Lysdetektor afslører bakterier i drikkevand efter to timer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lysdetektor afslører bakterier i drikkevand efter to timer

Lys afslører colibakterier i drikkevand i en ny metode, som er udviklet på Aalborg Universitet.

Metoden foregår i to trin og først opsamles de bakterier, der måtte være i vandet i et nyt type filter. Derefter tilsættes specielle sukkerstoffer, der har en lille kemisk sidegruppe, som er vigtig for processen.

Når bakterierne omdanner sukkerstofferne, bliver sidegruppen splittet fra sukkeret, og herved frigives en lille mængde energi i form af et lysglimt. Lyset kan detekteres af et instrument, et såkaldt luminumeter. Instrumentet kan altså måle, om der er bakterier til stede, fordi processen udsender lys, når bakterierne nedbryder sukkerstofferne.

Faktisk kan metoden både påvise det samlede antal bakterier i vandet og specifikt E. coli bakterier, der er en god indikator for, at drikkevandet er blevet inficeret af fækalier.

Metoden tager kun et par timer

I dag går der 24 timer, fra man får mistanke om forurening med fremmede bakterier i drikkevandet, til mistanken kan bekræftes. Men forskere fra Aalborg Universitet kan med en ny metode finde de fækale bakterieforureninger allerede efter to til fire timer.

»Problemet i dag er, at det tager 24 timer, og at de metoder, man bruger i dag, kræver en del arbejdstimer til prøvetagning og analyse for at påvise bakterierne,« siger Peter Roslev, lektor i miljøteknologi på Aalborg Universitet.

Om cirka fem år vil en sensor kunne påvise bakterier med metoden. Sensoren vil kunne sættes ned i en vandbrønd og måle mængden af coliforme bakterier automatisk.

I dag er der ingen sensor-overvågning

Udover at det tager lang tid at få svar på prøverne i dag, er det også et problem for sikkerheden, at der ofte kun foretages få prøver om året i hver vandbrønd. Forureninger vil derfor ikke blive opdaget, før forbrugerne allerede har drukket vandet i lang tid.

Men med den nye metode vil man kunne måle på indholdet af opsamlingsenheden enten hver 12. eller 24 time, forventer Peter Roslev, fordi bakterierne løbende opsamles i filteret. På den måde vil forureningen blive opdaget indenfor et døgn.

»Det er starten på, at man kan teste hyppigere og hurtigere. Det er vigtigt, at folk kan få en hurtigere advarsel, så man ikke får at vide, at det vand, man drak i går, var forurenet,« siger Peter Roslev.

I dag har for eksempel Københavns Energi alarmer på deres brønde, der forhindrer, at folk kan bryde ind i brøndene og hælde bakterier eller gift i vandet. Men indbrudsalarmerne kan ikke registrere, hvis der sker forurening for eksempel på grund af brud på rørene.

Målenheden vil formentlig skulle tilses efter nogle måneder, men ellers vil den ikke skulle vedligeholdes. Det er nemlig vigtigt for Peter Roslev og hans forskergruppe med ph.d. studerende Annette S. Bukh og adjunkt Ralf Keding, at metoden er simpel og funktionel, så det er let at anvende ude i vandbrøndene.

Andre bruger lignende metode

Men det er ikke kun Aalborg Universitet, der har tænkt tanken med at måle hvor mange bakterier, der er til stede, i forhold til hvor meget sukker de nedbryder.

Den danske virksomhed Mycometer har med støtte fra By- og Landskabsstyrelsen også kastet sig over udfordringen i at lave en sensor, der kan overvåge kvaliteten af drikkevandet og slå alarm, hvis det skulle være forurenet med bakterier.

Mycometer udnytter også, at bakterier bruger enzymer til at klippe organisk stof i småstykker, så bakterien kan optage det. Men i modsætning til lys, bliver der frigivet et fluorescerende stof, når bakterierne nedbryder sukkeret. Fluorescensen kan, som 'almindeligt' lys, detekteres med et måleapparat.

Nødvendigt med mere overvågning

At det er nødvendigt at teste oftere, vidner de sidste ti års forureninger om. Nogle af de allerværste tilfælde med bakterieforurening er sket de sidste ti år i blandt andet Køge og Århus.

I Køge gik det ud over 6.000 beboere, som i januar 2007 førte forurenet drikkevand fra Lyngen Vandværk ud gennem hanerne og 140 mennesker blev alvorligt syge.

I august 2002 blev der konstateret colibakterier i to store vandforsyningsområder i det nordlige Århus. Forureningen dækkede et område, der bl.a. omfattede tre hospitaler, og samlet blev mere end 100.000 mennesker berørt af forureningen.

Folk måtte i tre uger koge deres vand, før det kunne bruges som drikkevand eller i madlavning.

Projektet på Aalborg Universitet er en del af SENSOWAQ-konsortiet, der ledes af professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Environment. Konsortiet udvikler flere forskellige online-metoder og sensorer til overvågning af drikkevandskvalitet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At det er nødvendigt at teste oftere, vidner de sidste ti års forureninger om.

Sådanne værste tilfælde af forureninger af drikkevand, interesserer mig ikke. Sådanne sager er undtagelser, vil altid blive opdaget, og årsager fjernet. Vor sundhed afhænger af den daglige typiske vandkvalitet, ud af en håndhane i badeværelse, ud af en håndbruser, ud af en køkkenhane, de allervigtigste steder at måle. Jeg har altid i mit lange liv, uanset hvor jeg har levet i Danmark, som er mange steder, behøvet at lade vandhaner løbe meget længe, før mine smagssanser har fortalt mig at mængden af bakterier er tilstrækkeligt lavt til at jeg kan tåle det. I skoler har jeg aldrig oplevet at kunne opnå tilstrækkeligt rent vand ud af en hane, og ofte heller slet ikke i erhvervsvirksomheder. Disse steder, hvis man drikker fra haner, vil man i de følgende døgn have et nedsat helbred eller ligefrem være syg.

Hvad er der galt i Danmark? Vi har et problem, at der kun testes ved de store fælles kilder i vandhuse, hvor vandkvalitet intet som helst har at gøre med den vandkvalitet der kommer ud af haner. Jeg har altid været lykkelig for at drikke vand ud af haner i Frankrig om vinteren i bjerge, for da opdager man hvad rent vand er. Mine mange oplevelser med vand, rundt omkring i verden, har udpeget hovedårsagen til bakterier, og den er denne:

Hovedårsagen til bakterier i vand ud af haner, er håndbrusere. Der er næsten altid i en stor bygning, hvor der er mange håndbrusere, en defekt håndbruser i kombination med et for lille vandtryk i røret der leverer det kolde vand. Denne kombination forandrer sig i hvert eneste minut i løbet af et døgn, afhængig af brugsmønstre i hele bygningen, og som betyder, med variationer, at ophedet forbrugsvand bliver trykket baglæns ind i koldtvandsrør, via en håndbruser. Det er min mistanke, at mange slidte blandingsbatterier helt af sig selv evner at gøre dette. Hvis man som gæst i en sådan bygning klager sig, da vil et uvidende menneske som er udnævnt som officiel vandtekniker, ankomme med mange timers eller dages forsinkelse og udtage en prøve fra en hane, og erklære denne ene prøve for at være repræsentativ for vandkvaliteten. Som afslører inkompetencen, fordi vandkvalitet svinger i takt med forbrugsmønstre i løbet af et døgn. For eksempel, hvis en gæst bader meget længe i et badekar og lader hedt vand sive ud fra en håndbruser imens, mens for eksempel at nogle vaskemaskiner i bygningen samtidig trækker en voldsom mængde af koldt vand, for da opstår med garanti problemet: at hedt vand bliver presset baglæns fra en håndbruser til et koldtvandsrør, og hvor langt tilbage i røret? Det afhænger af hvor længe gæsten bader, og hvor længe der er et ekstra for brug af koldt vand andre steder i bygning. Og da, netop da, hvis en tjener for eksempel aftapper vand til en restaurants gæster i store glaskander, vil alle disse gæster have tyndskid cirka et døgn senere, en tidsforskel imellem alle begivenheder i en bygning som kan være svære at se, medmindre at man har stor erfaring. Dette har offentlige vandteknikere aldrig, de har i deres liv typisk kun levet i ganske få boliger, og de har typisk kun haft ét eneste job i deres liv, og typisk ikke oplevet ret mange hoteller, altså forsvindende lille viden om livets reelle situation med hensyn til vand. Deres stikprøver, måden som de udtager dem, er intet værd. Der mangler systematisk tænkning, systematiske analyser, som forudsætter minutvise målinger i en hel uge ad gangen, før man med en rimelig sikkerhed indser om der er et problem eller ej.

Uanset: Det bør være synligt, at jeg har mistro til vandet. Jeg ønsker mig helst vandhaner der fuldautomatisk altid tager målinger, og som sender data om dette via Internet til min computer, så jeg baglæns i tid kan vurdere svingningerne i mit vand, måske evne at udtænke årsager dertil. Er jeg måske bare besværlig? Hvad rager det andre, når jeg ønsker at teste mit vand og ikke kan, fordi det er umuligt eller besværligt eller meget dyrt for mig at gøre det? Jeg holder desuden meget af at drikke rigtigt rent og lækkert vand, og meget gerne må det komme ud af mine vandhaner, fordi dette er meget mere praktisk for mig, end at slæbe flasker hjem fra supermarked.

Derfor fangede denne artikel min interesse. Til opfindere: Lav et produkt som henvender sig til typiske private forbrugere, så typisk at der altid i de fleste bygninger vil være nogle forbrugere der selv tester deres vand, og så vil vi med sikkerhed opleve en revolution i vor vandkvalitet, for da vil fakta i daglig praksis komme frem. Indtil da, forudser jeg at intet vil ske.

  • 0
  • 0

Hvis du gerne vil have renere vand end det leveres fra vandværkerne, findes der udemærkede vandrensere, som man kan sætte på ved indgangen til huset. Så slipper du også for at montere målere på samtlige vandaftapningssteder.

Du har fat i en god pointe om, at vandkvaliteten kan forringes væsentligt på turen frem til hanen. Vandværkerne burde også tage stikprøver ved slutbrugerne.

Dine udtalelser omkring offentlige vandteknikeres baggrund, levevis og arbjdsmetoder bunder enten i en meget specifik undersøgelse eller er grebet ud af luften. Dokumentation?

Du har i øvrigt helt ret: Det rager ikke andre, hvordan du vil teste dit vand. Test du bare løs :o)

  • 0
  • 0

Til Carsten Schnakkebæk Møller:

Ja, vandteknikerne må være den moderne pendant til Jens Vejmand......hvem sidder der bag hanen med klude om sin hånd med læderlap for øjet og om sit sko et bånd..det er såmænd Jens Vandmand der af sin sure nød med proben må forvandle det skidne vand til brød....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten