Må København ofre sin klimaplan for at redde Amager Bakke?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Må København ofre sin klimaplan for at redde Amager Bakke?

Illustration: Christoffer Regild

Københavns Kommune har en klima­plan, der siger, at kommunen skal være CO2-neutral i 2025.

Samtidig er Københavns Kommune gennem Amager Ressource­center (ARC) som bekendt medejer af det overdimensionerede forbrændingsanlæg Amager Bakke, som udleder CO2, når det forbrænder affald.

Anlægget til fire mia. kr. kan se ind i gigantiske økonomiske problemer, allerede inden det er kommet i gang. Det skyldes, at de affaldsmængder og elpriser, der er forudsat i den oprindelige business-case, ikke holder, hvilket også blev påpeget fra flere sider, inden finansieringsbeslutningen blev taget. Men det springer vi hen over nu.

Nu foreligger der en indtil videre dybt hemmelig økonomisk redningsplan for anlægget, som bl.a. sætter den årlige tilladte forbrændingsmængde op fra 400.000 til 440.000 ton affald. Planen tillader også import af affald, hvilket var udelukket før. Op til 90.000 ton importeret affald om året ifølge pressen.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

Men den helt store udfordring for økonomien bliver at overholde de oprindelige og stramme krav til CO2-udledningen fra forbrænding af det plastholdige københavnske husholdningsaffald. Det rummer det yderst sparsomme offentliggjorte materiale ikke meget om. Og måske med god grund.

Grænserne for udledning af CO2 fra det store forbrændingsanlæg blev i den oprindelige finansieringsaftale fra august 2012 fastsat af hensyn til Københavns Kommunes klimamål om CO2-neutralitet. Og grænserne betyder reelt, at plast i husholdnings- og erhvervsaffaldet i vid udstrækning skal sorteres ud af affaldet inden forbrænding.

Udsortering af plast fra affaldet er del af Københavns Kommunes Affalds- og Ressourceplan frem til 2025 – men humlen er, at udsorterer man plasten, forringer man brændværdien af affaldet og fjerner i omegnen af 50 pct. af energien.

Det vil populært sagt sige, at der skal meget mere affald til – eller store mængder ekstra biomasse – før Amager Bakke kan levere den varme og strøm, der skal få forretningen til at løbe rundt med den tilladte CO2-udledning.

Er import en redning?

Redningsplanen indeholder som nævnt 90.000 ton importeret affald årligt, og det importerede affald har traditionelt et højere plastindhold end vores eget affald – 15-40 pct. mod 11 pct. i det danske.

Også her kan plasten selvfølgelig frasorteres, men dels koster det penge (som enten belaster ARC’s i forvejen trængte økonomi eller skal betales af kommunens borgere), dels vil de 90.000 ton så svare til mindre end 45.000 ton affald med ‘normal’ brændværdi (10,6 GJ/ton). Hvilket igen vil sige, at man skal importere den dobbelte mængde affald.

Illustration: MI Grafik

I den gamle aftale forholdt man sig ikke til brændværdi-dilemmaet, men man erkendte, at det nok ikke ville være muligt at få sorteret al plast ud, hvilket var grunden til, at Amager Bakke fik lov at udlede CO2 – også efter 2025.

Konkret må anlægget udlede 91.000 ton CO2 i 2025 og 82.000 ton CO2 i 2030. Ved afbrænding af 400.000 ton usorteret affald vil CO2- udledningen ligge over 160.000 ton.

Man gik med andre ord på kompromis med målet om CO2-neutralitet i 2025 – og har måske så regnet med, at man kunne kompensere for den ekstra CO2-udledning i andre sektorer; for eksempel via investeringer i vindmøller eller andre tiltag.

Groft sagt har en redningsplan, der skal øge affaldsmængderne til ARC, i denne sammenhæng to muligheder: Man kan enten tillade en større CO2-udledning, så den fulde brændværdi bevares, og affaldsmængderne holder – eventuelt med kompensation på andre områder.

Eller man kan holde fast ved CO2- målene i den oprindelige aftale og lade forbrændingsanlægget fyre med mere biomasse. Men biomasse skal købes og belaster altså økonomien.

At værket skal have mulighed for at afbrænde biomasse, nævnes faktisk specifikt i det offentligt tilgængelige oplæg til teknik- og miljøudvalgsmødet i København om sagen.

Et spændende valg

Det bliver altså spændende at se, hvilken vej redningsplanen vælger, når den engang offentliggøres. Sandsynligvis først når alle fem ejerkommuner har sagt ja.

Ifølge de sparsomme facts vil man sikre CO2-neutralitet – set i et livscyklus-perspektiv – af det importerede affald ved at fyre med det om vinteren, så det erstatter fossile brændsler. Men det holder kun til 2020-2022, når Hofors store biomasseværk fyrer op under kedlerne.

Det erkender SF’s Peter Thiele også over for Ingeniøren, og han henviser samtidig til, at den nye politiske aftale siger, at ARC kun må importere, så længe det ikke øger CO2-udledningen.

Retfærdigvis skal det nævnes, at der ifølge oplægget til den politiske behandling tillige skal udarbejdes en plan for øget genanvendelse og CO2-reduktion med etablering af nye anlæg.

Spændende bliver det også, om man denne gang håndterer dilemmaet omkring brændværdien i affald uden plast – eller blot lader det være endnu en tikkende bombe under Amager Bakkes økonomi.

Hvordan politikerne i sin tid kunne vedtage den politiske aftale omkring Amager Bakke uden tilsyneladende at forholde sig til eller blive orienteret om brændværdi-problematikken – ja, det er en helt anden historie.

Som en kilde i branchen udtrykker det: Der har været så stor fokus på at få projektet presset igennem, at man lovede hvad som helst – og så håbede på, at det nok ordnede sig hen ad vejen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...og i næste uge skriver I vel om katastrofen ved at anlægget ikke er bygget til at modtage affald med den ekstremt høje brændværdi, som en fremtidig 100% udsortering af biologisk affald isoleret set ville give...

Hvis man nu nøjes med at udsortere den plast og det bioaffald, der i praksis kan frasorteres og genanvendes miljømæssigt forsvarlig, ser det ikke helt så sort ud...

  • 7
  • 1

Mange bække små...


Det hører man tit som argument for noget som ikke ikke i sig selv har nogen mærkbar virkning.
Men uanset om andre følger med, så er den differentielle virkning af Københavns tiltag det samme.
Har man en plan B hvis nu andre ikke inspireres?
Har man overhovedet bare haft den mindste tanke eller overvejelse om at måle en eller anden effekt af indsatsen, uanset om det bare er goodwill eller andre imaginære gevinster.

  • 6
  • 8

Mange bække små...

Så se dig om i Verden, Kina Indien Rusland de arabiske lande, der bliver fyret fossiler af til den store guldmedalje. Har boet i Tyskland, de fyrer med russisk gas overalt, flytter hele landsbyer for at komme til brunkullene.

Det er totalt ligegyldigt at Kbh har en 'klimaplan'. Danskerne elsker deres biler og hunde og cigaretter og charterrejser og forbrug.

  • 4
  • 10

Fred i verdenen...

Hvem snakker om Verden? Klimaplanen er kun for Kbh. Som om klimaet i Kbh var adskildt fra resten.

Det der kommer til at ske, klimaplaner eller ej, er at alle fossiler bliver brændt af. Afrika er på vej mod 2 mia mennesker. Indien nærmest ligeså. At så nogle danske klima-munke synger 'Mange bække små...' ændrer intet.

  • 4
  • 3

Hvor meget vil klimaet ændre sig afhængigt af om København når deres CO2mål eller ej?

Det kommer da an på hvordan de når deres mål. Jeg tror personligt meget på de "mange bække små", og at det betyder noget at vise den rigtige vej!

Vind, solvarme, fjernvarme, energibesparelser, kamp mod madspild og færre plastposer er fine midler i en klimaplan, som er et eksempel til efterfølgelse for andre.

Men når Københavns mål også skal opfyldes ved at holde udledningerne udenfor kommunegrænsen, håber jeg ikke at verden følger efter.

  • Når man sender bunker "indsamlet med henblik for genanvendelse" til slutbehandling i udlandet, bliver en ikke uvæsentlig urene andel af plasten, som ikke kan genanvendes, afbrændt i god afstand fra kommunen. (Hvis kommunen en dag selv byggede et plastgenanvendelsesanlæg, skal det vel sende den uanvendelige rest til afbrænding udenfor kommunen, hvis den da ikke skal blive til lokal mikroplast?)
  • Når man som varmekilde satser ret ensidigt på biomasseværker, der tager af verdens begrænsede biomasseressourcer, så betyder det jo at nogle andre værker udenfor kommunegrænsen må fyre med noget andet i stedet.
  • Når man vælger at lade affald fylde på lossepladser i udlandet, hvor det udleder methan og mikroplast. Frem for at udnytte det i et supereffektivt energisystem indenfor kommunegrænsen og genbruge metallet, fordi den (væsentligt reducerede) klimabelastning ellers ville ske indenfor kommunegrænsen. Så gør man klimaet en bjørnetjeneste. Uanset hvor affaldet blev produceret.

Når hovedspørgsmålet bliver til "bliver den udledte CO2 fra importeret afffald så indskrevet i Københavns CO2-regnskab eller ej?", så viser vi ikke den rigtige vej.

Hvis Københavns klimaplan har fejlet nogle af sine mål, fordi man har tilgodeset det globale perspektiv, så vil miljøet højst græde krokodilletårer over det. Måske endda glædestårer...

  • 4
  • 1

Er Københavns klima mål og del restriktionen ikke nu også helt gennemtænkte?

Jeg kunne godt ledes til at tænke, at det vil være rigtigt godt at importere engelsk affald, i det mindste så længe man i England deponere affaldet uden af brænde det af.

Trin 2 i denne overvejelse er at de i England ikke har fjernvarme og derfor kun kan udnytte elproduktionen fra at brænde affald. Derfor kan de ikke få en virkningsgrad på mere end 21%.

Uden at have regnet det helt igennem vi jeg godt vædde på at de 190 MWh (85%LHV) som kommer ud af at brænde 70 ton engelsk affald pr. time som Amager bakken ville kunne, og som ikke ville kunne udnyttes i England, er en så stor gevinst, at det også i fremtiden vil være en miljømæssig fordel, at importere Engelsk affald.

Der ud over kan jeg se to fordele mere ved at Amagerbakken er ”overdimensioneret”
1: Det vil give mulighed for at begynde at lastregulere med affaldsanlæggene i forhold til vindmøller og forbrug.
2: Det giver mulighed for at lukke de ældste og dårligste af de andre affaldsanlæg.

Præcist hvilke kompromis der vælges er for mig at se et politisk valg – men alle disse scenarier vil være miljømæssig bedre end hvis Amagerbakken var bygget mindre.

  • 2
  • 3

Når nu amagerforbrændingen udnytter affaldet til 25 % el hvorfor skulle de så ikke kunne det i England?


Hvor meget el man får ud af det er vel ligegyldigt, bare både el og varme udnyttes bedst muligt.
Forskellen mellem de 21% og 25% er måske rent regneteknisk, og kunne skyldes at England ikke altid kan komme af med strømmen selvom affaldet er der.
I øvrigt må vi vel vente og se hvor meget af affaldet der reelt bliver til el, hvis det er væsentligt.

  • 1
  • 3

NU var udgangspunktet at det ikke kunne brændes af i England fordi de har ingen fjernvarme

Nej, udgangspunktet er at affald lægges på lossepladsen i England, fordi de ikke selv har kapacitet til at behandle det. De bygger på livet løs, men det vil tage mange år.

Ja, energiudnyttelsen er bedre i Danmark, fordi vi har langt mere fjernvarme. Men miljøgevinsten ved importen mindskes betragteligt den dag de får kapacitet til selv at behandle alt deres affald frem for at sende en del på lossepladsen.

Man får i øvrigt let det indtryk, at det kun er England, der bruger lossepladser. Når medierne fokuserer på enkeltlande, der i disse år har kapacitetsoverskud, glemmes det ofte at Europa samlet set stadig har en stor mangel på kapacitet til at behandle sit affald.

  • 3
  • 1

Så se dig om i Verden, Kina Indien Rusland de arabiske lande, der bliver fyret fossiler af til den store guldmedalje. Har boet i Tyskland, de fyrer med russisk gas overalt, flytter hele landsbyer for at komme til brunkullene.

@ Peter Hansen

Nemlig.

For 20 år siden kørte kineserne på cykel som i Danmark. I dag kører de i bil, efter amerikansk forebillede.

Inderne og senere afrikanerne vil gøre det samme.

Ingen ønsker at kopiere det danske samfund længere. Ja, lige undtagen nogle socialister under Bernie Sanders i USA, som endnu har "glemt" at fortælle amerikanerne de skal til at køre på cykel.

Ingen har Dannark som forebillede, ingen vil kopiere os, ingen ønsker vores samfund, der er gået i stå. Ingen vækst, konstante nedskæringer af velfærden ligegyldigt hvilken regering vi har, dårligere og dårligere uddannede unge og så videre.

Hvordan skulle vi nogensinde være nogens foregangsland?

  • 2
  • 5

Ja, energiudnyttelsen er bedre i Danmark, fordi vi har langt mere fjernvarme. Men miljøgevinsten ved importen mindskes betragteligt den dag de får kapacitet til selv at behandle alt deres affald frem for at sende en del på lossepladsen.

Nej hold nu! Energiudnyttelsen i Danmark er fuld og helt i bund, i forhold til det man gør i England eller vil gøre, hvor man vil bruge strøm og individuelle løsninger til opvarmning (el, biomasse, olie og gas).

I Danmark tilfører vi dobbelt så mange brandbare ressourcer til energisystemet som der ender som brugbar energi i form af strøm og fjernvarme ved slutbrugerne.

Det er jo meget fint at der produceres strøm fra Amagerforbrændingen, men hvad hjælper det, når der samtidig produceres strøm fra møller og sammen med udenlandske vandkraftværker, som overvejende konflikter med strømmen fra affaldsforbrændingen.

I England har man ingen fjernvarme, og i England udbygger man kraftig med vind, som i danmark.

Og når man ser på Amagerforbrændingens el-produktion på 57 Mw så vil denne kapacitet langt overvejende kunne produceres af fossilfrie energikilder som hydro og vind. Og så af de 190 Mw anlægget yder som fjernvarme, jammen der er jo et tab på 20 % i fjernvarmerøret så der ender kun 150 Mw i gennemsnit i boligen.

Så er der hele problemstillingen i sommerhalvåret hvor varmebehovet er vigende: Enten må Amagerforbrændingen bortventilerer varme når der er stort strømbehov ellers må de københavnske kraftværker gør det, som igen er et enormt spild af ressourcer.

Den Engelske model hvor man godt nok kun får 25 % el ud af affaldet, men når kraftværket (fordi det ikke skal yde fjernvarme) kan indsættes til el-produktion når der netop er brug for strøm når møller og anden elproduktion overvejende varetager el-produktionen, så udnytter man virkelig ressourcerne.

Det overvejende problem i dag (både i Danmark og England) er jo netop at der er alt for meget strøm i store dele af tiden, så er det jo direkte tåbelig at dumpe 57 Mw strøm ud i nettet fra Amagerforbrændingen, når affaldet netop kunne lægge et par timer eller dage til der er brug for strømmen, som er mulig hvis der som i England ikke er fjernvarme, men varmepumper i nettet som overvejende bruger den overproduktion af strøm som sker fra møllerne og anden produktion som skal tilflyde el-nettet . OG strøm som jo netop via varmepumpe og varmelagre kan udnyttes når den er til rådighed og varme kan gemmes i vand, så varmepumpen ikke optager el når den er sparsom.

  • 2
  • 5

Jeg kan se at jeg nu i skrivende stund har modtaget 9 nedadgående tommelfingre for at stille et spørgsmål, men der er ingen der har begrundet hvorfor spørgsmålet var dårligt at de følte sig tvungen til at opføre sig som en sur Romersk kejser i en gladiatorkamp. Så nu sidder jeg tilbage som en anden Spørge Jørgen, med fornemmelsen af at være en stor idiot over at havde spurgt om noget så tåbeligt som en teknologisk løsning på et problem i Ingeniøren.

  • 0
  • 0

@Asmus

Det er fordi den co2 der kommer ud af danske helt rigtige bærdygtige energisystemer som yder fjernvarme det er en anden slags co2 end der kommer ud af kul- og gasværker. Derfor er det selvsagt ikke nødvendig at fange co2-en og gemme den.

  • 1
  • 1

Tak for svaret Karsten

Jeg kan se at jeg har spurgt om en teknisk løsning på et politisk slagsmål. For et par år siden forskede jeg selv lidt i at binde CO2 til mineraler via sollys og vand, og det så ud til at være en ret billig og effektiv måde at fjerne CO2 fra atmosfæren, så jeg stillede spørgsmålet for at hører noget i den stil ville kunne hjælpe på problemet, men via dit link kan jeg kan se at jeg er kommet ind i et større politisk slagsmål hvor folk frygter at CO2 fra kulkraft pumpes ned under højt tryk i den Københavnske undergrund og at store dele af Københavns befolkning dør af CO2 udslip fra lageret ect.

Nu er der jo i imidlertid ikke tale om kulkraft men afbrænding af hydrocarboner i forskellige former, madrester, olier, plastik, træ ect, så man burde vel kunne finde en metode hvor man nøjes med at brænde hydrogen-carbon bindingerne af og lade carbon-carbon bindingerne blive, så ville forbrændingen kun udlede vand og man ville kunne lagre de kulholdige slagger i fx en gammel kulmine.

  • 1
  • 0

ARC bliver bygget 60% for stort (560.000 ton/350.000 ton).

Skal forrentningen af den 4 milliarder store anlægsinvestering sikres, må kapaciteten af det nye miljøvenlige og energieffektive affaldsforbrændingskraftvarmeværk udnyttes fuldt ud.
Den herved øgede udledning af CO2 på Amager må ses i et globalt perspektiv. Når der årligt sejles 210.000 ton husholdningsaffald til Amager, fjernes CO2 udledningen derved fra mindre miljøvenlige og energieffektive alternativer hos eksportørlandene.

Ozonlaget påvirkes ikke af hvor på kloden skorstenen står. Klimapåvirkningen er alene afhængig af hvor energioptimalt vi opfører os.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten