Luk mere lys ind i husene og gør beboerne sundere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Luk mere lys ind i husene og gør beboerne sundere

Illustration: M. Sarey Khanie, Lipid Lap, EPFL

Da den schweiziske professor og forsker Marilyne Andersen skal holde forelæsning på Aalborg Universitet i København om sin forskning i dagslys, bliver hun nødt til at bede om at få mørklagt auditoriet.

Der er ellers et smukt, klart lys, der spejler sig i vandet i Sydhavnen og stråler lige ind fra sydvest. Men hvis lyset ikke bliver lukket ude, kan man ikke se, hvad der står på hendes slides.

Hun griner selv af det, for hele hendes forelæsning og forskning handler om, hvordan dagslys påvirker os, og hvor vigtigt – ja, næsten livsvigtigt – det er, at vores rum bliver oplyst af netop dagslys. For det er endnu ikke lykkedes at lave kunstigt lys, der tilnærmelsesvis kan konkurrere med Solen.

Undersøgelse på undersøgelse har vist, at dagslys ikke bare er essentielt for vores velbefindende, det er afgørende for vores sundhed og indlæring. Skoleelever, der har gode dagslysforhold i klasselokalet, får bedre karakterer, ansatte i soloplyste lokaler er mere produktive, og et ordentligt skud dagslys mindsker risikoen for vinterdepression.

En undersøgelse har vist, at hjerte­patienter, der lå tæt på sollys, blev hurtigere udskrevet og brugte mindre medicin end de patienter, der lå langt fra vinduerne.

Når det forholder sig sådan, at sollys uomtvisteligt er godt for os, hvordan kan rum så bedst designes, så vi får det meste og det bedste ud af det? Det er det, professor Marilyne Andersen og hendes hold af ph.d.studerende på den polytekniske højskole i Lausanne i Schweiz (EPFL) ser på. Og det er den forskning, hun netop har modtaget The Daylight Award for – en pris på 100.000 euro doneret af de danske og schweiziske fonde Velux Fonden, Villum Fonden og Velux Stiftung.

For at kunne præcisere, hvad god dagslyskvalitet er, og hvordan vi opfatter det, har Marilyne Andersen og hendes studerende lavet et web-værktøj, der kan simulere dagslys i forskellige rum. Light­solve hedder værktøjet, der er frit tilgængeligt på universitetets hjemmeside (lightsolve.epfl.ch). Her kan man undersøge, f.eks. hvilket farvespektrum et rum bliver oplyst med afhængigt af tidspunktet på dagen og året, hvor mange lux rummet bliver oplyst med på hvilke tidspunkter af døgnet, og ikke mindst: Hvordan opfattes lyset afhængigt af arkitekturen?

Sidstnævnte har Marilyne Andersen og hendes hold taget højde for ud fra undersøgelser, der viser, hvordan de fleste opfatter lys.

»Solens lys er jo dynamisk, og det ændrer sig hele tiden, så det gør det svært at kontrollere. Det er der nogle, der synes er irriterende, når de skal designe et rum, der skal have en vis funktion, men man kan også se på, hvordan man kan understrege visse elementer, så det bliver en fordel i stedet,« siger Marilyne Andersen.

Vi orienterer os som blomsterne

Noget af det, hun og hendes hold af ph.d.-studerende og postdocs har set på, er, hvordan vi typisk opfatter rum, der har mange kontraster mellem lys og mørke. Ikke overraskende synes de fleste, at rum, hvor lyset kaster store skygger, også er mere interessante og levende, hvorimod rum, der har en mere diffus belysning, opfattes som rolige, ja, nærmest kedelige.

De har også brugt eye tracking til at undersøge, hvad lyset gør ved vores opmærksomhed, ved at monitorere, hvor en testperson kiggede hen. Her kunne de se, at testpersonen i løbet af en dag gjorde som blomsterne – vendte sig mod lyset. De konkluderende, at vi retter vor opmærksomhed mod de steder, der er oplyste.

»Men når lyset bliver for skarpt, undgår vi det,« tilføjer Marilyne Andersen.

Marilyne Andersen og hendes hold har også kigget på, hvad forskellige typer af facader giver af oplevelser hos dem, der opholder sig i rummene.

»Facaden kan jo skabe mange forskellige slags lys inde i bygningen. Alt afhængigt af den teknologi, vi bruger, og hvilken form vi giver facaden, materialevalg og så videre vil det være med til at skabe atmosfæren i rummene. Det lader til, at irregulære mønstre skaber et mere interessant rum,« siger Marilyne Andersen og peger på et slide, der viser forskellige størrelser og former for vinduer i facaden.

Spørgsmålet er, hvordan den næsten intuitive viden kan implementeres i arkitekturen, der langtfra altid har optimale lysforhold.

Lys i rummet – eller på skærmen

»Jeg ved, at nogle har brugt vores redskaber til at forudsige, hvordan lyset i et givet rum vil blive, og jeg har også selv været konsulent på nogle opgaver for at bringe ekspertise ind i designprocessen, men dette er første skridt, og så må vi se, hvordan det bliver modtaget af designere og arkitekter,« siger Marilyne Andersen.

For det er jo netop problemet på mange arbejdspladser i dag: Skal man have rum fuldt oplyst af dagslys, så man får sin dosis lys, eller skal man kunne se, hvad der står på ens computerskærm?

»Ja, det er jo netop det, et godt design handler om; at man både får det lys, man skal have, og samtidig kan arbejde,« siger Marilyne Andersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der findes allerede mange LED produkter som kan genskabe dagslys, både i diffuse udgaver til loftmontage, og som kontrast skabende lys. Disse LED produkter har et spektrum og en lysfarve der ligger meget tæt op af dagslys, og er derfor meget velegnet på arbejdspladser. Kan leveres med døgnstyring så de følge døgnrytmen efter ønsker og behov...

Mvh.
Mike, SunFlux ApS

  • 5
  • 0

Jeg mener, at have læset der findes apps til div tablets m.m. som kan tilnærme "natlys" hvis man benytter disse sent på døgnet.
- Burde det "modsatte" så ikke også være muligt?

  • 1
  • 3

Men en LED diode levere jo et sterielt lys, dagslys er jo langt mere end hvad man kunstigt kan lave selv i dag, bare en reflektion, lyset der går gennem blade osv. der er alt for mange variabler til at kunne genskabe dagslys kunstigt så det er det samme som naturlig dagslys, man kan komme tæt på men også kun tæt på.
Jeg ser kunstig dagslys på samme måde som smagen af hinbær, den kunstige har 19 forskeldige ingredienser den ægte over 200, du kan komme tæt på men det er ikke det samme som at de er ens.

  • 0
  • 0

Med al det lys, så koster det på varmeregningen. Hvis varme er dyrere end lys, så giv dem hvid diode lys.


Der findes jo de der rør som man monterer mellem taget og en spredelinse i lokalet, de fører dagslyset ned i lokalet (flere meter længere nede) hvis enderne udføres med tre lags termorude (uden div. filtre) vil man få meget lille varmetab. Det giver langt bedre lys end en dagslys LED men selvf. kun om dagen.
Dagslys LED'er er fantastisk produkt men at bruge dem om dagen er lidt bagvændt.

  • 0
  • 0

Opfattelsen af lys er i høj grad en subjektiv størrelse der vanskeligt kan simuleres.

Kvaliteten af dagslys LED er blevet markant bedre de sidste par år, men det er stadig kunstlys med de mangler man hele tiden har kendt siden elektrisk lys blev udbredt. Løsningen er arkitektonisk, da dagligdagens gøremål indendørs ikke mere er begrænset af sollyset.

Dagens arkitekter må være blinde, for tidligere tiders bygmestres finurligheder med lys er deprimerende fraværende i moderne byggeri.

Det er ikke noget problem at arbejde efter mørkets frembrud med en hensigtsmæssig lyskilde, men mangler dagslysets vekslende sol og skygge som buffer, kan en grå vinterdag være slem at slæbe sig igennem uden førerhund. Efter sådan en uge er man klar til at gå i hi.

Teknologiske fix kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, men netop med lys som påvirker vores sanser massivt vil jeg aldrig gå på kompromis.

Så må energiregnskabet vige for livskvaliteten.

  • 0
  • 0

Der findes allerede mange LED produkter som kan genskabe dagslys, både i diffuse udgaver til loftmontage, og som kontrast skabende lys. Disse LED produkter har et spektrum og en lysfarve der ligger meget tæt op af dagslys, og er derfor meget velegnet på arbejdspladser. Kan leveres med døgnstyring så de følge døgnrytmen efter ønsker og behov...

Du kan ramme samme farvetemperatur og næsten farveskala, ja. Men ikke komme i nærheden af solen i lysintensitet (på en behagelig måde i hvert fald...)! En alm. typisk pære leverer måske 600-800 lumen - og måske 2-3.000 hvis du har en meget kraftig lampe, som folk normalt ikke har i hjemmet. Bare du går udenfor din dør får du minimum 10.000 lumen fra solen, og helt op til 100.000 lumen i direkte sol. Så løsningen er vinduer og at opholde sig udendørs så meget som muligt - men rigtig god indendørs belysning er selvfølgelig et fint supplement i vintermånederne.

  • 0
  • 0

så koster det på varmeregningen.

Som udviklingen går i øjeblikket, er der tegn på at vores mani med at isolere er gået over gevind. Det stammer fra en tid hvor energi blev set som fossil energi. Der er store mængder vedvarende energi at hente både som el og som varme. Der skal nok ses på omkostningerne ved et 'nul-enegi' hus. Det er ikke det enkelte hus der tæller. Det er det samlede regnskab.

  • 1
  • 0

Jørgen

Med al det lys, så koster det på varmeregningen. Hvis varme er dyrere end lys, så giv dem hvid diode lys.

Lys koster ikke (nødvendigvis) på varmeregningen. Med moderne glas og anbragt sydvendt er det faktisk omvendt. Vi har lige lavet loft til kip i den sydlige ende af huset og har glas fra rem til kip - det giver netto indstråling - og har givet os et meget lysere hus - og ikke mindst noget mental sundhed ;o)

mvh Flemming

PS: I øvrigt enig med Chris ovenfor

  • 0
  • 0

Det er underligt. i ca 1995 blev der i Sverige udgivet en rapport, der vise lysets effekt i 4 ens skoleklasser. Det er ikke lux eller lumen der bestemte lysets effekt på mennesker og dyr men det er RA indeks. Dagslys - sol lys er 100, gamle glødepærer var 98, de første lysrør var ca 5O mellem gode lysrør (tallet på rører 80 - 86) lå over 80, lysrør med tallene 90 til 95 lå over 90 . Dansk lovgivning forlanger, hvor der er mennesker tilstede i mere end 30 min pr dag et RA indeks på over 80. Indlærings effekten for mennesker og sexs lysten stiger med rigtigt farveindeks ( over 80). Svin for 1½ gris mere pr årsso, kør giver op til 12 % mere mælk med det rigtige farveindeks ( over 80). Alt dette er veldokumenteret gennem mange rapporter. Folk der har vinter depressioner kurerer dette med lys med farveindeks over 80. Det var også mange unge dansker der i 60 erne arbejdede på de amerikanske baser i Grønland, det blev sendt hjem efter 3 - 4 uger med det vi kaldte grønlænderkuller. I disse haller var der jodhallogen lamper med farveindeks på 50. I alle disse målinger om lysets effekt på mennesker, dyr og planter er lux og lumen fuldstændig ligegyldig.

Reg. Energisyns konsulent
Nis Krog

  • 0.5
  • -0.5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten