Lyskryds uden lys leder biler hurtigere gennem trafikken

Lyskryds uden lys leder biler hurtigere gennem trafikken

Foto: Google Earth

Et nyt forskningsprojekt på Massachusetts Institute of Technology lader bilerne tilpasse hastigheden efter, hvornår der er plads til dem i krydset.

Ifølge et studie ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) er der en betydelig gevinst at hente ved at undgå, at biler stopper op og bremser. Både for miljøet og den utålmodige bilist.

Det skriver instituttet selv på deres hjemmeside.

Derfor har man fundet en metode baseret på matematiske modeller, som sikrer, at bilerne sænker farten op til krydset, således at de når krydset, når der er plads til, at de kan krydse over - mens de accelererer.

Når først bilerne er i krydset, skal de nemlig over hurtigst muligt. Man kan derfor forestille sig, at man de første gange, man kaster sig ud i manøvren, skal have en vis mængde is i maven.

Højteknologiske biler

Selve tidsbesparelsen ligger ikke i en højere fart, men i at undgå, at bilerne stopper op.

Forsøget baserer sig på, at alle biler i fremtiden vil være udstyret med sensorer, så de kan fornemme, hvordan de er placeret i forhold til hinanden, og ved, hvor de andre biler i trafikken er på vej hen.

Allerede nu kommer flere større biler med en autopilot, der kan håndtere simple trafiksituationer og kørsel.

’Slower is faster’

Hele tankegangen bag forsøget er, at et langsommere, men jævnt tempo er at foretrække, frem for at trafikken står stille.

Det kan sammenlignes med, når passagerer eksempelvis border et fly. Her vil de sandsynligvis bevæge sig hurtigere, hvis de er i små grupper, der bevæger sig jævnt fremad frem for at alle klumper sig sammen ved indgangen til flyet.

Læs også: Sne og regn kan ikke længere stoppe selvkørende biler

»Teorien (slower is faster, red.) er blevet testet i flere andre sammenhænge relateret til flow-udfordringer. For eksempel fodgængere, der skal gennem smalle steder,« siger Paolo Santi. Som professor er han medforfatter på studiet og forsker i SENSEable City Lab.

Bilerne sætter farten ned et betydeligt stykke før krydset og passerer det i mindre grupper.

»På den måde minder metoden stadig om de traditionelle lyskryds, bare langt mere dynamisk,« siger Paulo Santi.

Læs også: Tesla: Singapore udregner CO2-emissionen fra Tesla S forkert

Fordi det vil være nødvendigt for bilerne at have noget plads at trille på, inden der bliver plads til dem i krydset, kan der opstå problemer med metoden, hvis lyskrydsene ligger tæt.
Ikke desto mindre vil det ifølge forskerne bag projektet kunne mærkes på hele trafiksystemet i en fremtidig by, hvis man indfører de signalfri kryds.

»Fordi krydsene er så essentielle i forhold til, hvor godt trafikken flyder, vil hele systemet nyde godt af metoden,« siger Paulo Santi.

Ville du turde sætte dig ind i en autonom bil, der skulle over sådan et kryds?

Kommentarer (20)

Er det ikke nogenlunde det samme som "grøn bølge". Tidligere var der nogen steder angivelse af hvilken hastighed man skulle køre for at komme igennem en grøn bølge.
Med det ovenfor beskrevne bør man vel stadig have trafiklys til at fortælle f.eks fodgængere hvornår det er sikkert at krydse. Så jeg har lidt svært ved at se det nye bortset fra at man i dag kan få den anbefalede hastighed sendt ud til bilerne via internettet.

  • 3
  • 2

Grøn bølge virker kun ligeud ad én strækning og ikke for tværgående veje, hvor det stadigt er nødvendigt at standse for rødt lys.

Ovenstående system skal virke, så biler i kryds kan køre ligeud eller dreje uhindret til venstre eller højre og fra alle retninger, og dermed så vidt muligt ikke skal standse.

  • 3
  • 0