renseklasse)
Der tages ingen hensyn til patogene bakterier, LAS og mange andre miljøskadelige stoffers interaktion, eller de horisontale bevægelser af grundvands fanerne. Man ved fra udlandet, at fosfor under et nedsivnings anlæg, kun tilbageholdes i få år, hvorefter det siver ned i grundvandet, sammen med de andre ukendte stoffer og bakterier.
Nedsivnings svineriet, er baseret på kun en undersøgelser af 6 nedsivnings anlæg udført af COWI for Miljøstyrelsen.
Idiotien i Miljø/Naturstyrelsen er grænseløs, hvor ejendomme med ellers velfungerende bundfældningstanke, som i stedet for at udlede overløbet til nedsivning eller markdræn, ønsker at tilslutte det til et afløbsfri pileanlæg, så bliver ejerene tvunget til at udskifte bundfældningstanken på et udokumenteret grundlag.
Jeg har har via aktindsigt i Miljø/Naturstyrelsen sagsakter efterlyst videnskabelig dokumentation for om det krav er i orden. Den dokumentation har man meddelt mig, at den ikke eksisterer.
Endvidere anbefaler samme folk i Miljø/Naturstyrelsen og deres rådgivere, vigtigheden af, at bundfældningstanken tømmes årligt, også inden et afløbsfrit pileanlæg.

For at bevise det idiotiske i det krav, stoppede jeg i 2012 efter aftale med kommunen, med at få tømt min bundfældningstank inden mit afløbsfrie pileanlæg.

Alt har siden fungeret upåklageligt, og mine beregninger siger, at der muligvis tidligst i 2022, kan blive behov for at tømme hele bundfældningstankens indhold op i anlægget.

Det betyder ingen udskiftning af bundfældningstanken, besparelse > 20.000kr og tømninger i > 10 år = 8000kr + moms.
Ingen miljøskadelig kørsel og slamsugning, med en sparet CO2 udledning på flere tons, og ikke mindst at alle miljøskadelige stoffer og mikroplast fra min husholdning bliver langtidsnedbrudt/deponeret i mit anlæg i de næste 30 år.

Steen B. Rasmussen

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten