Måleklemmer og kunstig intelligens sparer energi i bygningen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Måleklemmer og kunstig intelligens sparer energi i bygningen

Uden at skulle foretage indgreb i kabler og rør, kan Remonis følere se, hvad der foregår indeni, og afrapportere til skyen. Illustration: Remoni

»Der er en masse teknik i moderne bygninger - varme, køling, vand, pumper, der fjerner grundvand og så videre. Udfordringen er, at teknikken er en ‘sort boks’. Det kan give fnidder, når man skal se, om det kører som det skal. Vi putter mere og mere teknik i bygningerne, så vi får større og større problemer med at være sikker på, at teknikken kører som den skal.«

Sådan motiverer direktør Bo Eskerod Madsen i det unge firma Remoni, hvad der ligger bag firmaets kombination af ‘klemmer’, sensorer, netværk og kunstig intelligens, der skal spare penge på energiforbrug og give rettidig vedligeholdelse.

Det er det, som i branchen kaldes for EMS – Energy Management Systems.

Direktør Bo Eskerod Madsen i Remoni har en ph.d i analytisk statistik fra AU, og det er godt at have, når der skal laves AI-modeller, der kan spare på strøm, varme og vedligeholdelse. Illustration: Remoni

»Man spørger: Hvor går energien hen? Vi tænker lidt bredere, og siger: Bygningen skal også fungere. Der skulle gerne være ordentligt indeklima og ventilation.«

På besparelsessiden anslår forskning, at bygninger i EU kan spare 10 til 70 procent på energiforbruget.

Indbyggede følere er ubrugelige

Det er ikke fordi, at bygningeres tekniske komponenter ikke har indbyggede følere. Der er ofte indbygget overvågning i eksempelvis et klimaanlæg, når det kommer fra fabrikken.

»Og en anden måler i pumpen, en tredje i centralvarmeanlægget, og så videre. Nogle gange er der måske 20 forskellige systemer.«

Det kan man oversætte til, at der ikke rigtigt er noget system i det hele, mener Bo Eskerod Madsen. Systemerne virker ikke sammen.

»Vi flyttede kontor, og undrede os over at få en meget større varmeregning end tidligere. Så satte vi vores måleudstyr på, og det viser sig, at kølingen kører samtidigt med varmen. Så varmen prøver altså at kompensere for kølingen, og det er dumt.«

Der findes standardiserede protokoller og snitflader til sådanne systemer – nok de første tusind, mener Bo Eskerod Madsen.

Her kommer firmaets produkt ind i billedet:

»Vi fandt ud af, at det er dyrt at skære i alle rør og kabler, for at overvåge dem. Der findes ofte grænseflader i forvejen, men det er billigere at skære nye målere i, end at bruge grænsefladen. Du kender prisen, hvis man skal ringe til den lokale softwareudvikler og få et grænseflade til at fungere. Der er ikke standard-løsninger – der er tusind forskellige. Der er billigere at sætte en ny måler på, end at få en grænseflade til at fungere.«

Det kan lyde lidt fjollet, at sætte en ny måler på produkt, der allerede indeholder en føler. Men i den virkelige verden er det den billigste fremgangsmåde, fortæller Bo Eskerod Madsen.

Remonis fremgangsmåde går ud på at påsætte målere med klemmer, på eksempelvis elkabler og vandrør. Følerne kan måle, hvad der sker inde i komponenterne – uden at det kræver indgreb med skærebrænder eller tang.

Vandflow måles med ultralyd

Eksempelvis kan vandflow i et rør måles ved at skyde ultralyd igennem røret fra begge sider. Hvis det tager lige lang tid for begge veje, står vandet stille. Hvis det tager kortere tid den ene vej end den anden vej, så løber vandet. Strømningen kan måles kvantitativt i m/s.

Hvis en motor opfører sig usædvanligt, kan man bede måleren om at måle på sekund-niveau. ‘Intelligensen’ i systemet kan selv bede måleren om at sende sekund-aflæsninger. Når den er færdig med det, behøver den ikke sende målinger så tit. Det sparer batteri og båndbredde på det trådløse netværk.

Data sendes op i en sky, da det i visse tilfælde kan være for krævende at foretage regneriet i ‘kanten’, som det kaldes.

Her behandles data af algoritmer til kunstig intelligens. Det repræsenteres i rapporter, som tilpasses den enkelte bruger. Slutmålet for rapporterne er typisk energioptimering, eller forbedring og automatisering af indeklima.

Den kunstige intelligens trænes med tre kilder: Apparatets data, tilsvarende apparaters data, og en fysisk model. Den laver Remoni selv. Bo Eskerod Madsen har nemlig ganske belejligt ph.d i analytisk statistik fra AU.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten