Lysledere og LED skal gøre betonflader til skærme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lysledere og LED skal gøre betonflader til skærme

Illustration: DTU

Beton med indbyggede lysledere skal gøre det muligt at bruge beton som skærm eller som belysning. Konceptet skal bruges i bygninger, busstoppesteder og andre steder, hvor robuste og anonyme lystavler er en fordel.

Det er en kombination af beton, lysledere og lysdioder (LED), som skal gøre rå betonflader på bygninger til skærme, der kan afspille reklamer eller informationer. Det skriver DTU i en pressemeddelelse. I betonens overflade er kun enderne af lysledere synlige. De transporterer lyset fra en LED-skærm længere inde i bygningen frem til betonens overflade.

Dermed er det mest skrøbelige elektronik gemt af vejen for vind, vejr og sabotagelystne forbipasserende, mens betonoverfladen stadig kan vise et billede. Forskerne fra DTU står bag projektet i samarbejde med Teknologisk Institut og virksomheden Dupont Lightstone.

Læs også: Nanotråde skal give lysdioder mere hvidt lys

Et LED-panel, der er gemt af vejen bag nogle centimeter beton, bliver synligt på betonens overflade gennem lysledere. Illustration: DTU / Mikal Schlosser

Blandt udfordringerne for forskerne var blandt andet at finde ud af, om det var nødvendigt at bruge lysledere til opgaven, og hvor meget de i så fald kunne fylde uden at blive et problem for betonens styrke.

Efter at have konstateret, at det var nødvendigt med lysledere, undersøgte forskerne på DTU Fotonik, hvordan de enkelte pixels i en skærm kan kobles korrekt på de enkelte lysledere.

»En optimal laser vil kunne føre 80-85 procent af lyset videre, hvis dioderne er placeret præcist nok ud for lyslederen, og man tillige benytter en linse. Er placeringen ikke optimal, får man et langt større tab. Vi har anbefalet, at man laver en plade eller maske, som kommer ind imellem dioderne og lyslederne – en såkaldt indkobling, der samler lyset og koncentrerer mængden af lys, som kommer igennem. Masken kan typisk bestå af flere lag: et lag med huller og et lag med linser, som linsen i et brilleglas, der presses ned i hullerne. Linsen samler lyset, og koblingen bliver på den måde nemmere, fordi præcisionen i placeringen er mindre kritisk,« forklarer Karsten Rottwitt, professor på DTU Fotonik, i pressemeddelelsen.

Læs også: København vælger LED til nyfortolkning af ikonisk gadelygte

Lyslederne er hver især omstøbt af beton for at sikre styrken i byggematerialet. Det betyder dog, at der er et vist mellemrum mellem de enkelte pixels, hvilket kræver en vis afstand mellem beskueren og skærmen. I betonprojektet vil parterne gerne ned på en afstand på 1,5 mm mellem centrum af de enkelte pixels, hvilket vil betyde, at billedet ser rigtigt ud på en afstand af ca. 1,5 meter.

Folkene bag konceptet peger også på en anden fremtidig anvendelse af beton med lysledere: Hvis systemet benyttes den modsatte vej, kan dagslys fra en bygnings yderside transporteres via lysledere til de indre lokaler i eksempelvis et hospital.

Betonskærmene forventes at komme til at koste omkring 30 pct. mere end en almindelig LED-skærm af samme størrelse og kvalitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Umiddelbart virker idéen robust - lyslederne går igennem beton blokken, og fungerer selvom et par centimeter skulle slibes af.

Måske kan også fortov og gulve laves som stor skærm.

  • 2
  • 0

Det kan vel ligeså vel optimeres, så man kan placere solceller i den modsatte ende, og derved gemme dem væk. (Er ikke fan af solcellers udseende, men stor fan af deres evner)

Dog skal der nok tages højde for infrarød stråling, så lederne ikke smelter. Eller leder varme ind i bygning hvis de skal benyttes til det

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten