Lyn kan ødelægge tusinder af nye LED-gadelamper

Danske kommuner har sat titusindvis af gadelamper op, der ikke er tilstrækkeligt beskyttede mod lynnedslag og overspænding. En millionregning venter.

Den 10. oktober 2014 gik Esbjerg i sort. Et kraftigt tordenvejr trak i løbet af natten ind over havnebyen, og lynene hamrede ned. Inden fo få timer smadredes 400-500 spritnye LED-gadelamper.

Mørklægningen af byens gader afslørede et stort problem med LED-teknologien: De titusindvis af LED-gadelamper, som kommuner over hele landet har sat op de senere år, er ikke tilstrækkeligt sikret mod lyn og andre typer overspænding i nettet.

»Armaturerne er som tids­indstillede bomber,« siger Mads Peter Hedegaard Sørensen, der indtil for nylig var ansvarlig for belysning i Esbjerg Kommune og i dag arbejder med samme emne hos Vejdirektoratet:

»Risikoen for, at armaturet dør, før lyskilden er brændt ud, er meget, meget stor,« påpeger han.

De færreste lamper beskyttes mod lyn

Fordelene er ellers åbenbare. LED-armaturer bruger omkring halvt så meget energi som de hidtidigt brugte lyskilder, levetiden er ifølge producenterne meget længere, og driftsudgifterne tilsvarende lavere med LED-teknologi. Det har fået kommunerne til at investere trecifrede millionbeløb i nye LED-gadelamper de senere år.

Ifølge energiselskabet Seas-NVE udgør LED-armaturer omkring 20 procent af gadelamperne i de 17 kommuner, selskabet servicerer. Ifølge flere branchekilder bliver der ikke solgt andet end LED-­armaturer i dag.

Senest har Københavns Kommune indgået en aftale om at montere 20.000 LED-gadelamper, og i Aarhus arbejdes der på at udskifte 29.000 gadelamper med LED-armaturer.

Men de færreste af de nye gade­lamper er beskyttet mod såkaldte transienter – kortvarige overspændinger i ledningsnettet, som kan skade den følsomme elektronik i LED-armaturerne. Og de, der er, kan alligevel ikke holde til de meget kraftige transienter, der opstår, når lyn slår ned.

Læs også: »Ikke én har spurgt til de tekniske risici ved LED-lamper«

Business manager Jesper Ravnsbjerg fra Seas-NVE fortæller, at man har set en del armaturer, der er blevet defekte på grund af mindre overspændinger:

»Vi kender eksemplet fra Esbjerg, men vi har ikke selv oplevet problemer på grund af lyn endnu. Vi ved dog, at sikringen som regel kun kan klare 3-4 kV i de armaturer, der er beskyttede, og det er slet ikke nok ved lynnedslag.«

Producenternes brancheforening, Faba, arbejder på en løsning, der kan sikre de LED-­gadelamper, som er sat op. Prisen vil formentlig ende på 600-1.000 kr. pr. lysmast, så hvis de titusindvis af LED-armaturer, der allerede hænger over de danske veje, skal sikres, vil prisen løbe op i mange millioner kroner. Om regningen ender hos kommunerne, deres rådgivere eller producenterne, er endnu uvist.

Kommentarer (18)

Esbjerg gik nu ikke i sort blot fordi der røg 500 LED gadelamper! Der er nemlig ikke mindre end 15.000 af dem i Esbjerg.

;)

  • 6
  • 0

Som elektroniktekniker og hvidevarereparatør, kommer det ikke bag på mig.
Jeg har mange gange set elektroniske styringer i alt fra induktionskogeplader til vaskemaskiner, opvaskemaskiner m.v. som er gået i stykker efter et lynnedslag i nærheden. Det behøver ikke at slå ned i huset, men bare inden for en lille Km.
Jo mere elektronik der er i, jo mere sårbart er det. Det er desuden dyrere at reparere.
Det er ligeledes sårbart over for løse nul-ledere i installationen eller på gadeplan.
Vil man undgå dette hjemme, bør man købe hvidevarer med mekaniske omskiftere. Det fås stadig i de billige produkter, men der er ikke ur og stegetermometer og berøringstaster. Drejeknapper m.v. kan godt være med elektronik bag ved, så udefra KAN det være svært at se.

  • 0
  • 0

Lad os nu komme lidt ned på jorden igen

"Tidsinstillede bomber" ?? - hvor mange kilo TNT svarer hvert amatur til ? ;o)

Nu er det jo ikkelampen som sådan, der "eksploderer" men blot driveren til lyskilden. Et amatur baseret lysstofrør ville næppe heller overleve de samme transcienter - og skulle som mninmun have skiftet rør - og hvad koster det i forhold til LED driveren?

Lad os få lidt tal på bordet - helst levetidsbaseret for begge teknologier.

mvh Flemming

  • 12
  • 0

Det bør kunne klares ganske simpelt med en transientbeskyttelse. For hjemmebrug installeres den i tavlen og i tilfælde af en transient, så napper den strømmen - træls hvis 7-kabalen ryger, men til gengæld så virker computeren også bagefter. Jeg fik det installeret som det første i vores hus, da mit hjemmeautomation er guf for en transient. Det samme er langt de fleste strømforsyninger, da det er solid state forsyninger og ikke gammeldags jernkernetrafoer. Så fjernsyn, mobilladere, dæmpere, 12V forsyninger til halogenlamper, LED-pærer osv. osv er alle i risikogruppen - men det er bestemt ikke noget nyt - det er bare blevet mere udpræget efter at elektronik er blevet mindre og mere udbredt.
I min optik burde transientbeskyttelse være en del af enhver moderne elinstallation for at sikre den store mængde elektronik. Derfor kan det også undre at enten kommunernes rådgivere - eller kommunernes egne ingeniører ikke har opfattet dette som et problem i forbindelse med installationen af alle de elmaster.

Anyway, En transientbeskyttelse burde ikke koste mange basseører til lysmasterne og kan installeres meget simpelt. Problemet er formentlig at man vil have en lokal beskyttelse på hver enkelt mast for at undgå transienter i kraftkablet fra styreboksen til masten, men man kunne jo lave en middelvej der kobler en sektion fra i tilfælde af en transient i gravstenen der styrer lysene. Det giver måske lidt dårligere beskyttelse, men prisen vil formentlig også være langt lavere.

  • 6
  • 0

Det skal være et meget uheldigt tordenvejr, før "tusinder" af LED-armaturer går i stykker. Der er naturligvis ærgeligt, men efter min mening ikke en forside på Ingeniøren værd.

Philips har i øvrigt skiftet dem i Esbjerg uden beregning på garantien.

Der er også anvist en (formodentlig) prismæssigt overkommelig teknisk løsning.

Det fjerner ikke den store gevinst der er ved mere effektiv belysning, som forhåbentlig kan give mere og bedre lys for færre penge. For vi trænger til bedre lys rigtig mange steder.

  • 2
  • 0

Jeg tænker lidt på, om det egentlig er lovlig markedsføring, når man skriver 30.000 timer på en LED pære, og den så er så følsom over for den slags. Jeg begyndte meget tidligt, at skifte til LED, og jeg har allerede skiftet en del af de første LED'er, selvom de ikke kommer i nærheden af 30.000 timer, men elektronikken er simpelthen for dårlig, og dør langt før selve LED'erne.

Det samme må vel gælde for gadelamper, hvor de også snakker om 20-30.000 timer, men hvis lidt tordenvejr kan sætte en masse af dem ud af spillet, så er det jo vist at love mere end man kan holde. Men nu hvor der er fokus på problemet bliver de vel presset til at sikre dem bedre. Det er dyrt at fistre rundt og skifte gadelamper i tide og utide.

  • 2
  • 0

Var selv med på første bølge af LED pære, og har også måtte skifte en del... Men hovedsageligt skyldes det, at switchmode regulatoren i pæren går i stykker, og ikke selve LED'en. Det gør det selvfølgelig ikke meget bedre, men levetiden på elektronikken, eller nærmere de billige kina lytter der sidder i dem, er nok det svageste led lige pt.

Nogle af de tidlige modeller, med LED arrays, hvor visse segmenter var montere i serie. Det kostede også ofte dele af dioderne, når bare én enkelt blev defekt.

Men jeg ved ikke med dig, men jeg oplever i hvert fald, at kvaliteten er blevet bedre med tiden :-)

  • 2
  • 0

Hvad angår levetid på LED lamper, så har problemet med holdbarheden for langt de fleste ikke været LED'erne (de kan sagtens holde de 10k+ timer der opgives), men derimod strømforsyningsdelen hvor ellytterne har været af alt for dårlig kvalitet (læs for bilige).

Producenterne har ofte blot set efter en billig og lille strømforsyning til at kunne bygge ind i pæren og ike sikret sig at den ogaå kunne klare 10k+ timers drift...

Når så strømforsyningen begynder at gå kan man risikere at der sendes større og større rippelpænding videre til LED'erne som så til sidst får for høj spænding så de også går.

Det er det samme problem der er med visse strømforsyninger til halogen 12V spots, der kan man ikke nødvendigivs bare skifte til 12V LED.
Heldigvis er der så nu kommet LED-pærer til halogenfatninger der kan tage alt fra 10 til 30 V da de har en indbygget spændingsregulator, og de kan klare større rippel end de gamle 12V LED

  • 2
  • 0

Der bør i hvert fald kunne laves en effektiv transient beskyttelse... Men der skal jo en mand ud og hænge i hver lampe alligevel, og det er nok det som koster.

Fremover, bør man jo nok kræve at transientbeskyttelsen, er en del af selve strømforsyningen.

  • 0
  • 0

Levetid og transientbeskyttelse har ikke noget med hinanden at gøre. Levetid er at mål for hvor længe komponeneten virker, når den anvendes indenfor specificationerne.
Normalt designes husholdningselektronik til en levetid på 2000 timer. LED pœrer har en indbyggget switch-mode regulator, den skal selvfølgelig vœre designet til 20-30000 timer = større + dyrere.

Transientbeskyttelse er mere et spørgsmål om man har set på anvendelsen og om komponentens specificationer passer.
Lyninducerede transienter er forårsager af lynnedslag med op til 200 KA. Hvis lynet rammer en luftledning eller et kabel i tør jord vil lynstrømmen udbrede sig i begge retninger med 100 KA. Hvad der rammer en installation på kablet eller luftledningen afhœnger af impedansen og ledningsføringen.
Energien der rammer installationen kan vœre enorm og transientbeskyttelse med små komponenter eksploderer som oftes.
Det er heller ikke let at teste transientbeskyttelser. Det krœver en testgenerator der kan levere 100 KA i 20 microsekunder.

  • 1
  • 0

Det samme må vel gælde for gadelamper, hvor de også snakker om 20-30.000 timer, men hvis lidt tordenvejr kan sætte en masse af dem ud af spillet, så er det jo vist at love mere end man kan holde.


Nu snakker de faktisk levetider på 80-100.000 brændetimer for LED-gadebelysning.

Kilde:
Aarhus Kommune udskifter gadebelysning for 175 mio. kroner
http://www.dagensbyggeri.dk/artikel/81179-...

  • LED-lyskilder er stadig dyrere i indkøb per styk, men specielt inden for de seneste år er der sket en udvikling i antallet af brændetimer fra cirka 50.000 timer til et sted mellem 80.000 og 100.000 timer, fortæller Henrik Søndergaard.

  • Det betyder, at LED-lyskilder er blevet meget mere interessante. Samtidig er det teknisk nemmere at dæmpe belysningen med eksempelvis 50 procent end at slukke hver anden lampe om natten, sådan som vi gør i dag. Derved undgår vi "mørke huller" i belysningen.

  • 1
  • 0

Jeg er nu ikke helt enig... Levetiden kan jo uden problemer påvirkes af kraftige transienter da det stresser elektronikken - hvis det da ikke slår den helt ud.
Moderne elektronik underdimensioneres ofte. Det er som oftest elektrolytkondensatorer der tørrer ud og dermed begrænser levetiden. Men hvis elektronikken udsættes for transienter kan det påvirke levetiden gevaldigt.

Derfor er det en god ide at sikre sit hjem med en transientbeskyttelse på tavlen. Min transientbeskyttelse koblede ud to gange under de ovennævnte lynnedslag i Esbjerg i oktober. Den tog bestemt ikke skade og kunne kobles ind igen med det samme. Jeg har tidligere mistet relæer i mit hjemmeautomation under tordenvejr, hvor komponenter var fysisk brændt af. Så derfor mener jeg bestemt at man bør få installeret en transientbeskyttelse i sin tavle, den kostede mig 3200 kr inkl montage. Det er også en slat penge, men med 10 lysdæmpere, 21 relæer og omkring 30 fjernstyrede LED-pærer til 450-500 kr stykket, så kan det hurtig vise sig at være en god forretning derudover kommer så alt det elektronik jeg ellers har, men som er dækket af forsikring.

  • 0
  • 0

Når så mange armaturer ødelægges samtidigt, så kan der også være andre fænomener på spil end lyn. Som trods alt er mindre forekommende i Danmark.

Det er naturligvis væsentligt i så tilfælde at få foretaget en grundig fejlanalyse. Der kan være andre fænomener på spil, som f.eks. elektrisk regnvejr. Lynbeskyttelse skal altid ses i et statistisk perspektiv, for transientbeskyttelse for lyn kan blive en ret dyr løsning og bør ses i forhold til hvor meget, der beskyttes og hyppigheden af lyn.

Civilforsvarets sirener blev for en del år siden erstattet med nogle særlige højttalere i master og elektronik. Her var jeg lidt involveret i problemer, hvor elektronikket blev skadet ”uforklarligt”. Elektronikken blev prøvet med alle mulige elektriske transienter, men samme fejl kunne ikke genskabes. Det viste sig, at det elektriske kredsløb til højttalerne i masten var isoleret, og ved elektrisk regnvejr, så blev det kredsløb elektrisk opladet og en udladning kom et uventet sted ved elektronikken, som ikke tålte meget. Den elektriske opladning, som kan forekomme med de ladede regndråber vil i princippet lade en spænding på et område ”uendeligt” op indtil, at der kommer en udladning. Løsningen var meget billig ved indførelse af en modstand til afladning.

Elektrisk regnvejr forekommer næsten altid ved tordenvejr, men kan også forekomme uden tordenvejr. Det er mere udbredt i de nordiske lande og Grønland end f.eks. længere nede i Europa. I forbindelse med fly er man også mere opmærksom på denne type fænomener. Det gælder også ved større antennesystemer. Der findes mig bekendt ikke standarder, der beskriver testmetoder for elektrisk regnvejr og fænomenet er ikke særligt kendt.

Når så mange armaturer ødelægges ved et enkelt tordenvejr, så kan armaturerne naturligvis være meget følsomme og ikke overholde krav fra EMC-direktivet. Men min erfaring siger mig, at noget andet meget vel kan være på spil f.eks. en følsomhed for elektrisk regnvejr.

  • 0
  • 0

Er der nogen som kan forklare mig hvor de transienter mon optræder. Efter min opfattelse og studium af tegningen, så må spændingen i jorden ved lynnedslag da medføre at spændingen stiger lige meget i både fase og nul. Derimod hvis lynet går i elledningerne, som nu er lagt i kabler i jorden, så kan fasen få en transient i forhold til nul, hvis denne er godt jordet. Mon nogen af firmaerne har foretaget nøjere undersøgelse af forholdene? Philips?

  • 0
  • 0

Som du selv er inde på, så kan transienter forekomme både mellem forsyningsledere eller i forhold til beskyttelsesleder. I standarder, som beskriver transienttest af produkter, så vil der normalt blive prøvet for begge dele.

Om der også er tale om styrekabler og forbindelser her, så kan standarderne være mere problematiske i forhold til, hvad der typisk optræder i virkeligheden, hvor der naturligvis kan optræde transienter fra forbindelser til styring mod forsyning eller beskyttelsesleder.

De virkelige transienter, som kan påvirke armaturet fra lynnedslag er naturligvis også afhængig af hvilke kabletyper, som anvendes, og om skærme er effektive og forbundet mv.

  • 0
  • 0