LEDER Lynetteholm spiller hasard med vor Østersø - slam er ikke det største miljøproblem

Illustration: Ingeniøren

Det ser ulækkert ud, når de første kubikmeter slam, der er gravet op fra havbunden i Københavns Havn for at sikre stabil bund under den 2,6 km2 kunstige ø Lynetteholm, bliver dumpet i Køge Bugt med den lange fane af brunt, mudret vand omkring klapningsfartøjet til følge.

Hvor det æstetiske indtryk står skarpt, er den egentlig miljøskade ved slammet mere uklar. Ved opgravningen bliver der ifølge DHI tilført nogle hundrede ton kvælstof, hvilket ifølge forskere er stik mod EU-regler, der kræver en reduktion af kvælstof på 20-25 procent. Ved den efterfølgende dumpning af sedimentet har Rambøll fastslået, at der ikke vil ske en »betydende« påvirkning af de miljømål, der findes for området.

Det hører også med til billedet, at vi på landsplan udleder over 1.000 ton kvælstof ved såkaldte overløb fra vores rensningsanlæg. Renset spildevand medfører udledning af over 3.000 ton. Hvert år. Og hvert år udledes der på landsplan op mod 58.000 ton kvælstof, hvoraf landbruget - ifølge Miljøstyrelsen - er ansvarlige for 60-70 procent. I den optik er forureningen fra anlægget af Lynetteholm ikke voldsom.

Også indholdet af tungmetaller i slammet har været kritiseret. Langt størstedelen af det klappede sediment er dog rent havbundsmateriale. En lille del af slammet er stærkt forurenet og bliver deponeret. Ca. 10 procent af slammet er angivet som værende »lettere forurenet«. Rambøll har vurderet, at klapning med denne del i Køge Bugt medfører skadelig spredning af bl.a. kviksølv, kobber og bly. Her nåede man i VVM-rapporten frem til, at frigivelsen af tungmetaller alene vil overskride vandkvalitetskravene på klappladsen i maksimalt fem dage og kun for nogle af stofferne.

Det er altså vigtigt at holde sig for øje, at der - ligesom mediestormen i 2020 om overløb fra rensningsanlæg i Øresund - også for Lynetteholm er tale om en sag, der netop nyder stor både mediebevågenhed og politisk opmærksomhed, fordi udledningen er så uæstetisk - og derfor nem at forholde sig kritisk til.

Mens billederne af blæver og mudder sætter sig fast på nethinden, overser debatten et af de helt grundlæggende spørgsmål, der må rejses - ikke mindst i et land, hvis første miljøbeskyttelseslov nærmer sig sit 50-års jubilæum. Nemlig, om vi med anlæggelsen af Lynetteholm belaster ikke bare Køge Bugt, men det følsomme miljø i hele Østersøen, som er verdens største brakvandssø og et af de største indhave.

Efter svensk kritik besluttede By & Havn at få efterprøvet - såkaldt tredjepartsvurderet - DHI’s beregninger af, hvilken propeffekt på gennemstrømningen i Øresund som holmen ville medføre. Det hollandske konsulenthus Deltares nåede frem til en langt større usikkerhed end DHI. Helt præcist vurderer hollænderne, at øen kan medføre fra ingen til en ændring på 0,5 procent af vandgennemstrømningen i Øresund - det er dobbelt op på DHI’s vurdering på 0,25 procent. Hvad det vil betyde for Østersøens fine miljø, der bl.a. viser sig ved, at man kan møde ferskvandsarter som gedde, skalle og aborre helt ovre ved Bornholm, er der ingen konklusion på. Men mange arter i Østersøen lever allerede på grænsen af deres salttolerance, har en professor fastslået over for Ingeniøren.

Deltares er ikke alene udkommet med et fuldstændig andet estimat for propeffekten. Konsulenthuset rejser også tvivl om Rambølls tidligere konklusion om, at den blokerende effekt på vandgennemstrømning og salttransport som følge af Lynetteholm er lille set i forhold til klimaforandringerne, som via havstandsstigning vil udligne propeffekten. Deltares påpeger, at klimaforandringernes rolle er behæftet med store usikkerheder.

De hollandske konsulenter peger på, at andre klimafaktorer som øget nedbør og ændrede vindforhold også kan have betydning for blokeringseffekten. Derfor advarer de mod at tage udgangspunkt i et scenarie, hvor klimaforandringerne vil udligne blokeringen, før alle andre aspekter ved klimaforandringerne er blevet undersøgt. Og fagfolk fastslår desuden, at det er meget vanskeligt at konkludere, hvad propeffekten vil betyde med et 50 eller 100 års sigte.

Spørgsmålet, der står tilbage, er grundlæggende, om Danmark vil risikere at ændre på balancen i den 12.000 år gamle Østersø, fordi vi finder det absolut nødvendigt at udvide København ud i vandet med 35.000 boliger. Argumentet om, at Lynetteholm er den smarteste løsning for kystsikringen af København, når klimaforandringer får vandstanden i havene til at stige, holder ikke. Et dige og en port ved havneindløbene i nord ville være nok.

Da et politisk flertal i juni sidste år godkendte Københavns prestigeprojekt var det med DHI’s beroligende analyse som en del af beslutningsgrundlaget. Det er på grænsen til pinligt, at det ikke er os selv, men vores fæller i nabolandet hinsidan, der skal tage teten på at få undersøgt miljøpåvirkningerne af Øresund og Østersøen ordentligt. Og altså har banet vej for resultater, der rejser ny tvivl om, hvad det store byggeprojekt vil betyde for havmiljøet. Men det står i hvert fald klart, at vi nu har fået en ny viden, der giver grund til at genbesøge beslutningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

vi, ved jo godt, at staten spiller efter andre regler, når deres projekt og præstige er i spil.

her må, vi alle ofre os syntes, værer ledetråden, det jo til almen interesse. vi har jo lært fra en anden sag som ingeniøren tog frem i lyset, de offentlige valgt. manipulere, gerne med fakta, så sagen passer i deres kram.

der findes sikkert mange eksempler.

jeg har flere gang tænkt på hvor mange kræft tifælde eller andre helbredsskader. har nørreport og DSB dobbeltdækkervogne skabt.

gylle spredning som nu er sin højsæsson. hvis dette var en anden type privatvirksomhed, var de lukket med det samme.

  • 11
  • 2

Ser man på et større billede er yderligere udvidelse af københavns kommune (KK) ikke ønskeligt. Der er i forvejen udsolgt, og er der behov for yderligere boliger eller industri må det etableres i omegnskommunerne. Det giver så ikke plads til KK til at skaffe ekstra indtægter, men spørgsmålet er om ikke man må betragte KK som fuldt udbygget. Jo man kan overdække banegraven og den slags men så stopper festen.

Andre steder hvor oversvømmelse er et problem er kombinationer af diger og porte løsningen. Det er naturligvis også løsningen her. Gode eksempler herpå er Eider Sperrwerk, Thames Barrier, og naturligvis Afsluitdijk

Hertil kommer at lukning af vandet mod nord ikke løser problemet alene. Der skal også en prop i mod syd, og store dele af Amager skal også beskyttes yderligere.

  • 15
  • 3

Ser man på et større billede er yderligere udvidelse af københavns kommune (KK) ikke ønskeligt. Der er i forvejen udsolgt, og er der behov for yderligere boliger eller industri må det etableres i omegnskommunerne. Det giver så ikke plads til KK til at skaffe ekstra indtægter, men spørgsmålet er om ikke man må betragte KK som fuldt udbygget. Jo man kan overdække banegraven og den slags men så stopper festen.

På vegne af mig selv og et par andre københavnere! Se vi er nogle stykker som elsker at bo i byen. Og byen for os er altså hverken Ballerup, Herlev eller Ishøj. Jeg har et udtryk for det: "Alle der bor udenfor Metrocityringen er bønder". At bo i byen er et dyrt luksus som ikke alle har råd til. Ved at øge udbuddet af boliger, får flere råd. Det er det, som er pointen. Men hvis man bor på landet, og er glad for det, forstår man mig næppe :-)

  • 3
  • 23

til #3. Glem nu ikke at København er den største jyske by i provinsen...

Men som en bonde(mig) vil sige: det er godt nok dyrt købt jord til boliger og det tager jo nærmest et kvart århundrede at smide jord i vandet. Når man nu kan få i omegnskommunerne til 2-300.000 kr/hektar.

Og så lige Østersø balladen overni

Og så mangler der er retvisende budget med alle omkostninger som at flytte Lynetten mm

Man undres...

  • 23
  • 1

Hvad det vil betyde for Østersøens fine miljø, der bl.a. viser sig ved, at man kan møde ferskvandsarter som gedde, skalle og aborre helt ovre ved Bornholm, er der ingen konklusion på. Men mange arter i Østersøen lever allerede på grænsen af deres salttolerance, har en professor fastslået over for Ingeniøren. Det er ganske ubegribeligt, at en vis blokade af gennemstrømningen skulle kunne genere ferskvandsarter, al den stund at det vil minske saltindholdet i Østersøen!

  • 4
  • 9

Jeg har to gange været ude og filme klap processen hvor hopper Roar R dumper sit slam i Køge Bugt. Første gang 26/2-2022 og anden gang 23/3-2022. Foto og video kan ses i medierne. Siden januar 2022 har vi fulgt opgravnings processorne ud for Margretheholms havn og filmet omgivelserne. 26/2-2022 blev der opgravet ud foran B & W tørdokken hvor indholdet at tungmetaller er størst. På vesselfinder.com kan man følge hvordan Roar R denne dag sejlede i pendulfart fra tørdokken ud i Køge Bugt og dumpede slammet. 26/2-2022 hele dagen blev giftdepotet ikke benyttet og der hvor slammet sprøjtes ud var der knas tørt. Vi har filmet havbunden ved klapplads b og ser her en havbund hvor sandorme gisper og er omgivet af gråt slam så langt øjet rækker. Meterstore klumper ligger spredt på havbunden og et enkelt sted forsvandt QUAD kameraet ned i sort mudder og optog sorte foto. QUAD kamera har 4 tids synkroniserede kameraer drejet 90 grader, så de samlet ser 360 grader rundt. Med prøvetager udstyr opsamler vi bundprøver og får det analyseret. Så kan vi indgå i debatten med de religiøse kommentatorer der tror, mener, synes o.s.v. Alle data offentliggøres og hvis By @ Havn har resultater der er bedre og dokumentation for deres sejladser bedes de fremlægge dette. Ud for Margretheholms havn blev der 25/2 gravet så intensivt at hele havneindløbet var opmudret og helt gråt. I serie med vindmøllerne skiftede vandet farve fordi det opgravede slam blev taget af strømmen og ført mod nord op i Øresund. Vi har filmet havbunden og her ligger der nu havneslam overalt på det der oprindelig var hvid sandbund. Jeg håber med dette indlæg at få gang i en proces, hvor religiøse udtalelser erstattes af fakta. Hvis ikke andre kan udføre disse undersøgelser, skal vi nok gøre det for dem.

  • 21
  • 2

Propeffekten i Øresund, det der begrænser saltvandstilførselen fra Kattegat til Østersøen, er ved Kronborg. Længere nede er der masser af plads, også efter anlæggelsen af Lynetteholmen. Samme ubegrundede og overdrevne bekymring hørte vi om bropillerne til Øresundsbroen, og ligesom der, er det også ubegrundet her omkring Lynetteholmen. I øvrigt bliver Østersøen hvert år stadig mere fersk, uanset Lynetteholm eller ej. Alle Østersøens tilløb er ferskvand, og der løber bestandigt mere vand ud igennem Sund og Bælt end ind der løber ind fra kattegat. Så: Bekymringen om "afsaltning" af Østersøen er en selvopfyldende profeti. Men årsagen er ikke hverken Lynetteholmen eller Øresundsbron eller Kattegatforbindelsen når den engang står der.

  • 2
  • 10

Det er foruroligende, at foreløbig 8 læsere af Danmarks førende tekniske ugeblad ikke forstår mit indlæg, der jo blot påpeger, at en vis blokering af vandgennemstrømningen vil gøre Østersøen mere fersk, hvilket selvsagt er en fordel for ferskvandsfisk. Alle er vel enige om, at vi ikke kan have, at der står noget sludder i lederen. Iøvrigt mener jeg, at Lynetteholm projektet af adskillige årsager bør skrottes.

  • 2
  • 0

Lynetteholm er en hvid elefant, der skider på sine omgivelser, det er en miljømæssig belastning, den er voldsomt dyr og den løser ikke problemet med at skaffe flere boliger i København til en rimelig pris. I stedet kunne man til en brøkdel af prisen have udbygget Ørestad sydpå 5 x 1 km, det ville give mere byggeareal og til en væsentligt lavere pris og med en væsentligt lavere miljøbelastning. Den eksisterende Metro til Vestamager kan meget billigt udbygges sydpå over jorden i det nye område.

  • 9
  • 1

Hej Jesper Ørsted

Lynetteholm er en hvid elefant, der skider på sine omgivelser, det er en miljømæssig belastning, den er voldsomt dyr og den løser ikke problemet med at skaffe flere boliger i København til en rimelig pris.

Der er meget vi ikke er enige om og jeg tmener helle at nogen har påstået at Lynetteholm skulle skaffe flere boliger i København til en rimelig pris , men vi kan fint blive enige om at Lynetteholm er et fejlagtigt projekt.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten