Lynch: Ugens forundring

Vor læser i Buddinge har et undrende spørgmål:

Håber nogen kan hjælpe med, hvordan 100 gram færdigvare kan bestå af 117 gram sukker og 50 gram æggehvide. Det virker til at der er et forholdsvis stort tab ved fremstillingen ... :-).

Mvh. Rune Christensen

– – –

Tja, spegepølsesagen for et par år siden viste os, at man skal deklarere indholdet i en vare ud fra vægten af ingredienserne inden tilberedning, såsom f.eks. røgning og lagring – og her altså inden bagningen. Marengs består jo af luft og sukkerstads, der er afstivet med æggehvide, så svindet til ca. 60 % virker rimeligt nok. /Lynch