LYT: Sådan lød 3.000 år gamle hitsange fra Mesopotamien

Stef Connor under indspilningerne af albummet The Flood. Illustration: Stef Connor.

Hvordan lød musikken i det gamle Mesopotamien for over 3.000 år siden?

Det spørgsmål har den britiske musikforsker Stef Conner brugt de seneste år på at besvare. Og svaret er ikke nemt, fordi der kun findes sangtekster nedfældet med kileskrift i fugtigt ler, men ingen bevarede noder eller beskrivelser af, hvordan ordene skulle synges.

Mesopotamien var det store område i Syrien og Irak, som floderne Eufrat og Tigris løber gennem, og den sydlige del syd for Bagdad var Babylonien. Musikken spillede en vigtigt rolle for dagliglivet i Mesopotamien og Babylonien, og flere sange blev sunget til begravelser og som godnatviser.

Stef Conner tog udfordringen op og lavede historiske analyser af sprog i det sydelige Mesopotamien, babylonisk og sumerisk, med fokus på intonationer, rytme osv. Hun granskede billeder af gamle lertavler med kileskrift, der gav informationer om modus og klang. Samtidig undersøgte hun, hvordan semitisk sprog normalt blev udtalt i gamle sange. Studierne førte hende også til nutidige musikstykker, der stadig havde rod tilbage til Mesopotamien.

Musikalsk blinddate

Foruden at være musikforsker spillede hun klaver og sang i et folkemusikband kaldet The Unthanks og begyndte at eksperimentere med at synge de gamle mesopotamiske sange. Hun lærte sig babylonsk gennem lærebøger og arbejdede med intonationerne, men hun manglede gamle instrumenter til at opføre musikken.

I 2012 blev hun ved et tilfælde ført sammen med instrumentbygger og harpinist Andy Lowings af en bekendt på, hvad Stef Connor kalder den mærkeligste musikalske blind date med overskriften: 'Excentrisk sanger af døde sprog søger bygger af oldgamle instrumenter med ønske om producere musik uden for kategori', skriver Stef Conner i et indlæg i The Guardian.

Andy Lowings havde stået i spidsen for guldharpe-projektet i 2004 og havde bygget en tro kopi af et af Iraks nationalklenodier, guldharpen, der blev opdaget af Sir Leonard Woolley i 1929. Andy Lowings havde et 3.000 år gammelt instrument, men ingen, der kunne synge på babylonsk. Stef kunne synge på babylonsk, men manglede et instrument. Et perfekt match.

Sidste år fik parret udgivet et album med sange fra Mesopotamien og optræder i dag rundt omkring i Storbritannien med numrene. Ifølge musikerne er de ikke kopier af mesopotansk musik, men de bedst mulige efterligninger.

»Jeg tror, at hvis vi kunne rejse 3.000 år tilbage i tiden og spille det for babylonerne, så ville de udbryde: 'Oh. Det lyder jo lidt som vores musik'.«

Lyt til titelsangen på albummet The Flood

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mærkeligt, som de områder har været kulturelt førende, nu er det een stor rodebutik.

  • 3
  • 0

Mærkeligt, som de områder har været kulturelt førende, nu er det een stor rodebutik.

Det kan virke underligt, men det er sjældent at et område vedbliver at være kulturelt førende. England var kulturelt førende fra middelalderen til 1948. USA var kulturelt førende fra slutningen af 1800 tallet til i dag. Hvor det er spørgsmålet om hvornår ender resten af landet, som ruinbyer ligesom Detroit?

Den sidste højkultur i Mesopotamien endte da Abbasidekalifatet (750-1258) brød sammen, fordi Djengis Khans mongoler erobrede Bagdad.

Danmark har også passeret toppen. Med de sidste mange års besparelser, i skoler og børnehaver og faldende fødselstal og mange mere krævende indvandrerbørn, så kan det kun gå nedad.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten