Lydbølger kan behandle data på næsten samme måde som kvantecomputere


I fremtiden vil såkaldte phi-bits processere dine data gennem mikrochips på næsten samme måde som en kvantecomputers qubits – bare ved hjælp af lydbølger. Ved at arbejde med vibrationers analoge egenskaber, kan der skabes mere stabile computere, som både efterligner kvanteeffekter som superposition og sammenfiltring, der er nogle af kernemekanikkerne i kvantecomputere.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Wavecomputing
Måske på tide at opfinde begrebet "Wavecomputing" og lade dette begreb dække enhver computer der bruger en eller anden form for interaktion imellem bølger som "coprocessor".
Turings gamle computer brugte i øvrigt lydpulser i Hg som hukommelse, så kombinationen af lyd og computere rækker helt tilbage til den digitale tidsalders genesis. Teknisk set kunne man allerede dengang have udnyttet superposition til at lave aritmetik direkte i hukommelsen.
Jeg krummede i øvrigt tæer over udtrykket "kvantethed" men indrømmer, at jeg ikke lige kan komme på et nudansk ord der er bedre.
computer brugte i øvrigt lydpulser i Hg som hukommelse
Det var tilfældet for en del maskiner. Den første UNIVAC, LEO, EDSAC, EDVAC. Der fandtes vist også en form for skærmterminal, hvor lageret bestod af en spiral af ståltråd, altså med lyd fræsende igennem tråden. Træd forsigtigt!
Herefter sendte forskerne bølger af lydvibrationer ned gennem stængerne og observerede to frihedsgrader i bølgerne – altså i hvilken retning bølgerne bevægede sig ned gennem stængerne (fremad eller bagud), og hvordan stængerne bevægede sig i forhold til hinanden (om de bølgede i samme retning og med samme amplituder).
Når de fintunede lydfrekvenserne, kunne de ramme en frekvens, hvor de to frihedsgrader var forbundet, som dannede en slags klumper af lyd i stængerne; altså phi-bits.
Det lyder som ganske elementær og gammelkendt transmissionslinjeteknik, som lige så godt kunne udføres med elektriske transmissionslinjer.
Det lyder som ganske elementær og gammelkendt transmissionslinjeteknik, som lige så godt kunne udføres med elektriske transmissionslinjer.
Måske. Men siden bølgelængderne i de fleste materialer er voldsomt kortere for en given akustisk frekvens end den er for en tilsvarende elektrisk frekvens er en akustisk implementering måske stadig at foretrække, hvis det skal gøres småt.
Men siden bølgelængderne i de fleste materialer er voldsomt kortere for en given akustisk frekvens end den er for en tilsvarende elektrisk frekvens er en akustisk implementering måske stadig at foretrække, hvis det skal gøres småt.
Ja, men til gengæld vil hastigheden også være meget lavere, og det er ulige meget lettere at skabe, detektere og retningsbestemme elektriske bølger end akustiske.
Hvis man øger permeabiliteten i elektriske transmissionslinjer med f.eks. ferritmateriale og/eller opspoling af lederne, kan man sagtens skabe tidsforsinkelser på over 50 ns/m, og så behøver man ikke mere end 1 cm for at skabe en stående halvbølge ved 1 GHz, som er en helt realistisk arbejdsfrekvens for moderne elektronik.
Som artiklen beskriver det, er "klumper af lyd" formodentlig stående bølger, som jeg iøvrigt har svært ved at se har noget som helst med entanglement/sammenfiltring at gøre, da alle bølger i et lineært system superpositionerer og opfører sig som om, de var den eneste bølge i universet. Forordet til den oprindelige artikel omtaler dog ulineariteter, så der er nok noget, ovenstående artikel ikke har fået med:
The strong coupling and nonlinearity of acoustic waves in our waveguides