Lynch: Postmeddelelse til tyveknægte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lynch: Postmeddelelse til tyveknægte

Sommerhusejer m.v. Peter Bøggild ovre på DTU i Lyngby (hvis 'Nanoblog' på ing.dk mange af jer sikkert kender) har skrevet til Johannes Justesen i Thisted, som 3. februar brillerede her på siden med sin lavteknologiske postkasseindikator.

Da brevet vedrører alle brugere af visuelle postkassemeldere, får I det her:

Kære Johannes,

Det virker umiddelbart besnærende at have en 'postbuddet har været her' rød flapindikator på postkassen.

Foruden at postkasseejeren umiddelbart vil være glad for systemet (bortset fra på orkandage), er der en større gruppe af lyssky arbejdere, der vil være henrykte. I vort sommerhusområde har vi været ude for, at indbrudstyve om dagen udser sig sommerhuse, der virker attraktive. Her sætter de en ugeavis halvt ind i postkassens brevsprække.

Når deres kolleger om natten tager 'på arbejde' i området, kan de nu let finde de huse, der er udpeget. Samtidig kan de være ret sikre på, at husets retmæssige beboere ikke i mellemtiden er ankommet, da de højst sandsynligt ville tage ugeavisen ud af postkassens sprække. Den røde flapindikator vil helt sikkert gøre lykke i de kredse.

Med venlig hilsen

Peter Hjorth Bøggild


Tak for advarslen. Her i Vangede passer vi hinandens postkasser, når husene er alene hjemme. Tyverier fra sommerhuse, hvis omgivelser er affolkede i lange perioder, kan nok kun effektivt forebygges ved at undgå ting i huset, som hælerne gider købe af tyveknægtene. / Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

aha - der er flere end 1 peter bøggild i Ingeniørens spalter. Velkommen til, Peter. Vi må stå sammen!

  • 0
  • 0

Pokkers osse - sikken en bommert! Undskyld begge to! Kort efter at papirbagsiden var udkommet i fredags, indløb heldigvis en venlig mail fra førstnævnte Peter:

Kære Lynch.
Tak for bringningen af mit indlæg på bagsiden af Ingeniøren. I mit indlæg til dig havde jeg bevidst og undtagelsesvist medtaget mit mellemnavn, med henblik på, at der ikke skulle opstå tvivl om, hvilken af Danmarks Peter Bøggild’er, der har fremsendt det. Men jeg kan dog godt følge dig i, at tanken slet ikke strejfede dig, at det kunne være andre end Peter fra DTU. Så du er helt tilgivet.

Vort sommerhus ligger i øvrigt ved havet lidt nord for Mariagerfjord, men som du ganske rigtigt skriver, berører indlægget helt givet alle sommerhusejere.
Med venlig hilsen
Peter Bøggild
Varde

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten