Hvad er god opførsel i den periode, man aktivt søger væk? Er det o.k. at lyve for chefen, hvis man skal til jobsamtale? Er det tabu at tale med kollegerne om ens jobsøgning? Hvad hvis nogen opdager, at man søger nyt job?
Venlig hilsen
Thomas
Hej Thomas
Ovenstående spørgsmål kan virke meget spekulative og efterlader myriader af svarmuligheder. Det er min erfaring som karriererådgiver i Ingeniørernes A-kasse, at alle mennesker i perioder kan føle sig kørt trætte i deres job. Det er helt naturligt.
I den situation, hvor man ser sig nødsaget til at foretage sig et reelt jobskifte, er det vigtigt at spørge sig selv: Er jeg afklaret i forhold til at søge væk? Er jeg sikker på, at der ikke er noget, som kan gøres for at forbedre min nuværende situation? Hvis svaret er et rungende JA, så er mit råd: Hold fast i dit standpunkt. Begynd at opsøge nye muligheder.
At lave job- eller karriereskift er et meget personligt valg, som kan påvirke hele din tilværelse. Derfor skal det tages seriøst og til tider kræver det professionel sparring.
I de overvejelser du måtte have i forhold til aktivt at søge væk, er mit råd: Glem alt om at skulle 'fortælle sandheden' til dine kollegaer eller chefen. Hold dine tanker for dig selv, da du i værste fald kan komme til at tale dig til en opsigelse, som du dybest set ikke ønsker.
Alle skal ikke vide alt om din jobsøgning. Af den grund kan det være en god idé at opsøge professionel karrieresparring enten fra din fagforening eller A-kasse.
Karriererådgivere er eksperter i at rådgive, coache og vejlede om jobsøgning. De kan tilbyde dig diskretion og professionel sparring i en åben og tillidsfuld atmosfære. Hvorimod dét ikke altid er tilfældet, hvis man henvender sig direkte til en kollega eller chefen.
Udgangspunktet for en succesfuld jobsøgning er afklaring og en bevidsthed om dine kompetencer - faglige såvel som personlige. Et citat fra en af Danmarks førende headhuntere, Stephen Bruyant-Langer, indfanger netop dette budskab: 'Som mennesker kan vi have svært ved at træffe store personlige beslutninger, til gengæld er vi utroligt gode til at eksekvere, når først vi har truffet dem'.
Overvej: Hvad er dine styrker? Hvad kan du tilbyde en potentiel arbejdsgiver? Hvordan kan du bedst udnytte dine faglige og personlige kompetencer fremadrettet? Når du får klarhed over dine kompetencer, bliver det også lettere at sætte ord på dit jobmål og muligheder. En samtale med en karriererådgiver, kan være meget værdifuld, hvis du føler, at din karriere er gået i stå, og du har behov for yderligere motivation, sparring og inspiration til at se nye muligheder i et nyt job.
Det kræver viljestyrke, tid, målrettet indsats og en god jobsøgningsstrategi for at komme i mål. En strategi kan hjælpe dig til at markedsføre dig selv, at fastholde dit fokus på jobsøgning/jobmål, delmål og deadlines. Din strategi indeholder også afsøgning af stillingsopslag på jobportaler, inddragelse af LinkedIn, netværk, headhuntere m.m.
God opførsel handler om ikke at smække med døren! For man ved aldrig, hvornår ens veje krydses igen. Derfor, når du beslutter dig for at sige op, så skal du overholde de spilleregler, som måtte være nedfældet i en overenskomst eller din kontrakt. Du kan evt. få bistand fra din fagforening, hvis du er i tvivl om noget i denne sammenhæng.
Den største udfordring, når man skal handle, er at tage beslutningen om at gøre det - og så eksekvere. Det kræver at man kommer ud af sin komfortzone og opsøger nye muligheder.
Mvh
Mary K. Kobia
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard