Lysshow med computerstyrede motiver skal hjælpe bilisterne gennem Femerntunnelen

Hører du til dem, der dukker hovedet, kniber øjnene sammen og mærker et dyk i dit almenbefindende, når du bevæger dig ind i en lang, klaustrofobisk bjergtunnel uden nævneværdig belysning? Så kan du se frem til, at Femerntunnelen bliver en meget anderledes oplevelse.

De nyeste lyssætningsteknologier vil blive taget i brug, for at trafikanterne kan køre gennem den 18 km lange tunnel uden ubehag, fortæller designchef, civilingeniør Kim Smedegaard Andersen. Han var også involveret i designet af den 3,5 km lange sænketunnel under Øresund.

Når bilisterne om 9-10 år nærmer sig tunnelen fra den danske side, vil de køre ned i en græsbevokset dal. Oven over tunnelåbningen ligger kontrolcentret, hvis tag fra bilisternes perspektiv vil se ud som en vandret forlængelse af den blå horisont.

Solskærme i tunnelens indgang sørger for, at åbningen altid er belyst, og når mørket falder på, vil lyset strømme ud fra kontrolcentret, så trafikanterne kan se, at der er mennesker på vagt, som passer på dem.

Regnbuens farver minus rød

Nede i tunnelen vil monotonien blive brudt af tre zoner med lysrum. På halvanden kilometer lange strækninger kommer lyssætningen til at adskille sig fra resten af strækningen. Med 110 km/h er det bare ti minutters kørsel, som Kim Smedegaard Andersen sammen med tunnelprojektets arkitekter deler ind i lyszoner.

»Vi arbejder med regnbuens farver, men eftersom det ikke må forstyrre trafikken og få folk til at tænke på brand eller uheld, er rødt og orange bandlyst. Vi deler den grå tur igennem tunnelen op i regnbuens andre farver, så tilkørsel og nedkørsel er i grønt. Når man er i det gule felt, ved man, at midten er nået. Og i det blå har man fornemmelsen af, at man nu er på vej op igen,« fortæller han.

Lysende beton

Samtidig skal forskellige motiver give en oplevelse uden dog at forstyrre trafikken.

»I skitseprojektet viser vi flyvende fugle. Det er jo oplagt, når det nu er fugleflugtslinjen. Det kan laves grafisk med levende lyssætning ved hjælp af LED og nogle bånd, som man kan få til at give effekten af for eksempel baskende gæs,« siger Kim Smedegaard Andersen.

Det bliver et computerstyret system, der kan ændre farver og fuglemotiv til andre egnede motiver, der spiller på de værdier, tunnelen vil stå for, som for eksempel kultur, møder og byliv - men igen uden at distrahere.

Allerede i dag findes forskellige teknikker, der fra sekund til sekund kan ændre en stor bygnings facade med LED-lys på den ene side drevet af solceller på den anden. Men udviklingen inden for lysteknikker stormer af sted, også laserteknologi og lysfiber. Kun fantasien og pengekassen sætter grænser for udsmykningen.

»Noget af det, vi kigger på, er indstøbte lysfibre, hvor et 2x2 meter betonpanel med 200 fibre indstøbt ser ud som om, betonen lyser. Vi har ikke lagt os fast på noget, men undersøger, hvilke løsninger der findes på vores vision,« siger designchefen.

»Hensigten er at variere lyssætningen, så ikke to gennemkørsler bliver ens og afpasse det efter årstider osv. Når det er digitalt og dynamisk, kan man jo forestille sig hvad som helst.«

Inspiration fra Sverige og Norge

Designchefen og hans folk har bl.a. ladet sig inspirere af lyssætningen i norske og svenske tunneler.

»De løsninger, der nu ligger i skitseforslaget, er ikke noget, vi har gået og fundet på. Vi og vores arkitekter har fået inspiration fra blandt andet den 24,5 kilometer lange Lærdalstunnel i Norge, « fortæller Kim Smedegaard Andersen.

Den norske forskningsinstitution Sintef har designet Lærdalstunnelens lyssætning efter testkørsler i simulator og hjælp fra både lyskunstnere, filmskabere og arkitekter.

Tunnelen blev forsynet med tre store fjeldhaller, der med lysets hjælp skulle give bilisterne en oplevelse af at se dagslys og altså være på vej ud af tunnelen og ind i den næste. Tunnelen blev inddelt i fire lige store dele, hvilket gør det lettere at orientere sig.

Projektledelsen henter også inspiration i Sveriges længste vejtunnel, på 4,6 km, der blev bygget for syv år siden som en del af den i alt 6 km lange etape af Stockholms ring, der går under navnet Södra länken.

»Når man første gang kører igennem Stockholms ring, bliver man voldsomt imponeret. På lyssætning er de ledende i Skandinavien. Lyset bliver ikke bare brugt til at give trafikanterne en oplevelse, men også så dekan identificere, hvor de er,« siger projektdirektør Steen Lykke, der selv har sænketunnelerne under Bosporusstrædet og Øresund på samvittigheden.

Snyder sanserne

Ifølge Steen Lykke er det svært for bilister, der kører igennem en tunnel, at orientere sig om, hvor langt de er kommet:

»Sådan er det allerede i tunnelen under Øresund. Personligt har jeg den opfattelse, at jeg kører nedad mod udgangen, hvilket skyldes, at lyset - ligesom linjerne i perspektivtegning - samler sig bagud. Men man kører jo rent faktisk opad.«

Tricket, når man vil markere midten af tunnelen, er at snyde sanserne med forskelligt farvede lysportaler undervejs, forklarer han.

»Indtil det dybeste punkt vil man med konstant hastighed opleve, at portalerne kommer tættere og tættere, mens man efter midten fornemmer, at man er halvvejs og på vej mod noget, der ser anderledes ud, fordi portalerne nu kommer med større og større afstand,« siger Sten Lykke.

Ud over arbejdet med lyssætningen vil også tunnelens paneler og vejbane blive holdt i så lyse toner, som det er muligt, når der også skal tages hensyn til friktion og evnen til at dræne vand og holde vejbanen ren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en fantastisk idé. Det bliver interessant at se de første skitseringer af det visuelle udtryk og de materialer der bliver valgt. Jeg tænker, at en løsning med LED projektere kunne være en anden (måske) mere energieffektiv løsning for skabelsen af de forskellige motivillustrationer på vægge og flader.

Med venlig hilsen Rune S. Larsen www.ledsection.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten