Lynch: No-reply fra NemID: Du er fyret som administrator ...

Foreløbig har vores enerverende kampagne for størrre forståelighed hos it-branchen ikke hjulpet en snus, som bl.a. dette eksempel fra vores erhvervsdrivende læser i Thisted viser:

Kære Lynch.

Se lige en megagrineren e-post jeg fik, efter at jeg havde aktiveret NemID for at komme i gang med den digitale postkasse.

Jeg kan ikke finde et sted til fejlmelding, så nu sender jeg den til dig.

Med venlig hilsen

Asger Goth

– – –

Tak, men den mail er da nok snarere ‘gigagrineren’ (og ret nederen), vil jeg mene.

Konklusionen er, at NemID ikke længere kan godkende dig som administrator af dit firmas NemID-konto. Og hvis du skulle være utilfreds med den afgørelse, kan du så klage til dig selv i din egenskab af administrator.

Men når nu staten har valgt at give firmaet Nets DanID A/S monopol på at styre al adgang til det offentliges kommunikation med borgerne, kunne man måske stille nogle helt enkle krav til forståelighed og brugervenlighed?

NemID: – Fejlmelding? Vi begår jo ingen fejl!

Nå, men ‘enjoy!’, som de siger ude på nettet. /Lynch