Selv om nye tal viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved luftforurening er dobbelt så store som først antaget, får det ikke miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at ændre det lovforslag om miljøzoner, der er ved at blive behandlet i Folketinget. Det slog ministeren fast til et samråd tirsdag.
Det kommer bag på Ida Auken (R), der havde indkaldt ministeren til samrådet.
»Det er en fuldstændig barok situation. De nye tal river fuldstændig tæppet væk under lovforslaget, for det viser sig, at problemet er dobbelt så stort, som man troede,« siger hun.
Det nye lovforslag om miljøzoner blev fremlagt i februar 2019 og er en del af regeringens klima- og luftudspil fra efteråret 2018. Regeringen vil skærpe loven om miljøzoner fra 2010 og dermed give de fem største kommuner mulighed for at stille strengere miljøkrav til de lastbiler og busser, der kører i miljøzonerne, så dieselbilerne enten skal være af nyere dato eller have monteret partikelfiltre. Og som noget nyt vil man også kræve at varebiler i miljøzonerne lever op til miljøkravene.
Jakob Ellemann-Jensens lovforslag er blandt andet baseret på en række miljøøkonomiske beregninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, der blev offentliggjort i 2018. Tallene giver et billede af, hvad skadevirkningerne fra luftforurening koster samfundet i kroner og ører. Men allerede 16 dage efter forslaget blev præsenteret – den 14. marts 2019 – offentliggjorde det selvsamme center en opdateret beregning af, hvad luftforureningen koster samfundet.
Forskerne fra Aarhus Universitet konkluderede nu, at omkostningerne er markant højere end først antaget. De nyeste beregninger fra DCE viser, at de tabte leveår forårsaget af forskellige typer NO-udledning vil koste godt 11 milliarder, og at sygedagene som følge af luftforurening vil koste knap 3 milliarder.
Dog har ministeren ikke planer om at inddrage de nyeste beregninger fra DCE i lovforslaget.
»De nye beregninger ændrer ikke omkostningerne, miljøzonerne medfører for de virksomheder, som vi pålægger at indrette sig på de nye miljøkrav inden for et år. På den baggrund synes jeg, at vi har fundet en fornuftig balance,« siger Jakob Ellemann-Jensen i et skriftligt svar til Ingeniøren.
Det er dog ikke en balance, som Ida Auken kan se. Hun kalder det »lovsjusk«, når så markante nye beregninger offentliggøres, lige efter lovforslaget er blevet fremlagt. Og hun mener, at hele lovforslaget bør genberegnes på baggrund af de nye tal.
»Ministeren mener, at der er lavet et balanceret lovforslag, men det er forståeligt for mig, at man ikke tilpasser forslaget, når den ene vægtskål pludselig er dobbelt så tung som den anden. Vi har den dokumentation, der er nødvendig for at stille større krav, men alligevel holder ministeren hånden over lastbilejerne i stedet for at passe på byboerne,« siger Ida Auken.
Ifølge Ida Auken er der behov for strengere regler, end dem regeringen lægger op til. Hun mener blandt andet, at flere end de fem største byer skal have mulighed for at indføre miljøzoner, og at partikelfiltrene er en lappeløsning. Lovforslaget skal til andenbehandling i Folketinget torsdag den 2. maj.
