Lyden af en reje afslører dens vægt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lyden af en reje afslører dens vægt

Hvordan lyder en frossen reje, når den falder ned og lander på bunden af et plastrør? Det ved adjunkt Stina Frosch fra DTU Fødevareinstituttet. Det kommer nemlig an på, hvor meget is der sidder på rejen. I et forskningsprojekt arbejder hun med at udvikle akustiske metoder til at måle forskellige kvalitetsparametre ved faste produkter.

Hendes forskning er et konkret eksempel på, at selv om fødevareindustrien generelt tøver med at tage ny procesteknologi i brug, arbejdes der ivrigt rundt om i forsknings- og innovationsmiljøerne på at udvikle teknologier, som i løbet af få år kan hjælpe industrien til bedre indtjening og højere kvalitet af produkterne. For Stina Frosch handler det i første omgang om at hjælpe rejeindustrien med en metode til online-måling af det tynde lag af is - kaldet glasering - som dækker de populære enkeltfrosne rejer.

»I dag tjekker man tykkelsen af glaseringen ved at tage nogle af rejerne ud af produktionen, fjerne isen og veje dem i et laboratorium. Sammen med industrien vil vi udvikle en ny metode, hvor vi udnytter, at lyden af en reje, der falder ned, skifter en lille smule, alt efter hvor tyk glaseringen er,« forklarer hun.

Akustisk kvalitetskontrol - Forskere på DTU udvikler et lydapparat til onlinemåling af glaseringen på frosne rejer. (Kilde: DTU · Grafik: Martin Kirchgässner)

Altid 250 gram rejer i pakken

Målet er, at der om få år installeres følsomme mikrofoner ved transportbånd eller i rør på rejefabrikkerne. Data fra mikrofonerne omsættes til viden om glaseringsgraden via avanceret analyse. Informationerne sendes videre til en computer, som styrer den mængde rejer, der fyldes i poser eller anden emballage. På den måde kan det sikres, at hvis der f.eks. står 250 gram rejer på emballagen, vil indholdet altid være 250 gram og hverken mere eller mindre, selv om glaseringens tykkelse kan variere.

Udviklingen af akustiske måleteknikker er noget af det nyeste inden for sensor- og måleteknik. Et område, hvor der de seneste år også har været - og fortsat er - en stor udvikling inden for andre nye teknologier, ikke mindst NIR (nær-infrarød)-analyser.

Ny generation robotter

I et lokale på Teknologisk Instituts afdeling i Odense står en robotarm, som griber fat i naturtro kunststof-modeller af kød, lige før de dratter ned fra et lille transportbånd.

Robotarmen er et uundværligt værktøj for projektleder Knud Aulkær Andersen og hans kolleger, når de undersøger, om de har regnet rigtigt med deres matematiske modeller for styring af en ny generation af robotter til fødevareindustrien.

Mange fødevarevirksomheder råder i dag over relativt simple robotter, der med et kamera ser de emner, de håndterer. I Odense er det målet at udvikle en ny robot-generation, der ud over at se også kan bruge følesansen ved hjælp af sensorer i robottens hånd, og som kan håndtere hvert enkelt emne individuelt ved hjælp af lynhurtige matematiske beregninger og input fra kamera og føle-sensorer.

»Vores mål er, at robotten skal kunne håndtere kødstykkerne lige så godt som et menneske. Den skal kunne lave en meget nøjagtig nedlægning af kød og andre elementer som f.eks. grøntsager, i en plasticbakke, så det ser lækkert og indbydende ud,« forklarer Knud Aulkær Andersen.

Også andre steder arbejdes der med udvikling af nye robotter til fødevareindustrien, men ifølge Knud Aulkær Andersen er dette projekt helt i front. Han forventer, at den nye generation af robotter kan sættes i kommerciel produktion i løbet af tre til fem år.

Projektet køres i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Syddansk Universitet og ChristianAlbrechts-Universität i Kiel.

Højteknologi bag ny emballage

Emballagen er et område, hvor fødevarebranchen virkelig har gang i den teknologiske udvikling i disse år. Ifølge sektionsleder Søren Rahbæk Østergaard, Teknologisk Institut, vælger de store emballagefirmaer i stadig højere grad standardløsninger, i takt med at de er blevet mere multinationale. Det giver plads til små producenter med op til omkring 50 ansatte og nicheprægede løsninger, forklarer han:

»De er gode til at tilpasse deres emballager til kundernes behov, og det drejer sig i høj grad om højteknologiske løsninger. For eksempel om den helt rigtige perforering af plasticfilm.«

Seniorkonsulent Marianne Jakobsen, Teknologisk Institut, er en af dem, der har hænderne langt nede i denne udvikling. Gennem 'Innovationskonsortiet for produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt' arbejder hun med udvikling af emballager, der tillader frugt og grønt at ånde.

Det er nemlig afgørende for holdbarheden, at frugt og grønt tilføres passende mængder af atmosfærisk ilt. Det gælder ikke mindst for snittede eller skrællede convenience-produkter, som der bliver stadigt flere af. En af metoderne er perforering af plasticfilm med laser, som kan lave huller, der kun er 75 mikrometer store.

»Netop i denne uge er der for første gang en dansk virksomhed, som får installeret en laser direkte på en pakkemaskine,« fortæller hun.

Ifølge Marianne Jakobsen vil vi i de kommende år formentlig også se nyskabelser inden for emballage produceret af biomasse, emballage med indbyggede sensorer, der kan sladre om brud på kølekæden på vejen fra producent til forbruger samt emballage, der kan hæmme væksten af mikroorganismer.

Fra nano- til mikroteknologi

Nanoteknologi var for få år siden det helt hotte inden for fødevareindustrien. I dag er nano-hypen klinget noget af, men det er ikke, fordi visionerne er opgivet.

Der er bare sket det, at ordet 'nano' har fået en odiøs klang hos mange forbrugere, forklarer Leif Schauser, videnskabelig koordinator ved NanoFood-konsortiet ved Aarhus Universitet.

»Nano er blevet sådan noget Frankenstein, ligesom GMO. Så i stedet taler industrien nu om mikroteknologi og arbejder med strukturer ned til 100 nanometer, som er grænsen mellem betegnelserne nano- og mikroteknologi,« forklarer han.

Endnu er det dog kun få virksomheder, der arbejder med mikroteknologi, og udbredelsen sker ganske langsomt.

Kommentarer (0)