Lykke Friis: Vi bør lære af Anholt-udbuddet

Lykke Friis: Vi bør lære af Anholt-udbuddet

Energiordførerne undrer sig over, at det kun var Dong, der afgav tilbud på Anholt-parken. Klima- og Energiminister Lykke Friis (V) havde gerne set flere tilbud på Anholt-parken og mener, Danmark skal unytte erfaringerne for at blive mere attraktiv fremover.

At det kun var Dong, der fandt det værd at give tilbud på opførelsen af havvindmølleparken ved Anholt, vækker undren og kritik blandt politikerne på Christiansborg.

Formand og energiordfører for Radikale Venstre, Margrethe Vestager, er uforstående over det ringe opbud af interesserede tilbudsgivere.

»Det virker meget underligt, at det kun er Dong, der har budt. Jeg havde klart det indtryk, at markedet havde vokset sig stort og solidt de sidste 10 år, så hvordan kan Anholt-parken være så uattraktiv, når andre parker tiltrækker masser af interesserede virksomheder? Ikke for at sige noget dårlig om Dong, men det er underligt, og det siger måske noget om den måde, udbuddet er skruet samme på,« lyder det fra Margrethe Vestager.

Kort over farvandet mellem Djursland og Anholt med markering af havmølleparkens placering. Foto: Rambøll
Visualisering af hvordan havmølleparken vil se ud set fra havnen i Anholt. Visualiseringen baserer sig på 174 2,3 MW møller fra Siemens. Rambøll Foto: Rambøll

SF's energipolitiske ordfører, Anne Grete Holmsgaard mener ikke umiddelbart, at det ene bud på Anholt parken behøver at betyde, at der grundlæggende er noget i vejen med den danske udbudsmodel:

»Udbuddet af Anholt-parken er ikke typisk for de danske udbud. Tidsfristerne blev ekstra stramme dér, fordi det tog meget lang tid at blive enige rent politisk om at bygge 400 MW, hvor regeringen i starten kun ville bygge 200 MW havvind. Faktisk har der været tre ministre inde over den havmøllepark,« siger hun.

Klima- og energiminister Lykke Friis (V) siger til ing.dk, at hun 'ikke er glad for', at det kun var Dong, som endte med at byde på at opførelsen af Anholt Havvindmøllepark. Hun havde gerne set, at der var kommet flere tilbud ind, men kan godt leve med det.

»For mig er det vigtigste, at der er kommet et tilbud, og at projektet kan realiseres. Det er ekstremt vigtigt i vores omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi,« siger Lykke Friis.

Ifølge Vindmølleindustrien er et af problemerne, at Danmark ikke længere er attraktive nok i den europæiske konkurrence, og Lykke Friis lytter til kritikken.

»Vi skal også lære af det her forløb, og jeg er indstillet på, at vi kigger på hele processen, når den her runde er færdig. Vi står jo over for at skulle bygge flere havvindparker fremover, og der er jo klart noget, der tyder på, at vi skal gøre os mere attraktive for de internationale producenter. Men hvad det konkret betyder, må det nærmere arbejde vise. Det er for tidligt at sige noget om nu,« siger Lykke Friis.

Margrethe Vestager frygter, at den manglende konkurrence vil påvirke kvaliteten af den politiske godkendelse.

»Du får jo ikke konkurrenceelementet med ned i gryden, så selskaberne har incitament til at anstrenge sig. Desuden får de, der skal tage beslutningen jo ikke flere at vælge imellem, og det kan godt være et problem, for det kræver ansvar, når man skal sikre, at man vælger det rigtige tilbud og ikke kun har én vare på hylden,« siger Vestager.

Lykke Friis afviser at ændre på udbudsbetingelserne for Anholt-projektet, selv om især den stramme tidsplan, hvor den første strøm skal kobles til nettet 31. december 2012, har fået kritik fra Vattenfall og tidligere også Dong, der dog valgte at afgive tilbud alligevel.

»Det kan vi ganske enkelt ikke rent juridisk. Det nuværende udbud skal køre til ende, sådan er reglerne, og hvad vi så gør derefter, det må vi se til, når Energistyrelsen har behandlet sagen. Det har jeg ingen holdning til på nuværende tidspunkt,« siger Lykke Friis.

Anne Grete Holmsgaard havde - ligesom Lykke Friis - selvfølgelig gerne set flere bud på parken, og hun er også indstillet på, at man skal evaluere forløbet bagefter.

Men hun afviser, at vi for eksempel skulle gøre som i England og indføre en fast, høj afregningspris for havmøllestrøm - eller køre med meget slappere tidsfrister:

»Vi skal satse på at få havmøllerne billigst muligt. Og vi indførte netop tidsfrister i byggeriet efter erfaringer fra de forrige udbud, hvor virksomhederne slet ikke var forpligtet til at bygge,« siger hun.

Anne Grete Holmsgaard mener i stedet, at man vil kunne tiltrække investorerne ved at udarbejde en langsigtet og bindende plan for, hvornår de næste otte havmølleparker skal bygges i de danske farvande. Det vil kunne give en roligere udbygningstakt og dermed længere tidsfrister for investorerne.

Hos de Radikale vil Margrethe Vestager afkræve uddybende svar fra Lykke Friis om sagen eventuelt i samråd.

»Vi må til bunds i det her, så årsagen til de få tilbudsgiver kommer for dagen,« siger Margrethe Vestager.

Kommentarer (56)

Over indlæggets 88 linier når den gamle venstrefløjsaktivist Homsgaard af sværme omkring "billig havstrøm", og formanden for Folketingets lille fintænker-parti, fru Vestager får udtrykt undren over udbuds-mekanismerne. Men intet steds i ordstrømmen er der blot antydningen af forbehold hverken fra omtalte levebrødspolitikere eller andre citerede mht. æstetikken. Det her er selvfølgelig et ingeniør medie; og det har måske aldrig været ingeniør-sidens mest fremtrædende egenskab, at anskue tingene - betragte projektet - gennem et æstetisk filter. Det er lissom ikke rigtigt til at se det midt i al teknologibegejstringen. Men alligevel, at ingen - efter betragtningen af billedet taget fra "Radar-bakken" oppe over Anholt Havn - ymter noget om at det - no matter de mange "billige" hav-megawatt - ser helt utroligt tudegrimt ud.
Jeg er meget sikker på at om føje år vil vi, under afholdelse af eksorbitante udgifter, arbejde med afvikling af dette horisont-svineri, som vi i dag hiver luftledninger ned, og propper dem i jorden.
´:-(

  • 0
  • 0

Hastesager koster altid mere. Uanset hvad man bygger, for hvis det er noget der skal presses igennem, så koster det bare mere. Uanset om der er travlt i vindmølle industrien eller ej.
*Kinøjserne favoriserer deres egne produkter, det kunne være udemærket hvis der skulle betales skat af de 10 mia kr her i Danmark - Så gør det ikke så meget hvis det koster lidt mere. Fra industriarbejder til firmaskat.
En anden ting jeg heller ikke forstår, det er at jo mere vind vi indfører, jo mere overløb får vi i den anden ende. I stedet for at presse et projekt igennem på denne måde, så burde vi bruge lidt mere energi og tid på en ny ordning indenfor afgifterne, sådan at incitamentet for a tænde for vaskemaskinen om aftenen er der, i stedet for primetime. Jeg ved godt at disse intel elmålere er diskuteret til døde herinde, og at den almindelige husholdning ikke "kan" flytte ret meget af sit energibehov. Meen alligevel.
Så vidt jeg mindes, er vi ikke ved "bristepunktet" for hvor meget vind vi egentlig kan indføre i vores system? Hvis vi tilføjer mere, giver vi det ikke bare reelt gratis væk til Tyskland og Norge?
Jeg er 100% for VE, men bare at kaste sig hovedkuls ud i det, for at vise et grønt signal fra regeringen's side-er det ikke fjollet?

  • 0
  • 0

Idéen med en udbudsrunde, skulle være at sikre at man får ydelsen til markedsprisen, dvs den lavest mulige pris i et givent marked.

Det er ikke de overordnede markedsbetingelser, der er skyld i den høje pris. Mange vindmølleproducenter havde rustet sig til stærkt stigende efterspørgsel efter 2008, men denne udeblev jo som bekendt i 2009, samtidig med at råvarepriserne faldt, så udbuddet af råvarer og produktionsfaciliteter for møller og fundamenter har jo været helt idéelle for denne udbudsrunde.

Men i stedet for at udnytte markedsvilkårene optimalt, kaster man grus i processen, ved at forlange parken i drift hurtigere end nogen udvikler pt er i stand til at tilbyde, og truer endvidere med bål og brand, hvis udvikleren ikke når deadline.

Havde man fra regeringens side, set finanskrisen i øjnene lidt tidligere i 2009, og i stedet tilbudt statsgaranterede lån til udviklernes nødvendige investeringer i opstillingsfartøjer, kunne det have fået alle de udviklere ud af busken, som sagtens kunne udføre opgaven, men som ikke havde faciliteterne, og ej heller de finansielle muligheder for at at etablere dem hurtigt nok.

Det er den slags tiltag, der skulle have kickstartet vores økonomi, inden den gik helt i stå sidste år, ikke bare for vindmølleindustrien.

Der er jo ikke tale om at udbetale penge, men om at udstede garantier, så der kan løsnes op.

Til gengæld havde de danske forbrugere og skatteydere kunnet nyde godt af mindre arbejdsløshed og lave priser på de projekter der var blevet udført under krisen (som langt fra er slut).

Den chance er nu ved at være forpasset, og idet kun én udbyder (vel vidende) er i stand til at byde ind på projektet, er det jo ikke markedsprisen man får, men derimod en udbyder der ter sig som en lille dreng der er ladt alene i en slikbutik!

  • 0
  • 0