Lynetteholmen godkendt: Bredt flertal bag ny københavner-ø

Alle partierne i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet er nu hoppet ombord i aftalen om at opføre en ny ø, Lynetteholm, ud for København.

»Det er et vigtigt skridt i retning mod, at det visionære projekt med anlæg af Lynetteholmen og etableringen af den nødvendige infrastruktur hertil bliver en realitet,« kommenterer transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

VVM-undersøgelser sættes i gang

Med den politiske aftale på plads, skal planen om at opføre den omkring to mio. m2 store ø i Øresund i forlængelse af Refshaleøen og Lynetten nu VVM-undersøges. Når undersøgelsen er på plads, skal der fremsættes en anlægslov.

Desuden skal de foreslåede forbindelser til øen - en metrolinje fra Nordhavn under Kronløbet og videre til Refshaleøen og måske til Kløvermarken og en havnetunnel fra Nordhavn til Lynetteholm og videre ned langs øst - eller vestsiden af Amager forundersøges. Når forundersøgelserne er klar, skal politikerne beslutte, om der skal igangsættes VVM-undersøgelser af projekterne.

Øen skal efter planen rumme boliger omkring 2,5-3 mio. m2 bolig- og erhvervsbyggeri. Det vil være nok til at huse 35.000 nye københavnere og lige så mange arbejdspladser på øen. Københavns Kommune forventer at kræve, at 25 procent af boligerne bliver almene.

Hvis projektet gennemføres og der kommer metrobetjening og havnetunnelforbindelse til Refshaleøen, vil man desuden kunne byudvikle denne del af byen, som i den nuværende kommuneplan er betegnet som et perspektivområde, så der bliver plads til omkring 15.000 arbejdspladser der.

Kritikere tvivler på regnestykke

Hele projektet skal ifølge den politiske aftale være selvfinansierende forstået på den måde, at indtægter fra jorddeponering, grundsalg, brugerbetaling i den kommende metro og i havnetunnellen og bidrag fra andre grundejere på Refshaleøen samt forskellige driftsindtægter som fx havnedrift, parkering mv, vil være nok til at betale det omfattende anlægsprojekt.

Uden for forligskredsen er der dog tvivl om dette regnestykke vil holde. I hvert fald har Caroline Maier fra Alternativets folketingsgruppe bedt Ole Birk Olesen fremlægge ‘de beregninger, som regeringen hidtil har lagt til grund for samtlige dele af projekterne præsenteret den 5. oktober 2018 vedrørende ny bydel, metro, havnetunnel m.v. i København.’

Desuden har hun bedt ministeren ‘oplyse de økonomiske risikoscenarier forbundet med regeringens københavnerprojekter præsenteret den 5. oktober 2018, herunder specifikt hvad man forventer de samlede udgifter i højeste og laveste tilfælde kan lande på, uagtet finansiering?’

Løser ikke boligmanglen

Derudover er der kommet kritik fra byplanlæggere, der dels påpeger, at Lynetteholm - der forventeligt først kan bebygges mellem 2035 og 2070 - slet ikke er nok til at løse hovedstadens problemer med boligefterspørgsel, og dels ikke udnytter de potentialer, der er i omegnskommunerne.

Erstatning for fælledbyggeri godkendt

Som en del af aftalen i Folketinget blåstempler partierne desuden den aftale, der er blevet indgået i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation om at finde nye arealer, der kan bebygges i stedet for den del af Amager Fælled, som der har været store protester imod at bebygge.

De københavnske partier - igen undtagen Enhedslisten og Alternativet - vil nu tillade byggeri ved Vejlands Alle på Amager, Selinevej ved Amagermotorvejen og ved Bådehavnsgade i den københavnske Sydhavn. Desuden tillades 20.000 m2 mere byggeri i Ørestad. Men en del af stederne er fredede i dag. Men den nye aftale bliver fredningerne ophævede og arealerne overdrages til By & Havn som finansiering af byggeriet af den nye metrostrækning til den københavnske Sydhavn.