Lynch: Nettet er mindst 17.179.869.184 GB

Hej Lynch

Som flittig læser af ingeniørsønnens eksemplar af ‘Backsite’ og omslag, bliver man jo meget klogere på alskens ting. Jeg mener nu, at have fundet i hvert fald den nedre grænse for internettets størrelse.

For nylig ville jeg hente noget fra en server i Brasilien. Det gik lidt langsomt, synes jeg, og kiggede derfor lige på filhentningsvinduet i Firefox.

Ok, 29,2 kB/sek er godt nok ikke imponerende. Men det var noget mere foruroligende, at det ville tage 6.099.537.268 dage og 4 timer at hente filen.

Det bliver en gang i år 16.701.636 – en dag først på aftenen (de 4 timer!).

Og så lige den om internettets størrelse: Det er minimum 17.179.869.184 GB.

Jeg overvejer nu, hvordan man kan sætte en større harddisk i min laptop ‘on-the-fly’. Jeg vil jo nødigt forsinke processen ved at skulle starte forfra med downloaden.

Hilsen fra Brabrand

Jørgen Sørensen

– – –

Tak for den interessante observation. Mon ikke mængden bliver bliver lidt mere overskueligt, hvis vi går fra GB til EB (exabyte = 1018 byte). Dem er der så kun godt 17 af derude.

Jeg havde for få år siden i øvrigt ikke fantasi til at forestille mig, at jeg nogen sinde ville få brug for dette præfiks ... /Lynch