Lyskryds uden lys leder biler hurtigere gennem trafikken

Foto: Google Earth

Et nyt forskningsprojekt på Massachusetts Institute of Technology lader bilerne tilpasse hastigheden efter, hvornår der er plads til dem i krydset.

Ifølge et studie ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) er der en betydelig gevinst at hente ved at undgå, at biler stopper op og bremser. Både for miljøet og den utålmodige bilist.

Det skriver instituttet selv på deres hjemmeside.

Derfor har man fundet en metode baseret på matematiske modeller, som sikrer, at bilerne sænker farten op til krydset, således at de når krydset, når der er plads til, at de kan krydse over - mens de accelererer.

Når først bilerne er i krydset, skal de nemlig over hurtigst muligt. Man kan derfor forestille sig, at man de første gange, man kaster sig ud i manøvren, skal have en vis mængde is i maven.

Højteknologiske biler

Selve tidsbesparelsen ligger ikke i en højere fart, men i at undgå, at bilerne stopper op.

Forsøget baserer sig på, at alle biler i fremtiden vil være udstyret med sensorer, så de kan fornemme, hvordan de er placeret i forhold til hinanden, og ved, hvor de andre biler i trafikken er på vej hen.

Allerede nu kommer flere større biler med en autopilot, der kan håndtere simple trafiksituationer og kørsel.

’Slower is faster’

Hele tankegangen bag forsøget er, at et langsommere, men jævnt tempo er at foretrække, frem for at trafikken står stille.

Det kan sammenlignes med, når passagerer eksempelvis border et fly. Her vil de sandsynligvis bevæge sig hurtigere, hvis de er i små grupper, der bevæger sig jævnt fremad frem for at alle klumper sig sammen ved indgangen til flyet.

Læs også: Sne og regn kan ikke længere stoppe selvkørende biler

»Teorien (slower is faster, red.) er blevet testet i flere andre sammenhænge relateret til flow-udfordringer. For eksempel fodgængere, der skal gennem smalle steder,« siger Paolo Santi. Som professor er han medforfatter på studiet og forsker i SENSEable City Lab.

Bilerne sætter farten ned et betydeligt stykke før krydset og passerer det i mindre grupper.

»På den måde minder metoden stadig om de traditionelle lyskryds, bare langt mere dynamisk,« siger Paulo Santi.

Læs også: Tesla: Singapore udregner CO2-emissionen fra Tesla S forkert

Fordi det vil være nødvendigt for bilerne at have noget plads at trille på, inden der bliver plads til dem i krydset, kan der opstå problemer med metoden, hvis lyskrydsene ligger tæt.
Ikke desto mindre vil det ifølge forskerne bag projektet kunne mærkes på hele trafiksystemet i en fremtidig by, hvis man indfører de signalfri kryds.

»Fordi krydsene er så essentielle i forhold til, hvor godt trafikken flyder, vil hele systemet nyde godt af metoden,« siger Paulo Santi.

Ville du turde sætte dig ind i en autonom bil, der skulle over sådan et kryds?

Kommentarer (20)

Er det ikke nogenlunde det samme som "grøn bølge". Tidligere var der nogen steder angivelse af hvilken hastighed man skulle køre for at komme igennem en grøn bølge.
Med det ovenfor beskrevne bør man vel stadig have trafiklys til at fortælle f.eks fodgængere hvornår det er sikkert at krydse. Så jeg har lidt svært ved at se det nye bortset fra at man i dag kan få den anbefalede hastighed sendt ud til bilerne via internettet.

  • 3
  • 2

Grøn bølge virker kun ligeud ad én strækning og ikke for tværgående veje, hvor det stadigt er nødvendigt at standse for rødt lys.

Ovenstående system skal virke, så biler i kryds kan køre ligeud eller dreje uhindret til venstre eller højre og fra alle retninger, og dermed så vidt muligt ikke skal standse.

  • 3
  • 0

"Bilerne sætter farten ned et betydeligt stykke før krydset og passerer det i mindre grupper."

Det er det som er tricket. Systemet deler trafikken op i små grupper, som hver især har grøn bølge.

Sådan ville det også gå, hvis man sendte en flok biler afsted gennem en strækning med grønne bølger. Det ødelægges blot af trafik som kommer ind fra sidevejene.

Og af utålmodige bilister som speeder op og overhaler, for så at stoppe ved krydset, hvorefter hele gruppen skal vente på at den bil kommer op i fart igen. Det er nok den vigtigste grund til, at det skal være selvkørende biler.

  • 2
  • 1

Det ligner et motorvejs kryds der er simuleret, eller måske en amerikansk by hvor bilerne er konge.
I Europæiske byer kommer fremtidens autonome biler til at køre i et meget langsommere stabilt forudsigeligt flow. Når man i fremtiden skal transporteres i en autonom bil, vil man ikke være interesseret i hårde opbremsninger eller brutale accelerationer, for det vil man ikke være forberedt på, da man enten bare nyder udsigten, eller læser avis/computer , måske man lige tager en morfar eller allerede er startet på sit arbejde, også gider man ikke blive kastet rundt i bilen.

Det smarteste vil nok være at tilpasse hastigheden efter de elektriske cykler som snart vil være alle mands eje. Fodgængere bliver den sværeste ud fordring. Der bliver stadigvæk brug for lyskryds.

Også skal biler der kun transportere en person halveres i størrelse, ellers går det helt i stå for bilerne i byen.

  • 0
  • 2

Vi skal for fremtiden også have automatiseret trafikstyring, hvor køretøjers GPS koordinere kørselen med hinanden. Hvis du bevæger dig ud i trafikken for fremtiden indtaster du dit bestemmelsessted. Køretøjet kører af sted og meddeler trafikstyringen, hvor den skal hen. Det betyder, at systemet kan se ind i fremtiden og tilpasse trafikflowet kontinuerligt uden afbrydelser og ulykker.

  • 1
  • 1

.......kunne det være en god idee at slukke for trafiklystet (gult blink) som man gør i Tyskland udenfor de perioder hvor trafikken er intens. Men det er vel for meget at forlange at trafikmyndighederne skal være kreative på kort sigt eller lære af vore naboland..... "Vi kan selv".
Når vi så får intelligente biler kan vi med sikkerhed anvende det foreslåede forslag med trafiklys uden lys. Det er vel også en besparelse værd at man kan pille alle disse standere ned og undgå at vedligeholde disse (og vurderer man trafiksikkerheden for påkørsel ville man aldrig have stillet dem op..........flotte vejtræer har jo måttet lade livet af den årsag.).
PS. Der er en god pointe i hvad man gør ved cyklister og fodgængere i et sådant system.

  • 0
  • 0

PS. Der er en god pointe i hvad man gør ved cyklister og fodgængere i et sådant system.

Det behøver man såmænd ikke bekymre sig om, den selvkørende bil bliver partout nødt til at standse for den "bløde" trafikant ellers bliver det en meget dyr tur.
Når de bløde trafikanter finder ud af dette så bliver det en meget lang køretur i den selvkørende bil.

Så jeg vil vende spørgsmålet om "hvad gør man ved selvkørende biler i et system af fodgængere og cyklister"
Ellers bliver en meget lang køretur.

  • 2
  • 0

Ja, godt nok vildt. Ved at kigge på fodgængerne vil jeg tro, at filmens hastighed er speedet op til det dobbelte. Det er forbavsende, så afslappet fodgængerne tager det hele. Og imponerende at det ser ud til at fungere.

  • 0
  • 0

Her som i Norge overholdes højre vigepligten.
Denne regel er jo 'glemt' Danmark, hvor man har satset meget på at indføre ubetinget vigepligt via svært forståelige brolægninger, og nogen steder tydelige hajtænder (dog ikke synlige i snevejr) i sær i København.
I tilgift har man satset på røde bølger godt eksempel er Røde mellemvej ved DR og universitetet.
Der holder man ofte for ingenting.
Så de tkan være svært at overføre de gode erfaringer
Nu har England også for mere end 15 år siden vist gode erfaringer med grønne bølger - men det er åbenbart svært at overføre til danske forhold.?

  • 3
  • 1

Ja, godt nok vildt.

Jeg synes egentligt ikke det er så mærkeligt: Du sidder i en bil, men du opfører dig som en person i en folkemængde.

Det eneste der er interessant for dig er ikke at køre ind i andre biler. Hvis den tanke placeres i alle bilister, burde det vel virke.

Men man får måske ondt i nakken af at skulle kigge sig omkring hele tiden for at spotte de tværgående trafikstrømme.

Jeg ville gerne se, hvordan det ser ud inden i bilen, og hvordan føreren kigger sig omkring.

Edit: Prøv at sætte videoen til 0.25 fart. Så bliver den næsten realtid, og så ser det lettere ud.

  • 0
  • 0

I mange år kørte jeg fra Hornbæk til Herlev hver morgen - hvergang der var vejarbejde nord for Isterødvejen = nedsættelse af hastigheden til 70-80km/t var der ingen kø længere fremme mod København, hvilket altid resulterede i at alle nåede hurtigere frem.

  • 1
  • 0

Det smarteste vil nok være at tilpasse hastigheden efter de elektriske cykler som snart vil være alle mands eje.

Vil det så betyde at gennemsnitsfarten stiger eller falder?
Selv almindelige rugbrødscykler kommer jo hurtigere frem end en trafikprop.

Man kommer aldrig til at kunne transportere x antal mennesker i bil gennem en myldretids storby ligeså hurtigt som x antal mennesker på cykel. Andre biler og deres størrelse forhindre dette (aktive og inaktive biler). men på de få strækninger hvor det kan lade sig gøre kan man ligeså godt sende cykler og biler afsted i samme grønne bølge. Det vigtigste er at undgå stop and go. De elektriske cykler vil lægge sig meget mere samlet med ens hastighed end rugbrøds cykler, man vil ikke have så spredt et cykel felt som i dag.

Hvis de selvkørende biler til transport af et menneske bliver halveret i størrelse og bliver brugt på leje/dele basis vil det hjælpe meget. Meget mere plads til aktive biler + mange inaktive biler vil ikke tage beslag på vejplads.

Spændende bliver det men det bliver ikke metropolis/fith element uden lyskryds og mennesker i byen tvært imod.

  • 0
  • 0