Lysets kode er usynlig og ubrydelig
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lysets kode er usynlig og ubrydelig

videnskabsjournalist

Allerede i dag udgør et portrætfoto på et kreditkort en væsentlig del af den sikkerhed, der skal til for, at andre ikke misbruger kortet. I fremtiden ventes billeder af fingeraftryk eller af øjets iris at få en stigende betydning for den elektroniske datasikkerhed. For kreditkort og også for elektroniske nøgler.

Om få år kan kryptering af billeder blive et attraktivt alternativ til »smarte« plastkort, hvor krypteringen er indbygget i en chip. I princippet giver chipkort bedre sikkerhed mod manipulation og kopiering end de magnetstriber, man i dag bruger i kreditkort. Alligevel er myndighederne i f.eks. Japan ikke ubetinget trygge ved dem. Japanerne tør kun satse på chipkort til operationer med småpenge, hvor kortene fungerer som en slags Danmøntkort.

– Både de nuværende magnetstribekort og chipkort er baseret på digital, elektronisk kodning, hvilket er et felt, hvor hackere og tyve har demonstreret betydelige evner. Ved i stedet at anvende lysets fase til kryptering, fjerner man kodesystemet fra hackernes traditionelle virkefelt. Samtidig vil krypteringen blive så kompliceret og vanskelig at aflæse, at det er umuligt at bryde koderne. Også selv om man råder over et veludstyret optisk laboratorium, siger seniorforsker Jesper Glückstad fra Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik ved Forskningscenter Risø.

Glückstad har for nylig søgt om verdenspatent på en metode, som udnytter faseinformation til at kryptere billeder. Når lysbølger svinger i takt, er de i fase, og når lysbølgerne ikke holder takten, er de ude af fase. Dét kan man ikke se med det blotte øje, men alligevel kan man opnå forbløffende ting ved at manipulere med lysets fase.