landbrug grise med skridtspænding
Interview
Af Magnus Bredsdorff
mbr@ing.dk
Esben Larsen fortsætter selv sætningen, da Ingeniøren indleder med at sige: »Hvis du ikke havde været lektor på DTU Elektro ...«
»Ja, så havde du sagt, at jeg var bindegal.«
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Der er masser af illustrationer af netop køer, der (nødigt) drikker. Og så denne artikel: https://www.ecofarmingdaily.com/raise-healthy-livestock/cattle/detecting-and-understanding-stray-voltage/ Bemærk passagen "...The key word is mysterious. Many farmers think they must be bad farmers or bad managers, or that they must have poor-quality livestock, not realizing there is a hidden cause...."
Fandt en reference til dette gamle case:
I et givet Tilfælde (Nævlingegaarden ved Roskilde), havde en Motorstikkontakt i lukket Jernkasse faaet direkte Forbindelse til en Faseledning. Stellet var forbundet til en udmærket Jordplade nedgravet i falsk Grundvand (Lerlag under det Øverste Muldlag). Man havde bemærket, at Jernet »stødte« ved Berøring, men foretog sig iøvrigt intet, indtil man en Dag fik et Par Heste dræbt, som passerede i en Afstand af 2 à 3 m derfra. Den rigtige »Jord« befandt sig nemlig ca. 10 m borte i Form af et Dræn fra en Mødding, og Afledningsstrømmen løb da langs lerlagets Overflade hertil uden dog at blive saa stor, at Motorsikringen (25 Amp.) smeltede. Der var et Spændingsfald fra Jordpladen til Drænet paa de fulde 220 Volt, altsaa i Gennemsnit ca. 20 Volt pr. m, hvilket har været mere, end Hestene har kunnet taale. Straks efter at Hestene var styrtede, blev Elektrikeren hentet, og denne undersøgte da Jordpladen, som viste sig at ligge ca. 1 m dybt i omtrent kogende Vand. Der maa saaledes have eksisteret en temmelig kraftig Afledningsstrøm i længere Tid gennem den falske »Jord«, som altsaa ikke alene ikke har ydet nogen Beskyttelse, men endogsaa har medført en forøget Fare, som ikke ville have været tilstede ved fuldstændigt manglende Jordforbindelse. [E. v. Holstein Rathlou: Stærkstrømselektroteknik, 1925]
Jeg så en mand med 2 bukkede kobbertråde gå hen over jorden. Han var ved at lægge plastrør for daværende Dong. Pludselig drejede begge ledninger 90 grader ud og jeg gik hen og spurgte hvad han lavede. Han ledte efter rør. Hmm. Jeg snakkede længe med ham og han sagde prøv selv og lånte mig trådene og fortalte hvordan jeg skulle holde dem. Hvad skete? Udslaget kom samme sted for mig. Den forstod jeg ikke. Han foreslog mig at prøve et andet sted og med samme resultat. Det forstår jeg ikke, men i sammenhæng med forskerens forsøg vil jeg sige at der må være noget vi endnu ikke har fundet ud af. Hov jeg glemte at sige at ham der startede det hele med kobbertråden havde flere elektroniske søgere liggende uden at de gav resultat. Der var et kabel i jorden.
Umiddelbart tænker man at når der er brugt så meget krudt på at finde en elektrisk forklaring, så er problemet måske et andet, f.eks. lyd/vibrationer.
inducerede spaendinger i naerfoerte ledninger
Jeg lavede et specialprojekt hos Esben Larsen omkring de problemer den her omtalte landmand oplever. Vi endte ud i at opstille måleudstyr der loggede alle forstyrrelser på elforsyningen til gården. Vi kom også med anbefalinger til en lang række udstyr der skulle opsættes, for at forsøge at dokumentere årsagen - alt lige fra videokameraer, feltmålere, RF-metre osv.
Landmanden kunne berette at grise i bestemte båse lagde sig ned og blev dårlige, og nogle døde endda. Når de så blev flyttet til en anden bås, gik der kort tid førend at de rejste sig op og opførte sig normalt igen.
Vi var også inde på om en gyllepumpe i nærheden kunne inducere strømme i gitre eller lign., men der var ikke umiddelbart sammenhæng med problemerne.
Vi kom desværre ikke årsagen til dyrenes problemer nærmere.
Her er virkelig ingen grund til at kalde folk der beskaeftiger sig med saadanne problemer for bindegale.
Problemet er i fagkredse bedre kendt som "inducerede spaendinger i naerfoerte ledninger", hvad enten det er i andre teleledninger, hoej- eller lavspaendingsledninger, vand-eller gasledninger eller saagar jernbaneskinner, naar der i hoejspaendingsledningerne opstaar nulstroemme. Staerkstroemreglementet angiver vaerdier for tilladelige inducerede spaendinger, ligesom der er angivet forskellige beskyttelsesforanstaltninger til redution af de opstaede spaendinger.
Indflydelsen fra jaevnstroemsledninger (HVDC) synes ikke at kunne spille den store rolle naar der hovesageligt er maalt 50 Hz komponenter i de naevnte 10 V spaendinger. Ligeledes med udgangspunkt i Soeren Olsen i Hallev, der ligger syd for Hoeng, men med jaevnstroemstation beliggende nord for Hoeng i Herslev , synes muligheder for en sammenhaeng ringe, da afstanden vel er ca. mere end 10 km, hvad der jo ogsaa fremgaar af undersoegelser af jaevnstromsstationen.
Det er meget vanskeligt at sige noget konkret unden at have detalieret kendskab (kortmateriel med meget stor oploesning) til linefoeringen af de ovenfor naevnte ledninger. En sammenstilling af alle disse er forbundet med meget arbejde. Foerst naar man har disse informationer kan man begynde af overveje sammenhaengene.
Hvis jeg har laest artiklen rigtigt , saa har vand- og gasledninger ikke har vaerret inddraget i denne analyse af sammenhaengene, hvad der undrer mig en del?
Ligeledes kan der jo som naevt vel ogsaa vaerre indflydelse fra vindmoeller, men uden at kende deres liniefoeringher er det svaert.
Som sagt har jeg ikke nogen kendskab til de lokale liniefoeringer.
Haaber for de involverede at der snart findes en loesninmg, det er jo rigtig kedeligt at det skal komme til konkurbegaeringer.