Lynetteholm: By & Havn og Rambøll afviser forskeres kritik af miljøvurdering af slam-dumpning

Det opgravede slam blev indtil for kort tid siden transporteret med skib til dumpning i Køge Bugt. Det er foreløbigt sat på pause. Illustration: Bigstock

Miljøvurderingen af Lynetteholm baserer sig blandt andet på et amerikansk studie med 40 år på bagen. Det møder kritik fra en række danske eksperter, der mener, at de antagelser som er foretaget på baggrund af studiet er fejlagtige.

Navnet på studiet er The Significance of Dredging and Dredged Material Disposal as a Source of Nitrogen and Phosphorus for Estuarine Waters og det er foretaget i 1981. Studiet er en undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang dumpning af sedimenter frigiver kvælstof og nitrat til vandmiljøet.

I forbindelse med anlæggelsen af Lynetteholm skal der graves 2,5 millioner kubikmeter slam, for at sikre at konstruktionen af den kunstige ø hviler på et stabilt grundlag. Slammet bliver efterfølgende dumpet i Køge Bugt. Konsulentvirksomheden Rambøll har brugt det amerikanske studie i et særtillæg til miljøkonsekvensvurderingen til at beregne, hvor meget kvælstof, der vil blive frigivet i forbindelse med dumpningen.

Ifølge mediet dr.dk påpeger forfatteren til det amerikanske studie og en række forskere, at studiet ikke er velegnet til at drage konklusioner om frigivelsen af kvælstof i Køge Bugt.

»De støder på en række videnshuller, men frem for at erkende at de ikke kan sige noget konkret, laver de en række antagelser til at understøtte deres pointe,« forklarer Karen Timmermann, professor på DTU, da Ingeniøren ringer for at få uddybet kritikken.

Studiet er blot ét af 21 referencer i tillæggets pågældende kapitel, og i f.eks. selve miljøkonsekvenstrapporten, som har mere end 300 referencer, dateres flere af dem meget længere tilbage end 1981 - i et enkelt tilfælde tilbage til 1937.

Burde have lavet målinger

Som udgangspunkt er der ikke noget i vejen med selve studiet. Heller ikke selvom det er 40 år gammelt.

Faktisk er det blevet brugt som reference af danske forskere før. Blandt andet i en rapport om presfaktorer på vandmiljøet, som Karen Timmermann selv har udarbejdet til Miljøstyrelsen med kollegaer fra både DTU og Aarhus Universitet.

Ifølge DTU professoren kan man dog ikke bruge studiet til at udregne frigivelsen af kvælstof, når slammet bliver dumpet i Køge Bugt på baggrund af det totale indhold af kvælstof i slammet, sådan som Rambøll gør i rapporten.

»Det amerikanske studie er baseret på målinger over kort tid. Det reflekterer ikke de forhold, der er i den danske klapning. Desuden er konklusionen i det amerikanske studie, at der ikke er en sammenhæng mellem sedimentets kvælstofindhold og den kvælstofmængde, der frigives. Og man skal kende de lokale forhold, før man kan bruge resultaterne til en vurdering af miljøkonsekvenser. Man kan ikke bare tage tal ud af en sammenhæng og anvende det til beregning af en kvælstoffrigivelse til en specifik klapning,« siger hun.

Dermed er giver studiet ifølge professoren ikke noget videnskabeligt grundlag for at Rambølls antagelse om mængden af den frigivet kvælstof er korrekt. I sidste ende rejser det tvivl om rapportens konklusion, der lyder, at dumpningen ikke vil præge vandområdet.

»I min optik bliver man nødt til at lave undersøgelser i laboratoriet eller i felten, som viser, hvor meget kvælstof der bliver frigivet fra det sediment, der bliver opgravet i forbindelse med Lynetteholm samt specifikke vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af næringsstoffrigivelsen for det konkrete område,« siger Karen Timmermann.

Ingen ny kritik

Trods kritikken mener bygherren på Lynetteholm, By og Havn, ikke, at det er problematisk at bruge studiet.

»Det er ikke en ny kritik for os. Vi har diskuteret sagen med myndighederne og rådgiverne længe, og de konkluderer, at det var den rette tilgang,« oplyser Ingvar Sejr Hansen, udviklingsdirektør i By og Havn, til Ingeniøren i en skriftlig meddelelse.

Han påpeger desuden at uanset hvad, vil det være en meget lille mængde kvælstof, som bliver frigivet i forbindelse med dumpningen sammenlignet med udledningen af kvælstof fra andre kilder.

»Vi taler om promiller i forhold til den årlige udledning i området,« skriver Ingvar Sejr Hansen.

Heller ikke rådgiveren bag rapporten, Rambøll, mener, at der et et problem ved at bruge studiet.

»Rambøll står ved vores konklusion i miljøkonsekvensrapporten for etablering af Lynetteholm, at klapningen (andet ord for dumpning, red.) i det sydlige Øresund ikke medfører en væsentlig påvirkning af vandområdernes tilstand eller hindrer målopfyldelse af vandets økologiske og kemiske tilstand,« skriver Stine Gro Jensen, projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering i Rambøll, til Ingeniøren i en mail.

Læs hele Rambølls svar til Ingeniøren herunder.

Illustration: Screendump

Sagen om det amerikanske studie har fået Venstre til at kalde miljøminister Lea Wermelin i samråd, skriver dr.dk.

Det er ikke første gang, at miljøministeren skal i samråd om dumpningen i Køge Bugt. De seneste måneder er dumpningen nemlig blevet kritiseret af blandt andet de svenske myndigheder samt flere danske eksperter.

På nuværende tidspunkt er dumpningerne indstillet for at skåne dyr og planter i sommerens vækstperiode. På grund af kritikken har regeringen meldt ud, at By og Havn skal undersøge, om der findes alternative måder at håndtere slammet på, inden dumpningerne tages op igen til efteråret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lynetteholm er skandale på skandale, men magtfulde kræfter med politisk støtte insisterer på at gennemføre det. Projektet bliver ikke engang færdigt før år 2070. Jeg håber (formentlig forgæves!) på at nogen vil trække proppen på det vanvidsprojekt. Udvid Ørestaden mod syd og få 5 km² byggegrunde på få år. Lynetteholm giver kun 2,8 km². Jeg ser ingen fremtid i Lynetteholmprojektet som andet end en måde at spilde skatteborgernes penge og forurene unødigt samtidigt.

  • 22
  • 6

Jeg håber (formentlig forgæves!) på at nogen vil trække proppen på det vanvidsprojekt.

Hvad har du imod Københavns mange mange kulturhistorisk unikke værdier ?

Uden en eller anden form for prop i hullet i den nordlige ende af havnen, vil hele den gamle bykerne blive oversvømmet under stormfloder i fremtiden.

Alt fedtspillet om Lynetteholmen skyldes ene og alene at politikerne ikke tør være ærlige om at det er den eneste grund til at lave projektet.

  • 13
  • 16

Kritikken lyder lidt som en uopfordret jobansøgning. Forskning i frigivelse af stoffer fra flyttet havbundssedimenter bliver vel ikke sådan lige forældet !

Eller er det politisk benspænd ? Politisk "kalkunjagt" i Folketinget ?

Tænk om Christianshavn ikke var blevet opfyldt og bygget dengang - på grund lignende teoretiske trakasserier, skjult under dette "forsigtighedsprincip" der har udviklet sig til partipolitik anført af Naturfredningsfantaster.

Noget tyder på at vi har fået uddannet og ansat for mange forskere når de nu ligefrem vil indføre et "forskningsforældelsesprincip" i jagten på noget at lave for hyren.

  • 0
  • 29

Ja, forskning kan forældes på den måde, at der i dag findes bedre analysemetoder og at resultaterne kan vurderes på en anden måde. Artiklen omtaler kvælstof som Kjeldal-N. Som du ved er Kjeldal analysen en barsk måde at analysere kvælstof på - den giver et rigtigt resultat, men siger ikke noget om i hvilken form kvælstof findes. Fordelingen af N mellem nitrat, ammonium og organisk bundet kan have stor betydning, bl.a. i forhold til havvandets basebytningskapacitet.

  • 12
  • 0

Jeg har set clips af grabfulde af både lyst siltet materiale og sort gytje .. og det er så det eneste jeg kender til de lokale omstændigheder.

Den kystnære lavbunds-jordbund jeg hakker i, i min have, er siltet, i sagens natur med fraktioner af fint sand og groft ler osse. Det hænger så nogenlunde sammen, så en grabfuld af dét har et vist potentiale for at ende på havbunden som en sammenhængende klat ved opgravning og returnering under klapning. Men, siltet er overgangsfraktionen mellem løse, usammenhængende sand-partikler og sammenhængende ler-partikler, så det er ikke helt givet at 'afleveringen' ikke fordeler sig (i det mindste delvist) som en slags strøm-bevægelig støvsky og 'åbne' sedimentet til af give indholdet af næringsstoffer fuld kontakt med vandet. Dét må, alt andet lige være et større problem for spredningen af næringstoffer end fra et mere konsolideret materiale. Det opgravede sediment benævnes ind imellem som gytje .. altså domineret af nedbrudt organisk materiale som kulstof. Gytjen udvikler sig naturligt på de dybeste og turbulens-beskyttede steder. Jeg er bekymret for at flytte det ud i et åbent miljø, fordi jeg forventer at det vil sprede sit reduktions-potential ud i et større område, alt efter, hvor konsolideret gytjen er.

  • 3
  • 1

Så må man jo hæve kommuneskatten hvis man vil lave lokal klimasikring , at staten skal rodes ind i det er jo desvære typisk københavnsk. Man ikke kan lave noget uden af blande staten ind i det og helst få staten til at betale.

  • 8
  • 5

ved at beskatte gevinster ved ejerboliger?

Danske ejerboliger blev 100.000 mere værd per år over de seneste 10 år. Må antages realiseret ved salg og genbelåninger. Ialt ca. 3/4 af det danske bruttonationalprodukt hvert år lige ned i lommerne hos de heldige. De allerheldigste på Frederiksberg med prisstigningen på omkring 600.000/år.

Uskik at lade skatteyderne betale, når markedsdrevne overførselsindkomster af den vægtklasse går fri.

  • 11
  • 6

ved at beskatte gevinster ved ejerboliger?

Danske ejerboliger blev 100.000 mere værd per år over de seneste 10 år. Må antages realiseret ved salg og genbelåninger. Ialt ca. 3/4 af det danske bruttonationalprodukt hvert år lige ned i lommerne hos de heldige. De allerheldigste på Frederiksberg med prisstigningen på omkring 600.000/år.

Uskik at lade skatteyderne betale, når markedsdrevne overførselsindkomster af den vægtklasse går fri.

What comes up, must come down! Skal staten så betale skatten tilbage til boligejerne, når deres boliger falder i værdi? I øvrigt er boliger udenfor byerne faldet drastisk i pris de seneste årtier. Og så forresten er der en masse der sidder i en andelsbolig, ofte til en kunstig lav pris, som ikke betaler en 1 kr i boligværdiskat.

  • 4
  • 5

Hæv højden på Trekroners moler

Helt så enkelt er det ikke - stenmoler er jo ikke vandtætte, de er lavet som bølgebrydere.

Men ellers helt enig - det burde ikke være rocket science at lave en tre meter over normal vandstand-sikring fra Nordhavnen til Amager - uden at det behøver indbefatte et fallossymbol for københavnske politikere.

Symptomatisk indeholder ingen af de mange præsentationer af Lynetteholm jo en sluse over havneløbet, hvilket jo understreger spin'et i historien om klimasikring

  • 12
  • 2

Hvorfor grave slammet op, med en spunsvæg om arealet, så blot fylde op. Med den lange periode vil slammet blive komprimeret og 'sætte sig'. Skal der være specielt tunge bygninger, så pælefunder.

  • 8
  • 1

Du kan roligt forvente tilvarende fedtspil om problemet i det sydlige havneløb.

Det sydlige er bedre sikret allerede: * slusen ved Sjællandsbroen (ca. 1,5 m) * digerne på Amager fra Sjællandsbroen mod syd er ca. 4 meter

Der er også diger på sjællandssiden og S-togslinjen er på ca. 4 meter høj dæmning fra gl. Ellebjerg S-station (krydset Folehaven - Gl. Køge Landevej) og helt forbi Ishøj. Jeg regner også med at man forholdsvis nemt kan lukke ved motorvejsbroen da der kun er mindre skibstrafik.

Man burde kunne nøjes med begrænset indsats, primært på land, i hvert fald til og med Hvidovre.

  • 0
  • 0

What comes up, must come down!

Ja, men i rigelig lang tid har man droppet 'come down' delen på ret uliberal vis. 10 x 3/4 bruttonationalprodukt til boligejerne, drevet af fx centralt fastsatte kunstigt lave renter igennem mange år, synes ikke særlig liberalt, og har drevet priserne op. Kunne udlægges som om de berømmede markedsmekanismer slet ikke af sig selv kan bære de høje huspriser. (Finansfolk bruger muligvis nogle andre, mere pengetekniske forklaringer på renterne).

Jeg mener det burde kaldes markedsmanipulerede overførselsindkomster, som den mest velbjergede halvdel af befolkning med influencere giver sig selv i enig samdrægtighed. Samtidigt med at de siger, at det skal kunne betale sig at bestille noget, og konstaterer igen og igen, at der sørme mangler arbejdskraft. De mange bruttonationalprodukter må jo medføre, at en ikke ringe andel af boligejerne slipper for at bestille så meget/får et væsentligt større forbrug, end de har tjent op via fx arbejde.

[quote id=1066110] Skal staten så betale skatten tilbage til boligejerne, når deres boliger falder i værdi?

nej, men prisstigningerne har været forudsigeligt store for mange steder. Når selv helt unge bymennesker i en årrække har 'følt' at de tidligt i livet er nødt til at investere i egen ejerbolig, netop som investering (fordi alt andet ville være tudetosset), er der noget galt. En bolig burde primært være til at bo i, hvis man ikke er prof bygherre, håndværker eller mægler - ikke en arbejdsfri pengemaskine.

I øvrigt er boliger udenfor byerne faldet drastisk i pris de seneste årtier.

ændrer ikke på gennemsnittet på 100.000 per år.. I storbyerne så de heldige/de smarte med højdespringerne på over ½ mio/året. Er ekstra kikset, når politikerne påstår at ville løfte udkants-dk. [/quote]

forresten er der en masse der sidder i en andelsbolig, ofte til en kunstig lav pris, som ikke betaler en 1 kr i boligværdiskat.

ja, det pilles der muligvis også ved lidt fremover (?).

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten