Lynch: I anledning af et urundt jubilæum 1. juledag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lynch: I anledning af et urundt jubilæum 1. juledag

En af dette blads ærværdige forgængere, det helt gamle Ingeniøren, udkom første gang den 2. juli 1892. I den anledning handler vort næsten lige så ærværdige magasin Året Rundt i år om højdepunkter i 120 års teknologiudvikling.

Det magasin har I fået ombragt sammen med denne uges Bagside, så I kan straks herefter smage det, chefredaktøren kalder redaktionelt 'juleguf'.

Her på denne noget mindre ærværdige side kan vi ikke se 120 år tilbage. Så længe har vi ikke eksisteret, selv om alle de ca. 10 forskellige ingeniørtidsskrifter naturligvis har haft en bagside - om ikke andet så fordi forsiden skulle have noget at hænge fast i. Tilsammen er disse blade i øvrigt (med nogen overlapning) udkommet med ca. 240 årgange, før det hele summede sig op til nærværende publikation ved bladfusionen i 1975.

Men hvor længe har bagsiden så eksisteret som 'Bagsiden'? Det satte jeg mig for at finde ud af her i anledning af 120-års jubilæet. Jeg kontaktede derfor 'Jenle', alias forhenværende bagsideredaktør (mv.) Jens Ledgaard (CE '61), og spurgte ham, hvornår han egentlig startede den finurlige, let satiriske, nu næsten helt læserdrevne og lejlighedsvis noget usaglige bagside. Det kunne han ikke lige huske.

Men vi skal tilbage til en af forgængerne, nemlig Ingeniørens Ugeblad, hvor Jenle blev ansat 1. december 1965. Han husker udmærket den første artikel, han skrev til bladets bagside. Faktisk skrev han den allerede som fagmedarbejder nogle måneder før sin fastansættelse, men den blev efter hans erindring først bragt noget senere. Artiklen havde den stadig aktuelle titel 'Computerror' - og lige så dagsaktuelle 'underoverskrift': 'Eller hvordan man bliver uvidende uden selv at vide det'.

Desværre havde han ikke en kopi af den aktuelle bagside, men fandt derimod en kopi af Dansk Toldtidende, som gengav artiklen i november 1966 (mod en kasse cigarer i honorar til den allerede dengang fanatiske ikkeryger). Så mon ikke det var i tiden deromkring?

Jeg gik altså ned i Ingeniørens kælder i bunden af huset inde i Skelbækgade, hvor alle de nævnte ca. 240 årgange befinder sig en kort tid endnu. Og bladrede! Artiklen var ikke på bagsiden i 1966, og for en ordens skyld sikrede jeg mig, at den ej heller var at finde i årgang 1967.

Pokkers også! Nu måtte Jenle selv i funktion, så jeg satte ham i stævne og låste ham nogle dage senere inde i kælderen med de indbundne årgange og besked om, at han ikke kom ud, før han havde fundet artiklen.

Således inspireret havde han, da jeg kiggede ned til ham en times tid senere - og efter at han også først havde været igennem hele 1966 og 1967 - endelig fundet den.

Nemlig på Bagsiden den 25. december i bindet med årgang 1965! Det var dengang, vi konsekvent udkom med 52 numre, og altså også 1. juledag - dog formentlig først ombragt 3. juledag. Men dengang skulle redaktører jo også kun afvikle tre ugers ferie om året.

Jeg skyndte mig at scanne den længe eftersøgte side. I kan derfor læse den i faksimilen nærtstående (de ældre af jer dog vist kun med lup). Bemærk den kreative ombrydning og typografi, som dengang var højeste bladmode.

Således hjulpet i erindringen kan Jenle nu huske, at han umiddelbart efter sin ansættelse den 1. december havde aftalt med daværende chefredaktør T. Morsing, at den noget usædvanlige artikel kunne placeres på bagsiden, hvor man heller ikke dengang tog det så højtideligt.

Allerede fra først i 1960'erne havde bladet f.eks. bragt erindringer fra ingeniørers oplevelser i fjerne lande, herunder 200 epistler af kemikeren Harald Greve Holsteinborg (1879-1967).

Signaturen 'Jenle' kom først ind et års tid senere, hvor det gik op for Ledgaard, at han havde behov for to identiteter. Han kunne ikke skrive nøgternt om f.eks. computerindustrien og i samme nummer af bladet ironisere over dens udfoldelser under samme navn på Bagsiden. Men det er helt o.k., når man har et pseudonym - også selv om folk ved, hvem der står bag.

Jenle forlod bladet i 1980, og derefter tog vores daværende videnskabsjournalist Erik Christensen ('Khris') siden over. Da han blev konsulent i 1985, og ingen andre meldte sig, måtte jeg så træde til.

Vi tre mødes i øvrigt stadig jævnligt sammen med signaturerne AH og sis i den yderst ærværdige 'Foreningen af Gamle Bagsideredaktører' (GAB). Her fortæller vi bl.a. hinanden, hvor utroligt meget anderledes verden så ud for ca. 47 år siden. /Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej
I bedes lægge den scannede gamle bagside herind på ing.dk, så vi gamle tusser kan læse på skærmen - uden lup.
mvh
Ole

  • 1
  • 0

Hej
Enig med Ole Graabæk. Alternativt udsend bagsiden i en bedre trykkekvalitet. Husets bedste lup afslører kun papirfibre og meningsløse prikker. 4-5 pixels pr. bogstav er ikke nok for min indbyggede OCR.

V.h. Povl - endnu en gammel tusse.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten