Lynch: Havmøller maler naturligvis fiskemel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lynch: Havmøller maler naturligvis fiskemel

I de seneste 30-40 år har jeg lejlighedsvis korresponderet med vor sprænglærde læser oppe i Stockholm, som både er civilingeniør (DTU, 1954), magister og desuden energispecialist samt engageret i at fremme kystsøfart (cabotage).

I bør nok også vide, at han er medlem gennem 50 år af Stockholms Skridskoseglarklubb Team, fhv. kaptajn for hockeyklubben Orients juniorhold, obligat fløjte til Bach-arie i Københavns Bethlehemskirke samt i sin tid leder af en lille skandinavisk gruppe ved udgravninger på den græske ø Chios.

Hvortil kommer, at han via sit vedholdende medlemskab af Ingeniørforeningen i udlændigheden tillige er en vedholdende abonnent på Bagsiden og tillæg. Både vi og IDA ved, at han ikke stiltiende finder sig i manglende leverance af bladet (uanset de dårlige tider og postvæsenernes eksploderende stykpriser).

Men tilsyneladende er vores elskede pamflet indløbet rimeligt planmæssigt i den seneste tid, for det er ikke dét, hans seneste korrespondance handler om. Han skriver bl.a.:

Kære Lynch.

I tidens løb har Ingeniøren gjort en betydelig indsats til fordel for det danske sprog. F.eks. genetablerede Ingeniøren (med din og min hjælp) den nyttige flertalsform vira af virus. Men af og til tramper Ingeniøren i spinaten - i den senere tid således ved at sprede en misforstået brug af ordet 'mølle'.

Hermed et bidrag til at reparere denne skade passende til Pinse, da den Helligånd udgydes og blæser over Jorden (iflg. min skolelærdom).

At den, som kommer først til mølle, først får malet, er en indsigt, som tilhører urgammel visdom. Færdighed i at male hårde afgrøder til let fordøjeligt mel var et vigtigt trin i den menneskelige kulturs udvikling. Også meget andet end hårde kerner kan males.

Når jeg læser i Ingeniøren om 'havmøller', anmelder sig et spørgsmål: Sådanne møller må egne sig til at fremstille fiskemel. Fiskemel egner sig fortræffeligt både som dyre- og menneskenæring, f.eks. i form af fiskegratin.

Altså spørgsmålet: Hvornår får spisende konsumenter mulighed for at indkøbe og nyde havmølle-malet fiskemel?

Som en forhåndstak for et forventet kyndigt svar om projektstart m.m. må jeg (som medlem af Klassiska föreningen vid Stockholms Universitet, fhv. britisk arkæologassistent på Chios, m.m.) påpege, at ordene 'mølle' og 'male' har indoeuropæisk rod.

Eksempel: Et anemometer er som bekendt en vindmåler; det græske 'anemos' betegner vind, og 'anemomylos' betegner vindmølle - en af vinden dreven mekanisk konstruktion, der maler.

Når det drejer sig om elektricitetsproduktion og vind, taler man ikke her - og mig bekendt ej heller noget andet sted på jordkloden - om at 'male' eller om 'møller', men om vindturbineværker, vindelværker, vindkraftværker, æoliske elektricitetsværker m.m.

God pinse.

Jørgen Christensen

PS: For 64 år siden var jeg medlem af Polyteknisk Fotoklub. Det foto af vindmøllen i aftenbrisen ved solnedgang og af livet omkring den er det foto, jeg sætter højest.


Tak for tilrettevisningen, som jeg ganske vist ikke nåede at bringe i pinsenummeret, men som vi nok er nogle, der føler os ramt af . Og som - indrømmet - rent etymologisk er velanbragt. Men, men, men ... med al respekt ... her er du altså oppe imod stærke inertier.

Gloser som 'havvindmølle' og 'møllestrøm' ligger lige til højre fod for alle pressens linjevogtere - i modsætning til f.eks. 'vindkraftværksstrøm' eller 'vindturbineværkselektricitet', som ingen redaktionssekretær kan få plads til i en overskrift.

For at henvise til en relevant klassiker så har din kamp mod den forkerte vindkraftterminologi nok omtrent samme mulighed for succes som ridder Don Quixote de la Manchas tilsvarende felttog. Hans erfaring sagde ham, at "den, som tror, at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget, han ikke bør tro". I dette specielle tilfælde er jeg desværre ret enig med ham.

Don Quixotes tro væbner Sancho Panzas livserfaring lød i øvrigt: "Har man først fået ord for at stå tidligt op, kan man godt blive liggende til middag". Men det har vist overhovedet ikke relevans i denne sammenhæng.

Jeg vil finde plads til at bringe dit smukke foto af vindmøllen på Chios ubeskåret - det billede ville såmænd uden videre kunne bruges som illustration i Cervantes' 'Don Quixote'. /Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jørgen Christensen oppe i Stockholm har idag svaret på min skepsis overfor hans forslag, men svaret kom desværre for sent til at nå med i papiravisen inden sommerlukningen ramte bagsiden. Som forventeligt giver han sig ikke uden sværdslag! Og for ikke at risikere at hans svar skal gå tabt for efterverdenen, lægger jeg det ind her.
Vh. Lynch

Kære Lynch!
Du tiltror ikke mit forsøg, at nedkæmpe brugen af 'mølle' for ’vind-elværk’, stor sandsynlighed for at lykkes. Med støtte af Cervantes ligner du min kamp med Don Quijotes kamp mod vindmøller.

Jeg må påpege, at i samme ånd findes visdomsord hos Cervantes' kollega Molière (hvis navn turde have noget med møller at gøre), nemlig disse: ''Den største af dårskaber er at ville give sig til at rette på verden'' (min overs af ''C'est une folie à nulle seconde de vouloir se mêler à corriger le monde'').

Men læg mærke til, at den, som ytrer denne mening, er misanthropen, dvs. menneske-haderen. Mit forslag udspringer af kærlighed.til menneskene, inkl. dem på de grønne øer vest for Öresund. Selv uden en sådan ville jeg mistro din forudsigelse. Hvorfor ?

Jo (ud over mine den 1. juni HOC ANNO angivne motiver) på grund af ''mill'' i det store sprog. Dets første betydning som substantiv angives i the Oxford Dictionnary at være ''Building fitted with machinery for grinding corn'' ...De følgende angivne betydninger adskiller sig ikke i relevant hensende derfra (dog i USA 1 mill = en tusindedel dollar). Dette gælder også verbet ''to mill'',''grind” (corn), produce (flour)''. Der henvises til latin: molere = grind.

Altså en dansk virksomhed på området el-generering med vind, og som ikke sigter udelukkende på det hjemlige danske marked, kan med fordel afstå fra misbrug af ''mølle'', eller måske lægge om til en anden produktion - eller ansøge om konkurs.
Jörgen Christensen
PhD(Engrng) M.A.(polit.sc.)
Kungsklippan 3
SE-112 24 Stockholm
Sweden, Suède, Suécia
jorgen.christensen@telia.com

  • 0
  • 0

Den korrekte betegnelse for mit værksted har heller aldrig rigtig fået fodfæste.
Xylo=træ, pyro=forbrænding, logisk - ja det er da logisk.

Mølle betyder i øvrigt noget helt andet på Bornholmsk, hvorfor jeg såre undrede mig over et vejnavn på Vejlekanten.
Nemlig "Bellemøllebanke".
"Belle betyder "børn", "mølle" betyder "numse". og "banke" - tja ???

Er vi i "udkantsdanmark" med en forhistorie om børnemishandling, eller rækker den Stockholmsk bosatte sprogkyndiges indsigt sig også til translation imellem en grøn ø øst for Øresund, og så en mindre grusvej i det Jyske ?

(Selv bosat på en ø i det Sydfynske, hvor "belle" staves med æ og har en helt anden betydning)

Dejligt med et seriøst indlæg på Ingeniøren en dag hvor alt andet ellers ser ud til at gå i kage. Hvad det så end betyder ;-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten