Lundbeck kendte ikke til udvinding af kalveserum
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lundbeck kendte ikke til udvinding af kalveserum

Hos Lundbeck bruger forskerne hvert år cirka 75 liter føtalt kalveserum i forbindelse med forskning og test af lægemidler - alligevel vidste ingen på virksomheden, at det ofte bliver udvundet fra levende kalve­fostre under stor smerte.

»Vi har tænkt på in vitro-forsøg, som der, hvor vi altid gjorde det rigtige - "hvis vi bare lavede forsøgene med celler lavede vi ikke dyreforsøg". Så det var en øjenåbner at høre fra Forsøgsdyrenes Værn,« siger dyrlæge ved Lundbeck, Sten Velschow.

Siden dyreværnsorganisationen i efteråret gjorde Lundbeck opmærksom på forholdene, har virksomheden ændret indkøbsproceduren, så serummet nu købes fra leverandører, hvor der er sikkerhed for, at kalvene er døde, når de bliver tappet for kalveserum.

Det serum er til gengæld 25 gange dyrere end det, Lundbeck plejede at bruge, fortæller Sten Velschow.

Det skyldes blandt andet, at det er nemmere for producenten at få blodet fra levende kalve, for så pumper hjertet det automatisk ud af dyret, når der stikkes en kanyle i. Hvis kalven er død, skal de bruge en pumpe, hvilket er mindre effektivt både med hensyn til tid og mængde.

Produktionsmetoderne kom også bag på Nina Ostenfeldt, der er leder af afdelingen for Molekylær Toksikologi ved Lundbeck, hvor det føtale kalveserum er en naturlig del af hverdagen.

»Vi kontrollerer vores leverandører på de områder, hvor vi forventer, at der kan være etiske og kvalitetsmæssige problemer. Der kan dog komme overraskelser som her, men så prøver vi at tage aktion hurtigst muligt,« siger hun.

Forskerne ved Lundbeck overvejer også, om de helt kan udskifte serummet med syntetiske midler, da der generelt med naturlige biologiske stoffer er en risiko for, at der er forskelle fra portion til portion. Men det er ikke så lige til, siger Nina Ostenfeldt.

»De fleste af vores celler er meget sarte, og det vil det kræve en del udviklingsarbejde at finde alternative næringsmedier til dem,« siger hun og tilføjer, at også de syntetiske erstatninger kan være baseret på biologiske kilder.

Herudover påpeger hun, at det vil være et problem at udskifte næringsmediet med et syntetisk middel i de test, som Lundbeck allerede har lavet for at få registreret og godkendt virksomhedens lægemidler. En udskiftning vil nemlig kræve, at forskerne starter forfra med at vise, at cellerne vokser, reagerer og er nøjagtig lige så følsomme i det nye medie.

»Det vil sige, at hele vores historiske kontrolmateriale skulle laves om, så der vil være lang vej at gå med de etablerede test, men vi synes, at det er naturligt at tænke det her ind fra starten, når vi udvikler nye test,« siger Nina Ostenfeldt.

Hun påpeger, at det er en ældgammel tradition at bruge føtalt kalveserum.

»Når man overtager en cellelinje, bruger man naturligvis den medfølgende opskrift på, hvordan man får cellerne til at vokse, og de opskrifter har fra tidernes morgen indeholdt føtalt kalveserum, da det er et rigtig godt næringssubstrat, og da så meget andet kan gå galt, ændrer man ikke lige på det, der fungerer godt.«

Forskerne har dog justeret lidt på nogle af opskrifterne og haft succes med at reducere mængden af føtalt kalveserum ned til en fjerdedel af den oprindelige mængde ved nogle af cellerne.

Kalveserum frarådes i medicinproduktion

Risiko for kogalskab

Ud over forskning, bruges føtalt kalveserum i visse tilfælde i produktionen af lægemidler. Men EU opfordrer til, at det undgås, hvor det er muligt, på grund af risiko for kogalskab. Samtidig erkender myndighederne dog, at det ikke altid er muligt at finde alternativer til de biologiske materialer, da der er set eksempler på, at udskiftning af biologiske næringsstoffer med syntetiske har ført til ændringer i lægemidlet.

Flere er stoppet

I Danmark har blandt andre Bavarian Nordic og Statens Serum Institut allerede for flere år siden stoppet brugen af føtalt kalveserum i deres vaccineproduktioner for at få fjernet de usikre biologiske faktorer og eliminere risikoen, som begge virksomheder dog kalder uendelig lille.

Novo på vej med alternativ

Novo Nordisk bruger stadig føtal kalveserum i produktionen af NovoSeven, der bruges af bløderpatienter. Næste generation af medicinen på vej, og her er serummet udskiftet med et syntetisk alternativ. Indtil da bruger Novo Nordisk cirka 2.000 liter føtalt kalveserum i produktionen om året. Serummet, der udvindes fra døde kalvefostre, importeres fra New Zealand, hvor der endnu ikke er fundet kogalskab.

Ansøgninger om udskiftning

Den danske Lægemiddelstyrelse vurderer ud fra antallet af ansøgninger om at udskifte biologisk materiale med ikke-biologiske fra lægemiddelproducenter, at de generelt arbejder mod at undgå brug af føtal kalveserum og andre biologiske materialer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten