Lynch: Sådan snyder du Rejsekortets uhyrlige procedurer

Hvor der er en vilje, er der en vej, som man siger. Også en vej udenom Rejsekortets uhyrlige procedyrer med indlagte tidsbestemte tjek-ud-tjek-ind besøg på en station for at ændre af tank-op-aftalen fra et betalingkort til et andet, som vi har beskrevet de seneste uger. I stedet for at gennemløbe seks eller otte trin i Rejsekortets omstændelige procedure, gør du såmænd blot sådan:

Hej Lynch.

Det var ret relevant da jeg forleden læste Bagsiden vedr. den omstændige procedure for at ændre betalingskort, der er tilknyttet rejsekortet.

Jeg vil derfor gerne dele en alternativ løsning med Bagsidens læsere:

1) Foretag intet.

2) Modtag rykkerbrev med posten (intet gebyr)

3) Betal girokort og tilmeld betalingsservice

Det skal bemærkes, at jeg ikke har brugt rejsekortet nok til at bekræfte at pengene fremover trækkes via betalingsservice. Men det er da et forsøg værd?

[vedhæftet er det rykkerbrev jeg modtog fra Rejsekort A/S forleden]

Mvh,

Thomas Kjeldsen

Tak for den kreative løsning. Måske kan også Rejsekortets systemudviklere ligefrem lære noget om brugervenlighed her? /Lynch