Lynch: Ekstra spalte i 1975 giver nu problem for Kulturarven
Som nogle brugere af Kulturarven på ing.dk har bemærket, kan de nyere årgange af de 309.277 sider gamle ingeniørtidsskrifter være ramt af nogle uheldige beskæringer i de spalter, der ligger ind imod bladenes midte. Pokkers ærgerligt, for der er desværre ikke noget, vi kan gøre ved det.
Det uheldige fænomen optræder dog kun i udgivelserne fra midten af 1975 og frem, og fortrinsvis på bladenes midteropslag – i en avis på f.eks. 36 sider altså på siderne 18 og 19.
Her kan op til et par bogstaver af de inderste spalter være skåret væk, så man til tider har svært ved at gætte sig til meningen. Forklaringen på fænomenet fik jeg kun ved at grave dybt i min ret lange pressehistoriske erindring. Helt tilbage til dengang, de daværende to ingeniørforeninger fornuftigvis besluttede sig for at fusionere deres ugeblade i 1975.
Problemet med de afskårne spalter skyldes i hovedsagen, at avisudgiverne (dengang Danske Dagblades Forening) netop dette år i fællesskab besluttede at gå fra syv- til otte-spaltet ombrydning af aviser i broadsheet-format. Altså det store format, som kun få aviser bruger i dag (f.eks. nogle af Politikens og Weekendavisens sektioner).
Dagbladenes skumle bagtanke med ændringen af spaltebredden var vist kun at gafle sig en slet skjult prisforhøjelse. Aviserne tog nemlig samme pris pr. spalte-mm for f.eks. en to-spaltet annonce før og efter ændringen, selv om annoncen nu fyldte et mindre areal på siden.
Da Ingeniøren samtidig blev sat i verden i 1975, blev det som nu, og i lighed med forgængerne, rotationstrykt i halvt broadsheet format, kaldet tabloid- eller BT-format.
For at kunne leve op til den nye standard for annoncematerialernes spaltebredder, så man kunne genbruge annoncemateriale (specielt jobannoncer) fra broardsheet-aviserne, måtte vi tabloid-aviser gå fra fem-spaltet til seks-spaltet ombrydning. Og med en ekstra spalte tekst på siden, skulle der skabes plads til et ekstra spaltemellemrum.
Den plads måtte vi også på Ingeniøren skaffe ved flytte teksten ind i margenen i ryggen af bladet, hvor det såkaldte ‘rygsteg’ derfor blev ca. 5 mm smallere.
Men når en årgang aviser skulle indbindes, måtte ryggen med hæfteklammerne først afskæres, og derved forsvandt noget af den allerede beskårne margen. Efter indbindingen blev der endnu mindre luft ind mod midten.
Men ca. 40 år senere, da vi skulle digitalisere de indbundne årgange, skulle bindene først have skåret ryggen med limningen af, så arkene kunne blive ført gennem dobbeltscanneren enkeltvis.
Derved blev der snuppet endnu et par mm eller mere af margenen!
Langt de fleste steder går det heldigvis godt – og når det går rigtigt galt, sker det altid på midteropslagene.
Det skyldes ikke kun den smallere margen, men også at vores grafikere desværre ikke kunne se nogen grund til at bruge rygsteget som ‘luft’, når siderne hænger sammen over midten. Her bliver både tekst, billeder og rubrikker derfor ofte noget groft beskåret.
På midteropslaget mangler af samme grund desuden ofte dele af en overskrift eller et billede, når disse elementer spadserer hen over midten.
Men der er også en anden forklaring på afskæringen af visse spalter – og her er det kun vores egne skyld.
Sagen er, at vi måtte producere en sektion med såkaldt ‘overfals’, hvis der skulle indstikkes en anden sektion eller et annoncebilag i avisen. Falsen i ryggen skulle forskubbes 5-8 mm, så indstiksmaskinen havde en løs flap at gribe fat i for at kunne åbne bladet og putte indstikket ind.
Hvis vi eller trykkeriet huskede det, kunne man rykke trykpladerne tilsvarende, så falsen alligevel blev placeret midt i rygsteget – men det huskede vi ikke altid ...
Derfor kan selv bagsidens 6. spalte være studset lidt i kanten enkelte steder. Æv!
Shit Happens – nu ved I hvorfor! /Lynch
