Lyskurv ved Femern skaber frygt for trafikkaos
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lyskurv ved Femern skaber frygt for trafikkaos

Danskerne kan i mindst ni måneder se frem til at sidde fast i lange køer, stort set lige efter de har kørt bilhjulene på tysk asfalt i Femern.

Det bliver ifølge en række lokale politikere konsekvensen, når tyskerne forbereder den firesporede motorvej til og henover øen Femern, som de har forpligtet sig til at bygge som en del af traktaten med Danmark om den faste forbindelse over Femern Bælt.

Opgraderingen af den nuværende landevej betyder blandt andet, at den bro, der fører den næststørste vej på den tyske ferieø henover vejen E47 til Puttgarten, skal jævnes med jorden. Amalienhofer Brücke, som broen hedder skal erstattes med en ny bro, der er tilstrækkeligt lang til at krydse den kommende motorvej.

Broen over Femernsund bliver der ikke rørt ved i forbindelse med vejarbejdet. Den bliver flaskehals, når først motorvejen og forbindelsen til Danmark står færdig. (Foto: Wikipedia.de) Illustration: Wikipedia.de

Bilerne kommer til at holde i kø fra færgelejet

Men fra den gamle bro bliver revet ned i 2012 og ni måneder frem skal bilerne krydse hovedvejen til Puttgarten. Den vil blive forsynet med et lyskryds, som alle biler, der skal ind til Femerns hovedby, Burg, skal passere.

Der er ganske enkelt for få biler på vejen til Danmark, til at tyskerne vil ofre en midlertidig bro eller en omkørsel på dem. Det har den ansvarlige projektleder fra de delstatsvejmyndighederne, Britta Lüth, fastslået på et borgermøde og i flere lokale medier.

Ved Heiligenhafen, som ligger, hvor motorvejen i dag ender ved Heiligenhafen på det tyske fastland, er der derimod så meget lokaltrafik, at der kommer en hjælpebro.

»Når der kommer hundredvis af biler fra færgerne, bliver der kø helt tilbage til Puttgarten,« forudser den lokale socialdemokrat Hans-Peter Thomsen ifølge lokalavisen Lübecker Nachrichten. Det er en strækning på omtrent 7,5 kilometer.

»Så må vi måske bygge en midlertidig grænsebutik,« ironiserer kollegaen Gunnar Mehnert med henvisning til de skandinaviske »dagskunder«, som tyskerne kalder dem.

Kritikerne peger på, at afkørslen til Burg allerede i dag ofte propper til, så redningskøretøjer har svært ved at komme frem.

Kritikken af lyskrydset har været højlydt, og der har været holdt flere møder med vejmyndighederne, siden planerne om lyskrydset blev kendt for godt en måned siden. Men det har ikke rykket Britta Lüth. Det eneste, myndighederne har lovet, er, at de ikke vil arbejde på broen i sommeren, hvor trafikken til både Danmark og de mange tyske campingpladser og feriehuse på Femern topper.

Hvorfor bygge en bro, når der er for få biler til at undgå et lyskryds?

De tyske bromodstandere, der kæmper for enten at stoppe den faste forbindelse helt eller få en boret tunnel, er ikke sene til at udnytte sagen.

»Hvorfor har vi brug for en bro og en firesporet motorvej, når der ikke engang er trafik nok til, at myndighederne vil undlade en lyskurv,« spørger Malte Siegert, der leder den lokale afdeling af den tyske naturfredningsforening, Naturschutzbund Deutschland (Nabu), til Ingeniøren.

Han påpeger, at Tyskland mangler penge til en række store infrastrukturprojekter. Det gælder blandt andet en motorvej ved Køln, hvor der dagligt kører 200.000 biler, omtrent det dobbelte af Danmarks mest befærdede vej, Køge Bugt-motorvejen. Alligevel bliver Køln-motorvejen ikke opgraderet.

»Så er det svært at forstå, at vi skal bygge en motorvej på Femern, fordi vi forventer godt 7.000 biler i døgnet på en bro til Danmark,« mener Malte Siegert.

Udbygningen af motorvejen til Puttgarten på de cirka 25 kilometer, hvor der i dag er landevej, løber op i knap 700 millioner kroner. Femernsund-broen, der forbinder øen Femern med det tyske fastland, vil dog ikke blive udvidet, men vil fortsat være en tosporet flaskehals.

Større lokal modstand mod ny jernbane

Udvidelsen af jernbanen mellem Bad Schwartau lige nord for Lübeck og Puttgarten giver dog langt større debat i Tyskland. I traktaten med Danmark om Femern Bælt-forbindelsen har tyskerne ganske vist sørget for, at de nuværende, 89 kilometer lange enkeltspor først skal blive til dobbeltspor i 2025. Men allerede, når broen åbner, efter planen i 2018, skal banen være elektrificeret.

Det giver ikke stor mening at sætte master og ledninger op ved det nuværende spor, hvis der skal bygges et nyt dobbeltspor et andet sted. Det håber en række lokale organisationer og politikere, fordi jernbanen skærer sig ind gennem en række byer, der blandt andet lever af turisme. De frygter, at turisterne flygter, hvis prognoserne holder, og der buldrer 78 godstog forbi i døgnet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en regeringsfjendtlig artikel fra en inkarneret mågeromatiker, der tror, at vi kan klare os med at padle over Østersøen. Det er ikke på den måde, at nationen overlever i konkurrencen.

  • 0
  • 0

Ja det er vidunderligt med alle de som tror, at tiden kan skrues tilbage og mangler det overblik ,der skal til for at løse fremtidens udfordringer.

De aner ikke hvor midlerne til deres ophold her på jorden kommer fra og er forøvrigt ligeglade.

De magter ikke i deres kortsynethed at forstå, at det er umuligt at træffe gode samfundsløsninger med deres råben "ulven kommer" hver gang det offentlige prøver at løse nogle problemer.

Dermed er ikke sagt at alt hvad det offentlige foretager sig er rosværdigt, men brokke organisationerne burde istedet for, hele tiden at skyde med spredehagl efter alt hvad der bevæger sig, koncentrere sig om en positiv kritik, der indeholdt saglige argumenter, der var af vigtighed for dem at fremføre.

  • 0
  • 0

Bjarke, mener dui ramme alvor, at de ca. 9.000 daglige biler, der forventes at bruge en kommende fast forbindelse, udgør én af "fremtidens udfordringer", og at nationen sakker bagud, hvis de få bilister og ikke særlig mange togrejsende fortsat skal sejle over Østersøen. Ja? Nej?

Vi lever i et luksussamfund, når et kvarters ventetid i Rødby på at komme med færgen gøres til et "problem".

Hører det med til "fremtidens udfordringer", så gad jeg godt vide hvad du så mener om de igangværende klimaforandringer, de hastigt svindende ressurcer af vand, fossile brændstoffer, en skæv befolknings-sammensætning, mediernes systematiske idiotisering af befolkningen, oma.?
Og endelig: hvad er DU villig til at give afkald på for at få en bro, hvor der kører færre biler, end mellem Slagelse og Høng? Efterløn? Ingen medicin-tilskud til mindrebemidlede og ældre? Eller skal vi lukke landets biblioteker når Femernbælt-forbindelsen går i renterfælden?
Du efterlyser saglig, positiv kritik: Her er den: fortsat fægedrift baseret på lav miljøbelastning. Men måske er alle forslag, der ikke omfatte en bro eller tunnel, er måske i din´optik, usaglig?

  • 0
  • 0

Jeg var nødt til at tage google i brug for at se hvad det betød. Det lader til at artiklens forfatter er svensker.

Edit: det tager jeg i mig. Min indre ordbog er tilsyneladende fejlbehæftet.

  • 0
  • 0

1) Forbindelsen betales af dem der benytter den, så forstår ikke din snak om efterløn oa.

2) Forbindelsen består også af en dobbeltsporet jernbane, hvordan vil du erstatte den med færger? Kapaciteten under Storebælt er næsten fuldt udnyttet.

3) Færgerne forurener mere end biler der kører samme distance og meget mere end tog.

  • 0
  • 0

Forbindelsen består også af en dobbeltsporet jernbane

Ja, lige til den lander på Fehmarn, så er den enkeltsport. Og jeg tror ikke på at tyskerne udvider den de første 20 år.

Bent.

  • 0
  • 0

[quote]Forbindelsen består også af en dobbeltsporet jernbane

Ja, lige til den lander på Fehmarn, så er den enkeltsport. Og jeg tror ikke på at tyskerne udvider den de første 20 år.

Bent.

[/quote]

Selv en enkeltsporet (hvad den jo kun er en kort strækning) har væsentlig større kapacitet end færgerne.

Og tyskerne har forpligtet sig til at udvide den til dobbeltsporet inden (så vidt jeg husker) 2018.

Arne Lunds maskinstormeragtige enhedlistepolitiske modstand mod projektet kan jeg simpelthen ikke tage alvorligt - specielt efter den "argumentation", han lagde for dagen i en tidligere tråd om de "store forsinkelser" vindproblemer vill forårsage for biltrafikken.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Ja, lige til den lander på Fehmarn, så er den enkeltsport. Og jeg tror ikke på at tyskerne udvider den de første 20 år.

Inden I kommer for godt igang, så husk lige at strækningen heller ikke bliver uden flaskehalse på dansk side. Storstrømsbroen bliver, så vidt jeg er orienteret, ikke udvidet, og den er altså kun med et spor...

/Rasmus

  • 0
  • 0

Til Anders: Korrekt! Forbindelsen betales af brugerne, men det gælder ikke når/hvis forbindelsen går i rentefælden, og indtægterne ikke er store nok til at klare afdragene. Det er jo ikke Øresund eller Storebælt, hvor der var et stort trafikunderlag før broerne blev bygget. På Femernbælt skal man forsøge at skabe et trafikspring for at få det til at løbe rundt, og det bliver nok ikke så let, når forbindelsen går fra en roemark til en rapsmark.
Godstogstrafikken kan klares med 1) en generel overførsel fra vej til skib, hvilket er en klar EU-prioritering, 2) at sejle godset direkte fra svensk/norsk/ finsk havn til kontinentet (hvilket allerede finder sted i stigende grad, bl.a. for at komme udenom Østdanmark, og for at undgå den tysk Maut), 3) forøge banekapaciteten ned gennem Jylland, samt 4) lokal produktion, der kan medvirke til at reducerer de lange transporter.
Hvad persontogene angår, så kan de klares med udbygning af færge-trafikken. Flere tog er der nu heller ikke. Færgeteknologi udvikler sig, og kan blive mindre miljøbelastende, dog aldrig så meget som toget.

Til Flemming: Din ophidselse fordi jeg nævnte, at Femernbælt-forbindelsen er sårbar for kraftige vinde, vil ikke lægge sig. Du holder virkelig gryden i kog! Brug dog adrenalinen til noget bedre. Gå tilbage til udgangspunktet, læs først artiklen og så min første kommentar - så kan det være dine bidrag til debatten bliver mere anvendelige. Læs også dette ministersvar om emnet: http://www.ft.dk/Dokumenter/tingdok.aspx?/...
Eller spørg Scandlines, de kan fortælle et og andet om vindforholdene på Femernbælt.

  • 0
  • 0

Nu skal du ikke smigre dig selv Arne ;o))

Intet du skriver kan fremkalde hverken adrenalin elle rophidselse i min ende af tastaturet. Med hensyn til "udgangspunktet" kan vi da tage hinanden i hånden og gå derhen, læse artiklen, din højest usaglige respons, mit saglige svar på samme, efterfulgt af din afsporing af debatten. Hvor nøjagtigt i det forløb det så er, du vil have, vi skal vælge en anden rute, vil jeg lade være op til dig ;o))

God weekend
/Flemming

  • 0
  • 0

Vi kan konstatere at oliepriserne er stigene og det medførere at færgebilletter bliver dyrere.

Vi ved at at færger bruger mere brændstof og lukker mere CO2 ud i atmosfæren end de transportmidler den transporterer gør på den samme distance( uanset hvor i Skandinavien der sejles fra)

@ Arne Lund du spørger:

<<<<<Bjarke, mener dui ramme alvor, at de ca. 9.000 daglige biler, der forventes at bruge en kommende fast forbindelse, udgør én af "fremtidens udfordringer", og at nationen sakker bagud, hvis de få bilister og ikke særlig mange togrejsende fortsat skal sejle over Østersøen. Ja? Nej?
>>>>

Svaret er nej, hvis oliepriserne ikke stiger og den faste forbindelse kun er for ferierejsende danskere.

Men det er jo ikke tilfældet, for forbindelsen skal også klare vareudvekslingen og persontransporten fra vore omliggende lande og da oliepriserne stiger er svaret JA!.

For det betyder at oliedrevet varetransport fordyres(Færger og Lastbiler) hvorved en ganske stor del af transporten af varer, vil blive flyttet over på eldrevne tog( Akraft og vind når det blæser) og hybridkøretøjer.

Denne øgede trafik vil gå over Sjælland i stigende grad, fra de omgivende lande........og hvad du ikke er opmærksom på er at Vi ...danskere ....ejer broen og kan sørge for at udgifter og indtægter afpasses til vor fordel, uanset gods og personmængde.

Men den stigende trafik vil også belaste vort nuværende trafiksystem og færgefarten vil komme til at opleves som et stoplys på en motorvej, fordi mængden af trafikken vil øges men transporteres rykvis med færger til forskel fra på en fastforbindelse hvor tingene går glidende.

Jeg går ind for en tunnelløsning !!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten