Lynch: Da Gentofte Kommune overkørte vores naboer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lynch: Da Gentofte Kommune overkørte vores naboer

Denne mærkelige sag startede faktisk med, at Gentofte Kommune for et par år siden udskiftede de gamle kloakker i vores vej med nogle nye betonrør i kolossale dimensioner, hvilket sikkert er helt fint i disse ekstreme regntider.

Projektet var i flere måneder ret generende for områdets beboere og deres gæster. Vi var derfor glade, da grave- og rørlægningsarbejdet langt om længe havde passeret vores matrikel, så vejbelægningen kunne retableres.

Kæmpemæssige maskiner og lastvogne indtog vejen, og masser af varm asfalt (eller rettere: asfaltbeton) blev gavmildt fordelt og tromlet, ligesom asfalt-ramperne til vores indkørsler blev genetableret.

Vore gode naboer til venstre har en hjørnegrund og ejer en middelstor campingvogn, som de nogle gange i sommersæsonen hjemtager fra dens vinterhi hos en bondemand. Da det ikke er så smart at parkere det ret store skrummel ude i vejsiden, hvor den vil stå faretruende nær ved krydset med stor risiko for at blive påkørt, bliver den - med noget besvær - bugseret op over kantstenen og ind på et flisebelagt areal ved siden af deres dobbelte carport.

Da der nu var så utrolig meget asfalt, var det helt naturligt for naboerne at bede den flinke sjakformand om lige at gøre deres rampe et par meter længere, så campingvognen nemt kunne køres ind på grunden. Den smule asfalt var ikke noget problem, så alle var glade.

Efter at udgravningerne havde fået lov til at sætte sig i et passende tidsrum, skulle vejen så i dette forår forsynes med det endelige slidlag. Igen blev vi invaderet af store maskiner og lastvogne med tonsvis af varm asfaltbeton til formålet.

Inden asfaltarbejdet blev påbegyndt, inspicerede en medarbejder fra Gentofte Kommunes vejmyndigheder forholdene. Han gik op og ned ad vejen med en spraydåse med hvid maling, hvormed han markerede placeringen og den tilladelige længde af ramperne til hver enkelt parcel.

Jeg overværede tilfældigvis en formiddag, hvor han med en hånlig hovedrysten beskar naboens forlængede rampe, så den kun lige netop dækkede indkørslen til den dobbelte carport.

Den 4. juni modtog vore naboer så et brev på tre sider, hvor afdelingen 'Teknik og Miljø' i en lidt arkadisk kancellistil opfordrer dem til at søge om dispensation vedr. den evt. tredje 'overkørsel' i forbindelse med det endelige slidlag og etablering af nye rampertil alle vejens huse. De indsender ansøgningen herom 9. juni.

Da belægningsarbejdet var afsluttet og nye ramper etableret, var der åbenbart sket det uheld, at entreprenøren ignorerede den kommunale afmærkning og genetablerede den forlængede rampe hos naboerne. Vel at mærke uden at nogen havde bedt herom.

Det tog kommunen hele fire måneder at behandle ansøgningen om dispensation. Afslaget er dateret 9. oktober og er ligeledes på tre sider, hvorunder der henvises til en række §'er i Vejloven, Forvaltningsloven samt diverse lovbekendtgørelser. Alt sammen meget imponerende.

Det korte af det lange brev er, at man ifølge 'Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund' kun må etablere maksimalt to 'overkørsler' til en ejendom "der har status som etfamiliebebyggelse".

Vejmyndigheden konkluderer, at hvis naboerne vil have tilladelse til den allerede etablerede rampe for campingvognen, må de fjerne rampen til den ene halvdel af den dobbelte carport og lukke adgangen hertil "med fastnaglede elementer, så den ikke kan anvendes til bilende trafik", som der står.

Konklusionen lyder: "Vejmyndigheden har vurderet, at der ikke er særlige forhold som gør sig gældende ved deres ejendom, som kan give anledning til, at der kan opnås dispensation i henhold til regulativet, hvorved ønsket ikke kan imødekommes."

Den kommunale epistel giver dog en åbning: "Park og Vej vil gerne høre Deres bemærkninger til nedenstående inden den 6. november 2012 (understregningen er kommunens), jf. forvaltningslovens §§ 19 og 21, inden der træffes den endelige afgørelse". Desuden er vedlagt en klagevejledning, som krævet i Forvaltningsloven, og det bemærkes til slut, at "En eventuel klage til Vejdirektoratet har ikke opsættende virkning".

  • Nå ja, det er åbenbart ikke en endelig afgørelse, vi har altså tid at løbe på indtil 6. november, før vi evt. klager, tænker naboerne. Rampen har jo ikke kostet kommunen en øre, og den generer ingen, så måske vil de gerne spare udgiften ved at fjerne den?

