Lynetteholmen godkendt: Bredt flertal bag ny københavner-ø
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lynetteholmen godkendt: Bredt flertal bag ny københavner-ø

Illustration: By og Havn

Alle partierne i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet er nu hoppet ombord i aftalen om at opføre en ny ø, Lynetteholm, ud for København.

»Det er et vigtigt skridt i retning mod, at det visionære projekt med anlæg af Lynetteholmen og etableringen af den nødvendige infrastruktur hertil bliver en realitet,« kommenterer transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

VVM-undersøgelser sættes i gang

Med den politiske aftale på plads, skal planen om at opføre den omkring to mio. m2 store ø i Øresund i forlængelse af Refshaleøen og Lynetten nu VVM-undersøges. Når undersøgelsen er på plads, skal der fremsættes en anlægslov.

Desuden skal de foreslåede forbindelser til øen - en metrolinje fra Nordhavn under Kronløbet og videre til Refshaleøen og måske til Kløvermarken og en havnetunnel fra Nordhavn til Lynetteholm og videre ned langs øst - eller vestsiden af Amager forundersøges. Når forundersøgelserne er klar, skal politikerne beslutte, om der skal igangsættes VVM-undersøgelser af projekterne.

Læs også: Ny ø skal klimasikre København og betale ny havnetunnel og metro

Øen skal efter planen rumme boliger omkring 2,5-3 mio. m2 bolig- og erhvervsbyggeri. Det vil være nok til at huse 35.000 nye københavnere og lige så mange arbejdspladser på øen. Københavns Kommune forventer at kræve, at 25 procent af boligerne bliver almene.

Hvis projektet gennemføres og der kommer metrobetjening og havnetunnelforbindelse til Refshaleøen, vil man desuden kunne byudvikle denne del af byen, som i den nuværende kommuneplan er betegnet som et perspektivområde, så der bliver plads til omkring 15.000 arbejdspladser der.

Kritikere tvivler på regnestykke

Hele projektet skal ifølge den politiske aftale være selvfinansierende forstået på den måde, at indtægter fra jorddeponering, grundsalg, brugerbetaling i den kommende metro og i havnetunnellen og bidrag fra andre grundejere på Refshaleøen samt forskellige driftsindtægter som fx havnedrift, parkering mv, vil være nok til at betale det omfattende anlægsprojekt.

Uden for forligskredsen er der dog tvivl om dette regnestykke vil holde. I hvert fald har Caroline Maier fra Alternativets folketingsgruppe bedt Ole Birk Olesen fremlægge ‘de beregninger, som regeringen hidtil har lagt til grund for samtlige dele af projekterne præsenteret den 5. oktober 2018 vedrørende ny bydel, metro, havnetunnel m.v. i København.’

Desuden har hun bedt ministeren ‘oplyse de økonomiske risikoscenarier forbundet med regeringens københavnerprojekter præsenteret den 5. oktober 2018, herunder specifikt hvad man forventer de samlede udgifter i højeste og laveste tilfælde kan lande på, uagtet finansiering?’

Løser ikke boligmanglen

Derudover er der kommet kritik fra byplanlæggere, der dels påpeger, at Lynetteholm - der forventeligt først kan bebygges mellem 2035 og 2070 - slet ikke er nok til at løse hovedstadens problemer med boligefterspørgsel, og dels ikke udnytter de potentialer, der er i omegnskommunerne.

Læs også: Byplanchef om Lynetteholmen: Invester hellere i kollektiv trafik til omegnskommuner

Erstatning for fælledbyggeri godkendt

Som en del af aftalen i Folketinget blåstempler partierne desuden den aftale, der er blevet indgået i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation om at finde nye arealer, der kan bebygges i stedet for den del af Amager Fælled, som der har været store protester imod at bebygge.

De københavnske partier - igen undtagen Enhedslisten og Alternativet - vil nu tillade byggeri ved Vejlands Alle på Amager, Selinevej ved Amagermotorvejen og ved Bådehavnsgade i den københavnske Sydhavn. Desuden tillades 20.000 m2 mere byggeri i Ørestad. Men en del af stederne er fredede i dag. Men den nye aftale bliver fredningerne ophævede og arealerne overdrages til By & Havn som finansiering af byggeriet af den nye metrostrækning til den københavnske Sydhavn.

Hvis man ser sådan rent miljømæssigt og samfundsøkonomisk på det.. Hvordan kan det så være en god ide, at bruge meget store resourcer på at bygge en kunstig ø, når vi samtidig har masser af brugbar jord udenfor hovedstadsområdet.
Jeg troede at vores plan var at decentralisere, og spare på CO2 udledning.. Jeg kan ikke forestille mig at man kan bygge en ø, uden at det kommer til at koste afbrænding af oceaner af fossilt brændstof at bygge den..! ?
Hvorfor bygger vi ikke der hvor jorden er billig og tilgængelig. Jeg kan da sagtens se at der er prestige i det for nogle lokal polittikere og milliarder i det for nogle investorer og entreprenører.. Men hvorfor er det godt for Danmark ?

  • 16
  • 3

Man kan vel også betragte det som en reduktion af CO2 udslippet. De lastvogne der skulle kører jord væk fra Havnetunellen skal så ikke køre så langt som hvis de skulle udenfor byen.

  • 3
  • 2
  • at man kan undre sig over byplanlægning som gang efter gang placerer store arbejdspladser (DR Byen, Nordea og Postterminalgrunden) så de eksisterende og kommende radiale trafikkanaler belastes.

Boliger på Lynetteholmen og i Nordhavnen kommer sandsynligvis ud for betydelige trafikale flaskehalse.

MEN København, som langt de fleste byer, ligger ved "vand", som er en begrænsning og en trafikal udfordring.
København ligger på en 120 graders pizza-skive, så tilvækst mod øst virker tiltrækkende - bortset fra alle de arbejdspladser som ligger mod vest.

mendet kunne være spændende at se en tabel med forventet rejsetid til arbejdspladserne omkring ....

Odense er een af de få byer, hvor broer og tunneler under fjorden ville give 360 graders opland. Måske Ålborg.

  • 4
  • 0

Hvordan skal øen bygges? Spunser man først området og fylder så jord på bagefter? Hvis jorden skal køres ud ad Refshalevej, så kan man da forudse gevaldige trafikale problemer. Og at hente sand i Øresund er jo heller ikke en acceptabel løsning længere.

  • 6
  • 1

Principielt er det fint at kombinere byudvikling med kystsikring. Men jeg savner en konsekvensanalyse - plus det obligatoriske - om sjældne frøer og bundplanter, og vandgennemstrømning.

Kunne der ikke udvikles et lignende projekt omkring at inddæmme Roskilde- og Ise-fjorden med en dæmning mellem Hundested og Rørvig - med tilhørende byudvikling i udkantsdanmark?

Specielt i kombination med en ny Kattegatbro.

  • 5
  • 0

Skibe , lægtere og pramme er opfundet og transporten til lynetteholm vil nok ovevejende anvende disse til transport af så store mængder jord/sand til området.

  • 1
  • 4

Det har vist været omtalt, at der er overskud af fyld i Københavnsområdet når Nordhavnsområdet er fyldt.
Den transport kommer vi næppe udenom.

Anlæg af mere metro og vejtunneler i forbindelse med Lynetteholmen vil vel også give fyld.
Så måske kunne dette arbejde udføres fra Lynetteholmen, så materialerne føres "tilbage".
Metroringen har jo haft byggegruber, f.eks. i een af søerne, hvorfra materiale blev transporteret bort.

Men det er da interessant at overveje, om der på kysten mod nord og syd kunne etableres midlertidige muligheder for udskibning til pramme - steder hvor baglandets veje kunne bruges.
Mod nord falder Skodsborg eller Vedbæk mig ind pga. vejen.
Jeg ved ikke nok om Amager og Køge Bugt.

  • 0
  • 1

..prestige i det for nogle lokal polittikere..

"Nogle" har sikkert været på en betalt inspirationstur til Dubai - Palm Jumeirah - https://en.wikipedia.org/wiki/Palm_Jumeirah

..og milliarder i det for nogle investorer og entreprenører..

..forventeligt først kan bebygges mellem 2035 og 2070..

og efter en god gammeldags luksus betjening er det ikke svært at åbne sluserne til den vanlige gruppe, der konstant opholder sig i forværelset, samt konstant mangler et eller andet projekt med meget s t o r e pengesummer og eller gevinster.

Minder mig om tosserierne, der udfoldede sig i 0'erne indtil ballonen revnede i 2008 ;)

Med en tidsfrist på minimum 15+ år før der skal flyttes ind, så kan både politiker, investor m.fl. forlængst være flyttet til den næste gode pengemaskine, og vil derfor nok ikke have mange erindringer vedrørende "hvad, "hvem" og "hvorfor" ;()

  • 5
  • 1