Lugtmåling er svære at sammenligne

Kæmpe forskelle mellem olfmetre. Standardisering skal gøre målinger sammenlignelige Af Niels F. Gram Lugtmålinger er reproducerbare med en usikkerhed på 25 procent - men kun på et og samme olfaktometer. Forsøger man at sammenligne bestemmelser
foretaget på forskellige laboratoriers olfaktometre, er der nærmest ikke noget, der ligner overensstemmelse. Der kan være en faktor 20 eller 30 til forskel.

Det oplyste sektionsleder Kasper Rovsing Olsen, dk-Teknik, på et møde fornylig i DIFMiljø om 'Stank og støj'. Han tilføjede, at sammenligneligheden bliver forbedret gennem et igangværende CEN- arbejde for at standardisere olfaktometre og deres
anvendelse.

Der vil fortsat ikke være tale om egentlig måling af lugt, men om en bestemmelse af den menneskelige næses 'lugtgrænse', dvs. den koncentration af det lugtende stof (eller den lugtende stofblanding), som halvdelen af et panel netop kan lugte.

Olfaktometret er det instrument, man bruger til at fortynde prøven til valgte koncentrationer og til at dosere blandingen til paneldeltagerne.

Lugtgrænsekoncentrationen, der bestemmes på denne måde, kaldes 1 lugtenhed (l.e.) pr. kbm, selv om det - endnu - er en temmeligt variabel størrelse.

Usikkerheden er problematisk, fordi målingerne er for dyre til at gentage i stor målestok, og fordi de direkte bruges til at regulere virksomheders lugtemission (udslip). Miljøstyrelsens vejledning om lugtgener (Nr. 4/1985) angiver en vejledende
immissions-grænseværdi (tilstedeværelsen af forurenende stoffer i luften) på 5-10 lugtenheder - altså 5-10 gange lugtgrænsekoncentrationen - i bl.a. byområder. I industrikvarterer kan grænsen sættes højere.

I mange tilfælde er man lige så godt hjulpet ved simpelthen at snuse i nabolaget - selv om lugtbedømmelse er og bliver subjektiv.

Afdelingsleder Arne Corlin fra Miljøkontrollen i København fortalte om den praktiske håndtering af støj- og navnlig lugtklager, som i byen kommer fra de umiddelbare naboer, typisk indenfor 50 meter fra den støjende eller lugtende aktivitet.

HURTIG SAGSBEHANDLING Miljøkontrollen har udviklet en praksis, hvorefter man umiddelbart undersøger, om der overhovedet er hjemmel til at gribe ind overfor det påklagede forhold (det er der bl.a. ikke ved trafikstøj og 'boligstøj'), og om det i givet
Miljøkontrollen har udviklet en praksis, hvorefter man umiddelbart undersøger, om der overhovedet er hjemmel til at gribe ind overfor det påklagede forhold (det er der bl.a. ikke ved trafikstøj og 'boligstøj'), og om det i givet
fald kan påtales. Hvis ikke, kan sagen dermed afsluttes. I andre tilfælde må der evt. indhentes supplerende oplysninger, men såvidt muligt uden at gribe til målinger, der i hvert fald koster både tid og penge. Man har i disse 'ulempesager' prioriteret
hurtig sagsbehandling over en millimeterretfærdighed, der alligevel er tvivlsom.

I den forbindelse fandt Corlin det forkert, at Miljøbskyttelselovens krav om forhåndsgodkendelse (listevirksomhederne) ikke omfatter restauranter, som notorisk giver anledning til mange gener og et stort antal klager i byerne. Godkendelsespligtige
virksomheder skal selv sandsynliggøre, at de ikke generer omgivelserne, men for restauranter og øvrige virksomheder er bevisførelsen omvendt: myndigheden skal påvise, at aktiviteten er forurenende.

STØJ Støjbelastning er lettere at måle og dokumentere, men er også genstand for mange klagesager. Ved siden af trafik i videste forstand er det ikke mindst fritidsaktiviteter, der giver støjgener for andre, og de er i mange tilfælde vanskelige at
Støjbelastning er lettere at måle og dokumentere, men er også genstand for mange klagesager. Ved siden af trafik i videste forstand er det ikke mindst fritidsaktiviteter, der giver støjgener for andre, og de er i mange tilfælde vanskelige at
regulere. Skydebaner, knallertbaner, idrætspladser og tivoliparker er nogle af de installationer, der generer omkringboende.

Men støj generer meget forskelligt, viste civilingeniør Tage V. Andersen fra Miljøstyrelsen. Vejstøj på højt niveau er generende, fordi den er bredspektret og vedvarende. Der skal et højere lydtrykniveau til, før jernbanestøj virker lige så generende.

En del af forklaringen er, at der ikke kører tog forbi hele tiden. Impulsstøjen fra en skydebane er derimod generende selv på lavere støjniveau; til gengæld er et højt lydtryk i de enkelte impulser (skud) ikke så afgørende.

GAMLE VIRKSOMHEDERS PROBLEM I løbet af de nærmeste fem-otte år skal alle de 'gamle' listevirksomheder (godkendelsespligtige virksomheder) gennemgå proceduren for miljøgodkendelse. 'Gamle' betyder i denne forbindelse de virksomheder, der var i drift i
1974, da den første miljøbeskyttelselov trådte i kraft, og som ikke siden har skullet søge miljøgodkendelse af andre grunde.

Mange af dem er netop ikke placeret i industrikvarterer, men midt i byområder, hvor de får vanskeligt ved at opfylde de gældende lugt- og støjvejledninger efter bogstaven. Der er behov for en meget flexibel brug af vejledningerne i forbindelse med
godkendelsen af de 'gamle' virksomheder - og naturligvis for en mere pålidelig lugtmåling, hvis den skal indgå i beslutningsgrundlaget.