Men data kan f.eks. kobles sammen med en app på din telefon så du hver uge kan få et besked over hvor mange timer i har brugt under brugseren eller hvad der ellers er relevant siden du ønsker en måling på dit badevand...

Kan det display, der sidder på måleren og måler tiden, ikke lige så godt vise det? Hvordan registrerer det iøvrigt tidsforbruget for de enkelte personer? En samlet sum er vel ikke så interessant?

et lille ur på enheden tager så tid på badet og gør dig via displayet opmærksom på, hvor længe du har stået under bruseren

Er det iøvrigt ikke vandforbruget og måske endda energiforbruget (flow gange temperaturstigning), der er interessant, og ikke tiden?

Der skal være en eller anden forbindelse imellem din telefon der databehandler og din måler der registrere og de er kommet frem til at wifi bruger for meget strøm og derfor anvender de en anden metode der så lægger ting i skyen...

Displayenheden indeholder næsten med garanti en mikrocomputer, og så kan den sagtens lave den smule databehandling, der skal til. Hvis man endelig vil have en app til også at vise totalforbruget, kan bluetooth vel klare dataoverførslen til mobilen, når nu WiFi er for bøvlet og har for stort strømforbrug. Jeg forstår stadig ikke, at det er nødvendigt at installere simkort, betale et teleselskab for en NB-IoT forbindelse og så foretage den smule beregning, der skal til, i en sky på den anden side af jordkloden:

Sensorer sender oplysninger om badets længde til skyen via et integreret sim-kort</p>
<p>...</p>
<p>Vi har valgt NB-IoT, fordi det er den løsning, hvor brugeren skal foretage sig mindst.

Jeg har kendskab til et nybygget hus, hvor mit lokale elektrikerfirma havde haft flere folk gående i ½ år og trukket kilometervis af kabler for at gøre huset super automatisk. Bl.a. kunne man styre alt lys i de enkelte rum fra et display i garagen/indkørslen, så man kunne vælge den rette belysningscene, inden man træder indenfor. Efter ½ år bad indehaveren om at få installeret nogle ganske almindelige kontakter!!! Det er måske meget sjovt at kunne imponere nye gæster med, hvor intelligent huset er; men der er ingen, der i længden gider finde den rette app frem for at tænde en simpel lampe, og den samlede badetid har næsten med garanti kun interesse de første par uger.

Det skal give mening, og i min verden er tyverialarmer og anden fjernovervågning det eneste sted, hvor man har behov for at sende data ud af huset og det endda kun, når man ikke er hjemme. Er man hjemme, er der intet, der ikke lige så godt og billigere kan klares med edge computing.

Men det er så her, filmen knækker for mig. Hvad i alverden skal de data i skyen? Skal alle kunne se, når man bader, eller hvad? Det er det samme som det gamle spørgsmål:

Der skal være en eller anden forbindelse imellem din telefon der databehandler og din måler der registrere og de er kommet frem til at wifi bruger for meget strøm og derfor anvender de en anden metode der så lægger ting i skyen...

Produktet Aguardio G2 er en lille IoT-enhed, der placeres i badet. Via sensorer tænder Aguardio G2 selv, når du går i bad, og et lille ur på enheden tager så tid på badet og gør dig via displayet opmærksom på, hvor længe du har stået under bruseren.</p>
<p>Bevidstheden om og visualiseringen af brusebadstiden har vist sig at være særdeles effektiv til at afkorte længden på vores brusebade. Et projekt over ti måneder på Cranfield University i England dokumenterede således en vandbesparelse på hele 24 procent.

Fint nok. Den slags påmindelser har man også med strømforbrug, og de virker.

Sensorer sender oplysninger om badets længde til skyen via et integreret sim-kort, og for virksomhedne Aguardio har en af de største udfordringer været at finde hoved og hale i et stadig umodent marked for trådløse netværksteknologier med lavt energiforbrug.</p>
<p>»Vi startede med wifi, men selv små ændringer i et netværk giver hurtigt udfordringer, ligesom batteriet hurtigt drænes af wifi. Siden har vi undersøgt en stribe netværksteknologier, men mange kræver fortsat håndholdt installation eller har ikke dækning i alle lande. Vi har valgt NB-IoT, fordi det er den løsning, hvor brugeren skal foretage sig mindst. Når du aktiverer et beslag på sensoren, så er du automatisk forbundet med skyen,« siger Thomas Munch-Laursen, adm. direktør i Aguardio, der holder til i Vejle.

Men det er så her, filmen knækker for mig. Hvad i alverden skal de data i skyen? Skal alle kunne se, når man bader, eller hvad? Det er det samme som det gamle spørgsmål:

Brænder man kalorier af, når man motionerer, hvis man ikke skriver om det på Facebook :-) ?

Ved at kombinere GPS-tracking med data om brændstofforbrug kan Clevertrack beregne, hvor længe en entreprenørmaskine kører i unødig tomgang, og så automatisk slukke for motoren på afstand.

Og det kan ikke klares meget billigere og simplere lokalt med en stoptimer på samme måde som de fleste nye biler er i stand til? Hvad nu hvis chaufføren absolut ikke ønsker, at motoren skal stoppe på et givent tidspunkt, hvis han f.eks. benytter hydraulik, men ikke flytter maskinen, så GPS positionen ikke ændrer sig? Og hvad hvis batteriet er så dårligt, at han risikerer ikke at kunne starte maskinen igen? Kender styringen også batteritilstanden og ved, at det var pokkers svært at få maskinen startet her til morgen, så man hellere må lade på batteriet og/eller få maskinen til service?

»Vi er på vej med en controller, der fysisk kan placeres i førerhuset, så føreren selv kan programmere eksempelvis auto-sluk funktionen. Samtidig kan vi reducere de intervaller, vi kører med, fra flere minutter til under et minut,« siger Mike Bonet Clar.

Smart, så kan man ofre en dyr controller på at automatisere det, føreren selv kan gøre lige så godt ved bare at stoppe maskinen :-)

Hvorfor i alverden skulle en maskinfører, som måske ikke er den store ørn til IT, ofre tid på at programmere en styring til autostop, når det er meget hurtigere og mere fleksibelt bare at stoppe maskinen, når det passer ind i pauserne i arbejdet?

Selvfølgelig kan der være maskinførere, som ikke gider stoppe maskinen; men her vil en påmindelse fra sjakbejsen nok kunne klare problemet. Desuden skal man jo huske, at energibevarelsessætningen også gælder for entreprenørmaskiner. Yder de intet, skal der heller ikke bruge særlig meget brændstof selv ved langvarig tomgang, da man kun skal ofre energi på at dreje motoren rundt, så hvor stort er problemet egentligt?

Én ting, man som mig lærer af næsten et helt livs arbejde med procesautomation, er at lade være med at overautomatisere og dermed umyndiggøre betjeningspersonalet. En styring skal være en hjælp til det, betjeningspersonalet ikke selv gider, som f.eks. konstant overvågning med tilhørende nødstop, men må under ingen omstændigheder være en begrænsning.

Desuden er "keep it simple" altså nøgleordene for at lave løsninger, der bare virker 365/24/7 - i modsætning til meget moderne IT, hvor man føler, at det næsten drejer sig om at komplicere tingene mest muligt med det resultat, at ingen kan overskue noget som helst - heller ikke sikkerheden, så systemerne står piv åbne for hackerne.

I Aalborg har Wastehero siden januar haft sensorer placeret i 1.536 containere, og indtil videre har det resulteret i 20 procent mindre kørsel og 40 procent færre tømninger af halvtomme containere. Her er det især ruteplanlægningssoftware, som udgør kernen

Det her giver derimod mening, for her kan man spare at tømme halvtomme containere.

Jeg er absolut ikke modstander af IoT og arbejder selv med det ( https://max-i.org ); men man skal nok gøre sig klart, om det reelt set giver nogen fordele at sende data op i en sky til behandling måske på den anden side af jordkloden i stedet for bare at benytte en simpel, lokal styring, som idag kaldes "edge computing", så "jakkesættene" kan føre sig frem med fine ord. Da jeg startede med at lave procesautomation hos Søren T. Lyngsø A/S for omkring 44 år siden, havde vi ingen anden mulighed :-)