Lynch: En ung ingeniør sad i Niras ...
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Lynch: En ung ingeniør sad i Niras ...

Ugens limerick

Vor læser i Hørsholm er ansat i et pænt stort rådgivende ingeniørfirma i Allerød - og er i øvrigt indehaver af ?den lille, men meget kendte Mpala Safari Lodge i Sydafrika?, men det er en anden og længere historie. Hun får her ordet med et par versificerede budskaber fra det virkelige liv:

Kære Bagside,

Det var dejligt med den lille vejledning i rette rappe rytmer for limericks. Må en lidt splittet person, som jeg, der er ingeniør, men videreuddannet til teknisk tegner og i øvrigt, svinge sine versefødder og gulerødder i let limerick-takt.

Nu vover jeg pelsen og river et par stykker af:

En ung ingeniør sad i Niras.
Fik et føl helt på tværs i sin bios.
Råbte: 'Hjælp, giv mig styrke,
det problem må jeg dyrke:
Hvor meget i løn vil de gi'os?'

En erfar'n ingeniør fra Niras
blev kaldt hid med et suk: 'Åh, Gud fri'os!'
Fik dog hurtigt sat skik
på vor drilske teknik,
så nu vil direktør'n kunne li'os.

Enhver lighed med virkeligheden er helt tilsigtet... :o)

Med venlig hilsen

Helle Scheel Grunert

––

Tak for versene. De bekræfter den erfaring, at der ikke er nogen historie, man ikke kan fortælle, også selv om den skal rime...