Lugtende tang fra forstadens strande sætter gang i biogasanlæg
Når landmændene spreder gylle over markerne kan det lugtes i byerne mellem bilos og andre lugtgener. I områder med strande, som ved Solrød Kommune syd for København er det dog et andet problem, der er årsag til luftgener: Tang. Den ildelugtende tang satte gang i planerne om et biogasanlæg til området.
Sammen med nabokommunerne Køge og Greve huser Solrød Køge Bugt Strandpark, hvor forstædernes borgere kan boltre sig i bølgen, når vejret er til det. For at det kan lade sig gøre, fjerner de tre kommuner ca. 22.000 tons rådnende tang fra strandene hvert år.
For at komme af med tangen, er noget af den blevet gravet ned på stranden, andet kørt til forbrænding og andet igen spredt på landbrugsjord. Men i Solrød ville man gøre brug af tangens ressourcer og undersøgte derfor mulighederne for at producere biogas af den.
Derfor kortlagde kommunen alle de lokale ressourcer, som der kan produceres gas af. Kortlægningen viste, at der var et langt større potentiale i affald fra den lokale stivelsesfabrik CP Kelco, tidligere kendt som Pektinfabrikken. Fabrikken benytter hovedsageligt citrusskaller, men faktisk også importeret tang.
Ud over stivelsesfabrikken findes der en del landbrug inden for en radius af 15 kilometer fra placeringen i Solrød tæt på Køge Bugt-motorvejen, som er udvalgt til de kommende biogasanlæg. De 15 kilometer er valgt som grænse for at sikre, at energiregnskabet ikke bliver ødelagt ved at køre for langt med gyllen.
Nu ender det med, at de 7.000 tons tang, der har fået frasorteret sand, kun kommer til at levere fem procent af biogassen fra anlægget i Solrød, mens hovedparten kommer fra citrusskaller og den anden store fraktion bliver fra gylle fra nærliggende landbrug. Det har kommunens projektkoordinator, Rasmus Bo Hansen, det helt fint med.
»Fra at tangen var grundlaget, så afhjælper biogassen i dag et affaldsproblem ved kysten. Dermed får vi gang i nogle symbiosetanker,« siger Rasmus Bo Hansen.
Han fremhæver, at når tangen kommer væk fra stranden, vil der blive fjernet 5,9 tons fosfor og 62 tons kvælstof fra Køge Bugt. Det er tilstrækkeligt til at opfylde EU-kravene om at reducere fosfor i bugten og næsten tre fjerdedele af kravet om kvælstofreduktion.
Herudover kører CP Kelco i dag en del af sit affald så langt væk som til Tyskland og kan dermed reducere både omkostninger og miljøbelastninger ved transporten med et lokalt biogasanlæg.
Gyllen fra de lokale landmænd er nødvendig af procestekniske hensyn, fordi citrusskallerne giver affaldet en lav pH-værdi, som gyllen hæver.
Anlægget skal endeligt vedtages af byrådet i Solrød senere i år. Lige nu forhandler kommunen med leverandører og aftagere om, hvordan ejerstrukturen skal være. Med i forhandlingerne er også VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab, som skal købe varmen fra motoren, der skal afbrænde biogassen.
Planen er, at den første biogas løber gennem anlægget i 2015. Oprindelig var tilbagebetalingstiden beregnet til ti år, men de forhøjede tilskud halverer den til fem år.