I uge 43 - 22.-28. oktober - er vore naboer på ferie i udlandet, så vi passer deres postkasse. Under udøvelse af dette hverv observerer jeg midt på ugen en kommunalarbejder med en asfaltmaskine i fuld gang med at fræse den ulovlige rampe væk.

  • Men hovsa, den endelige afgørelse ville jo først falde den 6. november! Det står der i kommunens brev (oven i købet understreget), og vi nåede ikke engang at klage, siger de forbavsede naboer, da de vender hjem fra Tyrkiet den 27. oktober og konstaterer, at rampen er væk.

Altså: Først er kommunens vejmyndighed hele tre måneder om at svare på simpel ansøgning. Derefter forsøger vejmyndigheden åbenbart at kompensere for denne sendrægtighed ved at fjerne rampen to uger før, klagefristen udløber, og deres afgørelse herom bliver 'endelig'.

Sagen om den ulovlige rampe i Vangede er ikke kommunens eller landets største problem. Men selv om lov er lov, og lov skal holdes, så skal jeg hilse og sige fra naboerne, at deres respekt for det kommunale vejbureaukrati lige nu kan ligge på et meget lille stykke asfalt. /Lynch

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En bagsidelæser har sendt en interessant kommentar til den mærkelige historie om vore naboers afslag på en tredje overkørsel. Jeg har straks viderebefordret hans mail til naboerne, som nu overvejer om de orker at klage. Her kommer et fyldigt uddrag, idet jeg har anonymiseret sagen og afsenderen:

"Din nabo skal klage. Sådan som sagen er fremstillet i Ingeniøren, har Gentofte kommune næppe en sag.

Jeg ved ikke, hvad der sker med kommuner, men det er åbenbart sådan, at de mennesker, der bliver ansat i afdelinger, som behandler vejsager, tror at de er blevet udstyret med ridefoged-beføjelser, så de kan gøre som det passer dem og træffe beslutninger efter for godt befindende, og være flintrende ligeglade med lov og ret her i landet.

Det oplevede jeg i forbindelse med min egen sag, hvor det tog vores kommune mere end 2½ år at indse at Danmarks Riges Love også omfattede kommunen. 2½ år for syv fortovsfliser og en lille kørerampe synes af meget, men principperne er vigtigere end fliserne i dette tilfælde.

Der har i Danmark været de samme regler for etablering af overkørsler siden 13 december 1793, og selvom reglerne basalt set er de samme, så er dagens regler nedfældet i vejloven. Efter denne må man ikke etablere en overkørsel uden at få tilladelse hertil af vejmyndigheden, dvs. kommunen - ikke dispensation, som er ladet i retning af at man gør noget man ikke ellers må, men tilladelse.

Vejmyndighedens afgørelse herom skal bero på et skøn af, hvilken virkning overkørselen vil have på trafiksikkerheden og de vejtekniske forhold, men skønnet må til gengæld ikke bero på andre momenter end disse og så på almindelige offentligretlige forhold. Og skønnet skal altid være konkret.

Det vil sige, ikke noget med at man gerne vil have grønne strøg, ikke noget med at "vi plejer i kommunen kun at have to", "jo flere overkørsler des farligere" eller den slags. Vejtekniske og trafiksikkerhedsmæssige forhold, og intet andet - dvs. ødelægger en overkørsel noget vejteknik, og vil det være mere farligt at køre ud på netop det pågældende sted end andre steder.

At Gentofte kommune har et ’Regulativ for overkørsel og gående adgang til privat grund' er totalt irrelevant. Kommuner kan ikke lave deres egen lovgivning, med mindre de er blevet givet specifik adgang til at opsætte regler, sådan som de f.eks. er det i planloven. Kommuner kan specielt ikke gøre det på vejlovens område.

Den eneste værdi et sådan regulativ har, er brændværdien … Lægger en kommune et sådan regulativ til grund for sine afgørelser, så begrænser det sit faglige skøn omkring vejteknik og trafiksikkerhed på en sådan måde, at de forbryder sig mod det forvaltningsretlige princip om "ikke at sætte skøn under regel".

At Gentofte kommune tager som udgangspunkt, at der "ikke er særlige forhold" som gør, at der kan "opnås dispensation til en ekstra overkørsel", er ligeledes noget vås. For det første er det ikke en dispensation, men en tilladelse. For det andet, så er UDGANGSPUNKTET i en afgørelse om overkørsler, at der SKAL gives tilladelse, hvis der ikke er væsentlige forhold, som taler IMOD.

Der er IKKE tale om at særlige forhold skal tale FOR at give tilladelse. Gentofte kommune lyder, som om man er i det, der på fint kaldes retsvildfarelse - og i mere jævnt sprog kaldes "ude at skide"….

Dine naboer har en god sag - bare klag."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten