Lukningen af ozonhullet trues af ureguleret kemikalie
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lukningen af ozonhullet trues af ureguleret kemikalie

I september 2006 var ozonhullet over Antarktis rekordstort. Forbuddet mod brug af CFC-gasser vil gradvist reducere størrelsen af ozonhullet i dette århundrede, men øget koncentration af en række uregulerede kemikalier kan udskyde lukningen af mange år. Illustration: Nasa, NOAA.

Hullet i ozonlaget over Antarktis er stille og roligt på vej til at blive lukket, efter at det nåede sit højdepunkt i årene omkring 2000 – selv om størrelsen af hullet stadig kan svinge noget op og ned fra år til år.

Det sker, i takt med at virkningen af forbuddet mod CFC-gasser i henhold til Montreal-protokollen, der trådte i kraft i 1989, kan mærkes.

Men en række andre kemikalier, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen, kan under realistiske scenarier udsætte lukningen af hullet i op til 30 år. I værste tilfælde vil hullet slet ikke blive lukket.

Det redegør en international forskergruppe ledet af Ryan Hossaini fra Lancaster University i England for i en ny artikel i Nature Communications.

De peger især på stoffet dichlormethan CH2Cl2 – også kaldet methylenchlorid som et problem.

Kort levetid – men stadig et problem

Stoffet kan bl.a. anvendes som malingsfjerner, men det finder også anvendelse i den kemiske industri forbindelse med produktion af andre kemikalier.

I modsætning til CFC-gasser, som har levetider på op til flere hundrede år i troposfæren, så har dichlormethan dog en meget kort levetid – under et halvt år.

Af denne årsag har man ikke tidligere anset de forholdsvis lave koncentrationer af stoffet som et større problem.

I de senere år har koncentrationen dog været mærkbart stigende – den er højest på den nordlige halvkugle, da det er her stoffet i særlig grad anvendes industrielt, men stigningen kan ses globalt.

Årligt udslip over en million ton

Baseret på målinger af koncentrationen af CH2Cl2 vurderer forskerne, at det årlige udslip er omkring en million ton om året.

Da udslippet af CFC-11, som er trichlorfluormethan (CFCl3), var på sit højeste niveau i 1980’erne, lå det på ca. en tredjedel heraf.

Hossaini og de øvrige forskere redegør for, at der er knyttet betydelig usikkerhed til, om stigningstakten vil fortsætte. Det skyldes ikke mindst, at det ikke vides, om den hidtidigt registrerede stigning skyldes en enkelt eller eventuelt flere anvendelser af stoffet.

De har derfor lavet beregning for betydningen af CH2Cl2 på størrelsen af ozonhullet i tre tilfælde. En lav stigningstakt svarende til gennemsnittet for perioden 2004-2014, en høj stigningstakt svarende til perioden 2012-2014 og ingen yderligere stigning.

Den noget forsigtige konklusion i den videnskabelige artikel lyder, at CH2Cl2 har stigende betydning for indholdet af ozon i stratosfæren, og hvis koncentrationen fortsætter med at stige, vil det modvirke de tiltag til lukning af ozonhullet, som Montreal-protokollen har givet.

Det giver en yderligere usikkerhed omkring genskabelsen af ozonlaget – ikke mindst over Antarktis – skriver forskerne.

Der er ikke noget i undersøgelsen, som retfærdiggør en umiddelbar handling, men det er nok værd at holde øje med og forsøge at blive yderligere klog på betydningen af dichlormethan og andre kortlivede gasser som eksempelvis dichlorethan (CH4Cl2), som man slet ikke har tilsvarende data for.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

fra Wikipedia om Lovelock, som nu erkender at man tog fejl både på klimafronten og med hensyn til ozonhullet.

Her er en tænkende mands statements om de ting:

"Of the claims “the science is settled” on global warming he states:[38]
"One thing that being a scientist has taught me is that you can never be certain about anything. You never know the truth. You can only approach it and hope to get a bit nearer to it each time. You iterate towards the truth. You don’t know it."[38]
He criticizes environmentalists for treating global warming like a religion.[38]
“It just so happens that the green religion is now taking over from the Christian religion,” Lovelock observed
“I don’t think people have noticed that, but it’s got all the sort of terms that religions use … The greens use guilt. That just shows how religious greens are. You can’t win people round by saying they are guilty for putting (carbon dioxide) in the air.”[38]
In the MSNBC article Lovelock is quoted as proclaiming:[27]
"The problem is we don't know what the climate is doing. We thought we knew 20 years ago. That led to some alarmist books – mine included – because it looked clear-cut, but it hasn’t happened;" he continues
"The climate is doing its usual tricks. There’s nothing much really happening yet. We were supposed to be halfway toward a frying world now," he said
The world has not warmed up very much since the millennium. Twelve years is a reasonable time ... it (the temperature) has stayed almost constant, whereas it should have been rising - carbon dioxide is rising, no question about that", he added.[27]
In a follow up interview Lovelock stated his support for natural gas; he now favors fracking as a low-polluting alternative to coal.[18][38] He opposes the concept of "sustainable development", where modern economies might be powered by wind turbines, calling it meaningless drivel.[38][39] He keeps a poster of a wind turbine to remind himself how much he detests them.[18]"

Man kan altså skifte mening og indse at man var blevet del af en religiøs ekstremistbevægelse.

Det lover godt for de næste 20 års debat når folk begynder at skifte mening - for dog at få en soft exit og bevare jobbet som klimaforsker med nogen respekt i behold. Som man så småt er ved at se det ske med "hard core" folkene.

  • 0
  • 0

Ozon er en flygtig luftart der opløses af sig selv, men også dannes uophørligt i de allerøverste luftlag når solens ultraviolette stråler rammer iltmolekylerne. Så der er altså en naturlig balance øverst oppe: Ozon opløses og forsvinder, men dannes også af solen og ilten i forening, så vi til stadighed har et beskyttende lag deroppe.

Dog: Over polerne skinner solen jo ikke rigtigt når det er vinter, men opløsningen af ozon fortsætter af naturlig vej, så der har altid været et "ozon-hul" over polerne i den mørke tid, størrelse og udbredelse afhængigt af vind og vejr.

Ozonhulsalarmen har da også regelmæssigt lydt hvert år et stykke inde i den antarktiske vinter - der måles et stadig tyndere ozonlag - og alarmen ophører ligeså regelmæssigt når solen vender tilbage.

Vi véd også at f.eks. freon virker opløsende på ozon, og derfor kan forstærke den naturlige opløsning. Men når ozon forsvinder får solens ultraviolette stråler bedre mulighed for at trænge ind i atmosfæren - hvorved der jo dannes ekstra meget ozon. Så hvor meget freon overhovedet betyde ri den sammenhæng er vel et spørgsmål, ligesom det også må være aldeles uklart hvad dichlormethan betyder - formodentligt næppe noget.

Allerede under WW2 blev ozonkoncentrationerne over Oslo målt systematisk over året, og "vinter-ozon-hullet" dokumenteret, længe før freon kom på banen, så der er grund til at mane til besindighed.

  • 1
  • 0

freon virker opløsende på ozon, og derfor kan forstærke den naturlige opløsning

Sikke noget vrøvl at komme med!

Årsagen til at CFC/"freon" skader ozonlaget er, at stofferne er yderst unedbrydelige og derfor har en ekstremt lang opholdstid i troposfæren. Derfor har de mulighed for at diffundere langsomt til stratosfæren, hvor stofferne kan nedbrydes af det intense UV lys, som findes der, så bl. a. chlor-atomerne i CFC frigøres og kan reagere i en katalytisk proces med ozon, som derefter kommer i underskud.

Der er overhovedet ikke tale om "opløsning".

Der er komplicerede gasfasereaktioner i den tynde stratosfære med dannelse og nedbrydning af ozon og andet. Disse ligevægtsreaktioner er særligt vigtige i den øverste stratosfære. Det er disse naturlige processer, som vi mennesker forstyrrer med ekstra chlor (eller brom) tilførsel.

Jeg satte ikke i min kommentar spørgsmålstegn til, at chloratomerne i methylenchlorid vil kunne nedbryde ozonlaget i Stratosfæren. Jeg nævnte blot, at methylenchlorid aldrig når op til stratosfæren, fordi stoffet er meget nedbrydeligt i atmosfæren, og nedbrydningsprodukterne vil udvaskes med nedbøren.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten