Lyden fra Fredagsrock sigter præcist

Lyden fra Fredagsrock sigter præcist

Publikum på Plænen i Tivoli kan glæde sig til et nyt lydsystem ved koncerterne – første gang når Topgunn og Noah 15. april åbner Fredagsrock-­sæsonen. (Foto: Tivoli)

Tivolis Fredagsrock må ikke genere naboerne og skal samtidig spille højt nok for gæsterne. Nyt udstyr gør det nemmere at nå begge mål.

Lyden bølger og banker fra scenen, kun en spytklat derfra spiser restaurant Nimbs gæster grønne oliven fra bløde stole, og et par hundrede meter længere væk rammer lyden af fredag Tivolis nærmeste naboer på Stoltenbergsgade.

Gennem Fredagsrocks knap 20 år lange liv har man arbejdet for at lyden kun rammer koncertgæsterne og ikke fortsætter ud i alle retninger. Eller med andre ord lave en lydboble, så gæster uden for lydboblen, ikke får en oliven galt i halsen af et basdrop, og så hr. og fr. Jensen på Stoltenbergsgade kan se X Factor uforstyrret.

Her kommer Tivolis såkaldte line array-højttalere ind i billedet.

»De har gjort en verden til forskel. Før i tiden kastede man bare lyden ud fra scenen uden væsentlig retningsbestemmelse. I dag kan vi spille lige så højt som før, men med mindre gener for naboer og omkringliggende restauranter,« forklarer Helgi Sigurdsson, kulturproduktionschef i Tivoli.

Ny fransk lyd på banen

Første version af line array debuterede ved Fredagsrock omkring årtusindskiftet, og i år skifter Tivoli sit hovedlydsystem ud med et af de seneste skud på line array-stammen.

Valget er faldet på K2-serien fra det franske mærke L-Acoustics, hvis højttalere ifølge Tivoli er bedre til at bære også de høje frekvenser længere ud til publikum. Høje frekvenser som for eksempel sangstemmer aftager nemlig hurtigere med afstanden end lave.

Selve line array-systemet går ud på at stable flere ens højttalere oven på hinanden i en J-form – også kaldet en ‘banan’. Højttalerne interagerer i bananen, så lyden fokuseres i én retning og rækker længere uden at dø ud. Uden for den enkelte højttalers retning aftager lyden brat i forhold til lyden fra konventionelle højttalere.

»Man kan næsten mærke skellet, så gode er de blevet,« uddyber Helgi Sigurdsson

Fredagsrock bliver spillet op af i alt ni ‘bananer’ samt fem mindre lydsystemer. De er strategisk placeret, så de hver dækker en bestemt del af pladsen. For at holde lyden inde i boblen tippes hver højttaler, så lyden på et bestemt punkt rammer jorden og aftager.

Med line array kan man også indstille de enkelte højttalere på en computer. Det kan justere problemet med høje frekvenser, da de højttalere, der står mest vandret og spiller længst, får ekstra diskant.

Kunsten at få de bageste med

Og netop jævn lyd er afgørende. Tivoli skal overholde en grænse på 60 dB i referencepunktet ved Stoltenbergsgade, og ifølge Helgi Sigurdsson er den største udfordring at få de bageste koncertgæster med ind i festen samtidig med.

I træerne et stykke fra scenen hænger delay-systemer, som spiller til det bageste publikum. Men de er ikke altid nok til Tivolis største koncerter, hvor menneskemylderet kan sprede sig langt ud over Plænen og helt ned til Koncertsalen.

Til en normal Fredagsrock er der cirka 15.000 gæster, men for eksempel Snoop Dog tiltrak omkring 25.000 gæster, forklarer Helgi Sigurdsson og tilføjer:

»Hvis vi skulle skrue op for de bageste højttalere, ville vi være nødt til at skrue ned for dem på scenen for ikke at overskride grænsen på 60 dB.«

Opstår problemet, prioriterer Tivoli, at de forreste, der kom først, får den bedste lyd. Men de bageste gæster kan se frem til, at Tivoli i år har fået lov til ved ti koncerter at øge lydstyrken med 5 dB. Det skal komme publikum til gode ved de store koncerter.

Men lyd er en mærkelig og bøjelig størrelse, og det med at definere den med decibel smager ikke helt rigtigt i Helgi Sigurdssons mund. Han pointerer, at selve oplevelsen af lyd afhænger af mange ting.

Hvis vejret er fugtigt, kan lyden ‘bounce’ oven på publikums hoveder og derved blive kastet videre uden at ramme dem. Højttalerne spiller, som de plejer, men lyden opleves lavere.

Måske overraskende er de syv klager, Tivoli de seneste år har fået over for høj lyd, et meget lille antal i forhold til, hvor mange der klager over for lav lyd.

»Klagerne afhænger mere end noget af genren. I perioder har vi spillet en del hip hop, og det er ikke så populært. Hvis vi spillede Bach, tror jeg ikke, vi ville få klager,« siger Helgi Sigurdsson.

Dette fænomen viste sig allerede ved den første Fredagsrock i 1997, hvor rapperne Den Gale Pose og Hvid Sjokolade optrådte.

Jo færre mikrofonindgange, desto højere vil lyden også virke. På en cd er al lyd komprimeret til at ligge på samme niveau, men rangerer man flere live lydkilder, så sangeren for eksempel ligger forrest, virker lyden lavere. Eksempelvis Tivolis koncert med den elektroniske DJ Tiësto i år vil derfor kunne virke højere end koncerter med live bands.

Slutteligt er der bassen. Den kan ikke styres med line array, og ligger i frekvenser, som dB-måleren ved Stoltenbergsgade normalt ikke opfanger. Bassen kan derfor rumle og bumle, så meget det skal være.

Tivoli har dog relativt få subwoofere i forhold til resten af anlægget. Det skyldes, at man trods alt ikke spiller så højt som ved mange andre udendørskoncerter, forklarer Helgi Sigurdsson.

Kommentarer (3)

Jeg har tit oplevet så vel som indland og udland, at der er alverdens fantastiske lydsystemer, og der er ingen smalle steder.

Men problemet ved fleste livekoncerter for mig, lige meget hvor store eller små bandsne nu en gang er. At mixet/lydbilledet fra bandet simpelthen er alt for dårligt. Lydbilledet er simpelthen for en dimensionalt.

Meget sjældent at man får oplevelsen af et komplet lydbillede efterhånden.

Der findes bands som gør utrolig meget og har fantastiske lydmænd med sig osv. men det er ikke dem som findes i hobetal i musikverden.

Som om man tænker lydniveau og så overvejer at skabe et godt lydbillede, hvis man har overskud til det. Jeg tror at det ville hjælpe gevaldigt at når steder som Tivoli i det her tilfælde også får nogle kompetente lydmænd til at assistere de rejsende lydmænd som rejser med de forskellige bands.

For nytter intet med verdens bedste lydanlæg, hvis det alligevel er verdens værste lydmand som sidder bag pulten og skal lave lydbilledet.

  • 3
  • 0

Jeg kan forsikre dig at Tivoli har meget kompetente lydfolk til at assistere, men der er i sidste ende artistens lydmand der bestemmer lydbilledet. Hvilket desværre ikke altid er til fordel for den "gode lyd".

  • 0
  • 0

Højttalerne interagerer i bananen, så lyden fokuseres i én retning og rækker længere uden at dø ud.

Og hvad denne interaktion består i kunne være et glimrende emne for endnu en artikel, for det er ganske interessant.

Kort fortalt har de enkelte elementer i arrayet en helt normal horisontal spredning - typisk mellem 80° og 100° - men vertikalt har de en meget begrænset spredning, cirka mellem 5° og 15°. Når de sættes sammen lodret (og her kortslutter jeg en længere historie) får lyden en cylindrisk udbredelsesform i stedet for en sfærisk. For at se hvorfor det er en fordel, skal man betragte overfladearealets forhold til radius.

Slutteligt er der bassen. Den kan ikke styres med line array

I hvert fald ikke et line array af den type som er nævnt i artiklen. Men hvis man med sine sub-basser bygger et end fired line array kan man faktisk opnå retningsbestemmelse.

Princippet går - igen kort fortalt - ud på at man stiller højttalerne op på en række i den retning man ønsker lydfeltet og forsinker signalet i forhold til hvor langt fremme i rækken den enkelte højttaler står. På den måde vil der opstå konstruktiv interferens på forsiden og destruktiv interferens på bagsiden af arrayet. Se fx her.

  • 3
  • 0