Javel, men jeg savner i artiklen hvordan man rent faktisk skal behandle de forskellige typer batterier, for at optimere levetiden. Det er sjældent der følger en forklaring med produktet. En af de få undtagelser har været min kones elcykel, hvor det står at batteriet skal holdes så fuldt opladet som muligt hele tiden. Skal straks oplades efter en tur, og oplades en gang om måneden hvis det ikke bruges. Jeg ved ikke hvilken type det er, men forklaringen passer til gamle blysyre batterier. Modsat NiCad batterier som vi fik at vide helst skulle aflades helt inden opladning, for ikke at få memory effekt. Li ion batterier kender jet ikke nogen forskrift for, men har indtrykket af at det ikke gør den store forskel hvordan man lader. Så jeg lader bare min mobiltelefon hver gang jeg sidder ved en lader. Om den så har 10 eller 90% tilbage. Men er det forkert? Kunne Ingeniøren ikke levere en artikel med gode forklaringer på hvordan de forskellige typer batterier bedst behandles for at få optimeret deres levetid.

Det virkelige problem er et standard Li-ion-akkumulatorer har dårlig brugsholdbarhed, LiFePO4-akkumulatorer derimod kan holde til mere end 2000 fulde cykler - måske 8000 2000 fulde cykler - endda ved 60 deg. C!

Hvis man i stedet vælger LiFePO4-akkumulatorer behøver man ikke at "fifle" med ladestrømmen - og kraftige (store (op/af)ladestrømme) minsker ikke levetiden nævneværdigt.

LiFePO4 er robust overfor næsten alt; LiFePO4 (også kaldet LFP, LiFe - og beslægtede) har længere levetid (især A123Systems udgaven - opkøbt af NEC) - også ved højere temperaturer som fx 60 deg. C. Desværre har LiFePO4-typen ikke fået så stor udbredelse endnu:

https://da.wikipedia.org/wiki/Lithium-jern-fosfat-akkumulator

Youtube: Nail penetration testing A123 Li-ion (LiFePO4). Kedelig video - det ryger kun.

A123Systems - cellerne skulle være laser-svejset og dermed mere gastætte, så cellen holder længere: Citat: "... Curent test projecting excellent calendar life: 17% impedance growth and 23% capacity loss in 15 [fifteen!] years at 100% SOC[State-of-Charge], 60 deg. C ... [ side 6: ] Thermal runaway comparison A123 versus mixed oxides and manganese spinel ... [ side 7: ] Thermal runaway comparison A closer look ... Note the consistent, low-rate ramping of A123’s temperature, indicating no thermal runaway …"

SANDIA REPORT SAND2008-5583 Unlimited Release Printed September 2008 Selected Test Results from the LiFeBatt Iron Phosphate Li-ion Battery Thomas D. Hund and David Ingersoll Prepared by Sandia National Laboratories Albuquerque, New Mexico 87185 and Livermore, California: Citat: "... Test results have indicated that the LiFeBatt battery technology can function up to a 10C discharge rate with minimal energy loss compared to the 1 h discharged rate (1C). .... The majority of the capacity loss occurred during the initial [!] 2,000 cycles [ladningscykler], so it is projected that the LiFeBatt should PSOC cycle well beyond 8,394 cycles with less than 20% capacity loss. .... [See graph pdf-page 23] [ Read: 48% capacity available at -30°C. ] [ meget brugbart! ] [ Read: 65% capacity available at -20°C. ] [ Read: 74% capacity available at 0°C. ] ....

.3.8 Over Voltage/Charge Abuse Test

In Figure 16 the events in an over charge/voltage abuse test are documented. Initially, as expected, the cell voltage increases quickly while being charged at 10 A, but then slowly increases after 4.7 V. The cell voltage slowly increases for about 30 minutes while the cell temperature continues to slowly rise to about 100 °C at which time cell voltage spikes to the maximum value of 12 V. At about 110 °C the cell vents liquid electrolyte without any fire or sparks and then open-circuits at 116 °C. After open-circuiting and a loss of electrolyte, the cell looses all voltage at 120 °C. The data acquisition shuts down due to a no voltage condition, but temperature is manually monitored until the cell reaches its maximum value at 160 °C about 20 minutes after the cell open-circuited. …."

Wikipedia: Nikkel-jern-akkumulator - også kaldet Edison-batteri, Edison-akkumulator, Edison-celle, Jungner-akkumulator, Ni-Fe-celle kan holde i flere livstider - 75 år+ - skal dog have skiftet væske fx hver 20 år!

Det her har længe irriteret mig med vores forholdsvist dyre robotplæneklipper.

Den kører ud med fuldt batteri, klipper græs, indtil den er næsten afladet, vender hjem, lader op til fuldt batteri, kører ud osv.

Jeg kunne fint klare mig med, at den kun brugte de midterste 50% af ladekapaciteten. Det ville være betydeligt sundere for batteriet at undgå fuld op- og afladning.

Ulempen ville være flere, men også kortere ladestop, hvilket ville øge klippetiden en smule. Det er ikke et problem for mig, da vores plæneareal kun er ca. 1/3 af klipperens nominelle kapacitet. For andre ville det måske være et problem, men så kunne man jo gøre det til en option i softwaren. Der er allerede 1000 andre indstillingsmuligheder, hvoraf mange virker endnu mere eksotiske.

Som artiklen påpeger, ville det også være formålstjenligt, at den kun ladede til 50%, når den vendte hjem efter dagens sidste klipning, og så ventede med resten af opladningen indtil næste dag. Li-Ion batterier har det bedst med at stå parkeret omkring halv opladning eller lidt lavere.

Det korte svar- det betaler sig åbenbart bedst at smide ressourcerne ud uden at skænke andet end pengene en tanke. Og det koster i det lange løb. jeg håber det ændrer sig med en eu lovgivning.
Jeg ser oceaner af primærbatterier ( =engangs-) ( str. AA -AAA , brunsten - ziMnC , Alkaline, Li-Io cr2032 coincell, osv) ryge i skraldespanden , eller i bedste fald til batteri-kemiaffald -indsamling . Desværre er de "rigtige" genopladelige ( NiCD NiMH , ) ikke så meget bedre når de bruges af alm forbrugere , især når de også ryger i kemisuppen efter brug, ofte ved et uheld.
Der er rigtig mange billige skod batterier imellem, men blandt de bedre mærker af især 1-gangs- Alkaline AA er der god mulighed for at genoplade dem med en ret god forlænget brugstid , bare de ikke skal præstere høj strøm til kritiske formål - men i legetøj, jule lys cykel/ lommelygter osv kan de køre adskillige omgange genopladning , før kemien bliver træt. Og da de allerede er affald - er de "gratis". Det kan blive til mange sparede batterier på en vinter. Opladeren jeg har er tysk fra Targa, Tronic TLGL1000 (år 2014) , der tester og styrer ladning ca 1A på hver enkelt celle plus et Li-io 4.2V til gl mobiler. Se manualen på www. Der var en debat før om dette på ing.dk se https://ing.dk/debat/batterioplader-til-engangsbatterier - nu med enkelte døde links.

Producenterne oplyser ikke om batterilevetider.

Jeg syntes, det er særligt et problem for produkter der anvender engangsbatterier. Eksempel: Røgalarmer skal ofte have udskiftet batterier hver 2. måned. Andre alarmer, har trådløs forbindelse, og holder 10 år på et batteri! Det siger sig selv, at producenterne helst ikke vil oplyse om, at deres røgalarm bruger flere penge til batterier over 10 år, end de kan få en trådløs alarm til, der har inkluderet et 10 års batteri.

Jeg har skilt en parkeringsskive ad, for at finde ud af, hvordan den kunne bruge 1mA konstant, når den lå stille, og bilen ikke kørte. Det skyldes, at der sad en billig kinesisk accellerometerchip i den, som brugte en stor del af strømmen, og dertil var en modstand over plus og minus, der øgede strømforbruget ydeligere.

ADXL367 er en anden accellerometer. Den har et strømforbrug på 0,89uA ved 1.1V og i wake-up mode (når bilen holder stille) er forbruget kun 180nA. Det er et forbrug, som er 5000 gange mindre, end en typisk skive du kan købe i butikken. Det er rigeligt til at drive en parkeringsskive i over 20 år. Med et forbrug under 1µA kan du få engangsbatterier i superbrugsen, der har en levetid på over 25 år for en enkelt AAA celle med 20 års levetid. LCD displayet bruger også lidt strøm - under 100nA når der kun drives et segment, som for de fleste parkeringsskiver. CPU'en jeg brugte var en XLP processor, med et strømforbrug på 300nA incl. RTC ur.

Det største problem vi har er engangsbatterier - fordi at ingeniørerne åbenbart ikke kan finde ud af, at spare på energien når de laver noget batteridrevet. At direkte sætte en 10-100kOhm modstand over plus og minus, for at få batteriet til at blive drænet, er rent svineri.

Jeg tror, at det kunne hjælpe hvis EU satte krav til, at alle produkter med engangsbatterier skal sælges incl. batteri, og batterilevetiden skal være mindst 10 år på det indbyggede batteri.

For langt de fleste produkter er intet problem at få produktet til at holde i 10 - 20 år på 1-2 AA batterier. Det gælder både ure, røgalarmer, trådløse røgalarmer, CO2 alarmer, parkeringsskiver, fjernbetjeninger, trådløs elektronik som f.eks. trådløse temperaturmålere og trådløse vejrstationer, og meget andet.

"Mange forbrugere er ligeglade" tror de fleste forbrugere ikke aner hvad der gør en forskel, jef selv inklusive. i telefoner og biler og andre forbrugsvarer bør det være muligt at kode et bms.med fx to indstillinger "batterivenlig" til dagligdagen og en hvor man gpr lidt til grænsen når der egentlig er brug for det.