Lunt kloakvand skal varme bystyre og badegæster

Hvorfor grave dybe geotermiske brønde, når der gemmer sig en uudnyttet varmekilde lige under vores fødder?

Spørgsmålet dukkede op, da den norske by Stavanger skulle energirenovere en 46 år gammel varmecentral, der forsynede byens rådhus, en administrationsbygning og en svømmehal med varme.

»Da vi skulle renovere den gamle varmecentral fra 1971 og ombygge den til at køre på vedvarende energi, overvejede vi først at bore geotermiske brønde til grundlasten og så bruge et pillefyr til spidslasten. Men løsningerne var ikke gode nok,« fortæller lederen af drifts- og energisektionen for kommunens ejendomme, Ernst Olsen, til det norske medie Teknisk Ukeblad.

Læs også: Spildevandsanlæg vil producere energi

Driftsfolkene kiggede derefter på energi fra sol, vind, biomasse og sø/hav-varme, indtil de fandt en mere nærliggende løsning: byens hovedkloak, der løber kun 100 meter fra varmecentralen.

10 års varme fra kloakken

At hente energi fra kloakken er ifølge Teknisk Ukeblad ikke nyt i norsk sammenhæng, men metoden er. I Stavanger vil man nemlig bruge varmeveksler-elementer fra den tyske producent Uhrig. Uhrig har siden 2007 installeret de såkaldte Therm-liner-elementer i flere tyske byer. 108 elementer skal placeres på bunden af kloakken og kobles derfra sammen med varmecentralen. I beregningerne har man antaget, at kloakvandet vil være syv grader varmt. Det giver varmepumpen en varmekapacitet på 500 kW og en kølekapacitet på 460 kW. Det er ikke helt nok til at klare varmebehovet, så varmepumpen bliver suppleret med en kedel, der bruger biogas udvundet på byens største rensningsanlæg. Desuden monteres solfangere på svømmehallens tag.

Afgifter forhindrer dansk gennembrud

Installationen af varmevekslerelementerne udføres af Dansk Kloak Renoveringsteknik (DKRT), som er Uhrigs partner på det nordiske marked. Men selv om en dansk virksomhed har specialiseret sig i at installere kloakvarmevekslere, så er metoden kun blevet brugt to steder herhjemme. Afgiftsregler og frygt for at pådrage sig ansvar står i vejen, fortæller salgs- og produktingeniør Lars Agustsson fra DKRT

Læs også: Apples salg af overskudsvarme fra Viborg-center truet af høje afgifter

»Du skal betale afgifter, hvis du udnytter varmen fra industrielt spildevand. Så det kan ikke betale sig. Og så er der spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt, når et varmeselskab placerer en installation i en kloak. Der er der nok en tilbøjelighed til, at man vil undgå et muligt ansvar og derfor bare siger nej til denne type projekter.«

En nylig afgørelse fra Skat betyder imidlertid, at Skat har åbnet op for, at virksomheder, der producerer overskudsvarme, gratis kan levere eller ‘låne’ varmen til udnyttelse på fjernvarmeværker uden at skulle betale afgifter. Dansk Fjernvarme er imidlertid stadig usikre på, hvor vidtgående afgørelsen kan tolkes.

Læs også: Fjernvarmeværk slipper for at betale afgift af restvarme fra mejeri

Vil udnytte varmen før kloakken

Det betyder imidlertid ikke, at varmen fra spildevandet bliver overset i Danmark. I et Elforsk-støttet projekt analyserer VIA University i samarbejde med to fødevarevirksomheder, Danpo og Essentia, samt specialister fra Verdo, Aqua-Service, DHI og VIA Engineering om det kan betale sig at udvinde varmen fra virksomhedernes rensningsanlæg.

Og i et andet Elforsk-projekt undersøges det, hvordan varmen fra spildevandet i etageejendomme kan udnyttes, allerede før det ryger i kloakken. Ifølge projektpræsentationen vil det kunne være relevant i op til 30 procent af danske etageejendomme.

Video om kloakvarme

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efterhånden udgør nedrammet spuns til anlæg af havne, fundering af bygninger og lignende en betydelig reserve af uudnyttet varmekapacitet. Hvad med at svejse varmerør på spunsen og benytte circulation af vand i varmerørerne til for eksempel fjernvarme varmepumper? I havne og fundering skal man selvfølgelig ikke nedkøle omgivelserne for meget, når man tager varmen fra spuns og omgivelser.

  • 1
  • 0

I stedet for af lægge varmeslanger i haven for opvarmning af huset kunne man nedramme spuns for opvarmning af hus. Stål spuns har 3 gange lavere varmeledningsevne end aluminium, så hvis spuns er nedrammet måske 8m i jorden vil varmen fra jorden/grundvandet blive ledt til overfladen gennem spunsvæggen. Der skal blot svejses jernrør på spunsen og med cirkulation af vand gennem varmerør ledes varme til varmeveksler.

  • 0
  • 0

Lav en grundvandsboring, mange steder skal den ikke være mere end 5-10 m dyb. Pump vandet gennem varmepumpe og reinjicer vandet f.eks via faskine, væsentligt nemmere og ikke mindst billigere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten