Luftrensere kan gøre ondt værre: Danner selv ultrafine partikler i boliger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Luftrensere kan gøre ondt værre: Danner selv ultrafine partikler i boliger

Luftrensere fjerner ikke bare støv, bakterier, røg og partikler fra luften. Flere af dem er selv med til at danne ultrafine partikler, som kan være skadelige for mennesker. Det viser et ph.d.-projekt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

I projektet testede ph.d.-studerende og videnskabelig assistent Siamak Rahimi Ardkapan fem forskellige typer luftrensere til hjemmebrug for at se, hvilke der var bedst til at fjerne ultrafine partikler. De testede luftrensere benyttede disse teknikker:

  • Ikke-termisk plasmareaktion med stærk strøm
  • Fotokemisk reaktion med UV-stråler
  • Elektrostatisk ionisering
  • 3D fiberfilter
  • Elektrostatisk fiberfilter
Luftrensere kan forbedre ældres helbred, men kan også give problemer i sig selv, hvis de udleder ozon, viser et projekt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). (Modelfoto: Wikimedia Commons) Illustration: Wikimedia Commons

De tre første teknologier viste sig imidlertid at udlede luftarten ozon – hvilket modarbejdet selve formålet med at sætte en luftrenser op:

»Ozon er problematisk, fordi gasarten reagerer med flygtige organiske forbindelser i luften og danner ultrafine partikler,« fortæller Siamak Rahimi Ardkapan.

Ultrafine partikler er meget små partikler (under 0,1 mikrometer = 1 µm). De regnes som endnu mere sundhedsskadelige end større partikler, fordi de kan trænge fra lungerne og ud i blodbanen. Forskere har i forskellige undersøgelser set en korrelation mellem eksponeringen for ultrafine partikler og risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræftsygdomme og DNA-skader.

Senest har en forskergruppe under WHO undersøgt dokumentationen for sammenhængen mellem udendørs luftforurening – herunder partikelforurening – og kræft og konkluderet, at der er en sikker sammenhæng.

Læs også: WHO: Luftforurening er i samme kategori som cigaretter og asbest

Men man ved ikke, om de ultrafine partikler, der findes indendøre, har samme effekter, fortæller professor Steffen Loft fra Københavns Universitet, som forsker i toksikologi:

»Ultrafine partikler i udeluften kommer ofte fra trafikken eller fra planter, hvis man er ude på landet, og dem ved man forholdsvis mere om end de partikler, der dannes indendøre, som typisk kommer fra forbrændingsprocesser som madlavning, stearinlys, brændeovne og rygning. Det er nærliggende at antage, at der vil være en forskel i deres farlighed, men hvor stor den er, kan vi endnu ikke sige.«

Forsøg hos ældre

I 2008 lavede danske og svenske forskere imidlertid et forsøg, hvor man i 2 x 48 timer fjernede partikler i indeluften i 21 ældre ægtepars boliger og målte effekten på blodårernes evne til at slappe af. Forsøget viste, at blodårerne slappede bedre af hos ældre i de boliger, hvor luften blev renset – og at blodårerne slapper af mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Siden er forsøget blevet gentaget og udvidet, men disse resultater foreligger endnu ikke.

Ardkapan testede både luftrenserne i laboratoriet og i en kontorbygning, og det viste sig, at der kun blev dannet ultrafine partikler i laboratoriet.

»Der var ikke nogen kilder til at danne flygtige organiske forbindelser i kontoret – og derfor blev der ikke dannet ultrafine partikler der.«

I almindelige boliger vil der imidlertid ofte være kilder til at danne flygtige organiske forbindelser, for de kan komme fra rengøringsmidler, planter og nye byggematerialer eller møbler.

De eneste luftrensere, der ikke dannede ozon var dem med mekaniske filtre – 3D fiberfiltret og det elektrostatiske fiberfilter. Ardkapans test viste, at det elektrostatiske filter var bedst til at indfange de ultrafine partikler.

»Når filtret indfangede ikke-ledende partikler, satte de sig som forgreninger på filtret og fungerede som ekstra fibre. På den måde blev filtrets effektivitet faktisk bedre, jo flere partikler, der var i luften.«

Effektivitet kræver energi

Mekaniske filtres traditionelle problem er, at hvis de skal være effektive, er de så tætte, at det kræver meget energi at presse luften igennem dem. Men fordi de elektrostatiske fiberfiltre bruger de indfangede partikler til at forøge deres overfladeareal, kan man opnå den samme effektivitet med mindre tætte filtre, som derfor bruger mindre energi.

Derfor anbefaler Siamak Rahimi Ardkapan, at man bruger den type filter, hvis det er ultrafine partikler, man gerne vil fjerne. Hvis man derimod vil gøre noget ved lugt eller andre indeklimagener, skal der andre filterteknologier til.

»Det er svært at komme med én anbefaling. Det elektrostatiske filter fungerer godt mod ultrafine partikler, men hvis det er røggas, man vil fjerne, skal man bruge et kulfilter. Det, man i hvert fald kan sige, er, at man bør arbejde på at forbedre de teknologier, der udleder ozon,« siger han.

Siamak Rahimi Ardkapan forsvarer sit projekt tirsdag 22. oktober.

Det er godt at se at der stadig laves phd afhandlinger som udfordrer den almene opfattelse og giver nye relevante data for det videnskabeligt grundlag som kan bruges til at tage praktiske beslutninger. Her i meget konkrete tilfælde relevant fx hos gamle patienter som stadig er rygere etc.

Den bedste erkendelse er jo ofte den hvor man bagefter siger "det kunne man jo havde sagt sig selv", men det gjorde man jo netop ikke :)

Held og lykke med forsvaret (selvom der nok ikke er behov for held).

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke meningen med "under 0,1 mikrometer = 1 µm".
Menes der at "mikrometer = 1μm" er det jo korrekt men dårligt formuleret, men menes der at "0,1 mikrometer = 1μm" er det jo forkert...

  • 1
  • 0

Det er godt at se at der stadig laves phd afhandlinger som udfordrer den almene opfattelse og giver nye relevante data for det videnskabeligt grundlag som kan bruges til at tage praktiske beslutninger. Her i meget konkrete tilfælde relevant fx hos gamle patienter som stadig er rygere etc.

Den bedste erkendelse er jo ofte den hvor man bagefter siger "det kunne man jo havde sagt sig selv", men det gjorde man jo netop ikke :)


Jeg er dybest set helt enig med dig Anders, men det er vel også vigtigt at tænke på, hvad den viden så skal bruges til ?
En af ophavsmændende til denne nye viden har jeg stiftet bekendtskab med, og han mener utvetydigt, at vi bør leve i sterile rum renset for samtlige partikler uanset størrelse.
Hmm. så er der kun ondartet kræft eller et vejtræ tilbage, hvis man synes man er træt af dage ?

Min gamle far holdt op med at ryge for godt 10 år siden.
Nu er han 90 og er begyndt igen. "Hvorfor f.... skal jeg undvære det, når jeg nu egentlig synes jeg har været her længe nok, og har masser af andre skavanker som intet har med rygning at gøre ?"
Jeg bliver ham svar skyldig, og så ryger vi i stedet en pibe tobak sammen (på terrassen selvfølgelig - man skal ikke genere andre).

Er livslængde ifgl. videnskaben den eneste parameter på livskvalitet ?
I så fald er jeg ikke enig. Jeg ved ikke noget mere livsbekræftende, end møgbeskidte glade unger.

  • 1
  • 1

Rigtig spændende artikel, som både understreger fordelene og de mulige ulemper og bivirkninger ved luftrensere, som der er stigende øget fokus på.

Det er helt sikkert 5 forskellige luftrensere som arbejder med forksellige teknologier, der er dog undladt én- hvilket er den jeg selv benytter mig af, og har haft stor effekt af, LightAir IonFlow. Den er bygget på Ionteknologi, og er et patenteret produkt som der fra Carolinska instituttet i Sverige er dokumenteret Ozon-fri. Klart anbefalelsesværdig.

  • 0
  • 0