Luftforureningen er dobbelt så slem som ventet: Minister fastholder milde miljøzoner
Selv om nye tal viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved luftforurening er dobbelt så store som først antaget, får det ikke miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til at ændre det lovforslag om miljøzoner, der er ved at blive behandlet i Folketinget. Det slog ministeren fast til et samråd tirsdag.
Det kommer bag på Ida Auken (R), der havde indkaldt ministeren til samrådet.
»Det er en fuldstændig barok situation. De nye tal river fuldstændig tæppet væk under lovforslaget, for det viser sig, at problemet er dobbelt så stort, som man troede,« siger hun.
Nye tal, få dage efter lovforslaget blev fremlagt
Det nye lovforslag om miljøzoner blev fremlagt i februar 2019 og er en del af regeringens klima- og luftudspil fra efteråret 2018. Regeringen vil skærpe loven om miljøzoner fra 2010 og dermed give de fem største kommuner mulighed for at stille strengere miljøkrav til de lastbiler og busser, der kører i miljøzonerne, så dieselbilerne enten skal være af nyere dato eller have monteret partikelfiltre. Og som noget nyt vil man også kræve at varebiler i miljøzonerne lever op til miljøkravene.
Jakob Ellemann-Jensens lovforslag er blandt andet baseret på en række miljøøkonomiske beregninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, der blev offentliggjort i 2018. Tallene giver et billede af, hvad skadevirkningerne fra luftforurening koster samfundet i kroner og ører. Men allerede 16 dage efter forslaget blev præsenteret – den 14. marts 2019 – offentliggjorde det selvsamme center en opdateret beregning af, hvad luftforureningen koster samfundet.
Forskerne fra Aarhus Universitet konkluderede nu, at omkostningerne er markant højere end først antaget. De nyeste beregninger fra DCE viser, at de tabte leveår forårsaget af forskellige typer NO-udledning vil koste godt 11 milliarder, og at sygedagene som følge af luftforurening vil koste knap 3 milliarder.
Dog har ministeren ikke planer om at inddrage de nyeste beregninger fra DCE i lovforslaget.
»De nye beregninger ændrer ikke omkostningerne, miljøzonerne medfører for de virksomheder, som vi pålægger at indrette sig på de nye miljøkrav inden for et år. På den baggrund synes jeg, at vi har fundet en fornuftig balance,« siger Jakob Ellemann-Jensen i et skriftligt svar til Ingeniøren.
»Lovsjusk«
Det er dog ikke en balance, som Ida Auken kan se. Hun kalder det »lovsjusk«, når så markante nye beregninger offentliggøres, lige efter lovforslaget er blevet fremlagt. Og hun mener, at hele lovforslaget bør genberegnes på baggrund af de nye tal.
»Ministeren mener, at der er lavet et balanceret lovforslag, men det er forståeligt for mig, at man ikke tilpasser forslaget, når den ene vægtskål pludselig er dobbelt så tung som den anden. Vi har den dokumentation, der er nødvendig for at stille større krav, men alligevel holder ministeren hånden over lastbilejerne i stedet for at passe på byboerne,« siger Ida Auken.
Ifølge Ida Auken er der behov for strengere regler, end dem regeringen lægger op til. Hun mener blandt andet, at flere end de fem største byer skal have mulighed for at indføre miljøzoner, og at partikelfiltrene er en lappeløsning. Lovforslaget skal til andenbehandling i Folketinget torsdag den 2. maj.
Blot endnu et eksempel på venstres åhh så grønne politik ;)
Dejligt at blive fri for dem efter valget. Desværre har Socilademokratiet ikke vist væsentlig mere vilje/ansvar/handlekraft i miljø- og klimaspørgsmål - men vi kan da håbe at de kan bringes til mere fornuft.
Er det omkostningerne eller forureningen der er fordoblet?
Men problemet er LANGT større, end dobbelt så stort, men vi ved ikke hvor stort.
Afbrænding af Fossile brændstoffer og biomasse slår 6-7 millioner mennesker ihjel på verdensplan, og vi deler atmosfære med hele planeten.
Vi har flyttet vores mest forurenende produktion til Asien, og det koster liv, som vi burde have et medansvar for.
Vi har verdens største flåde af containerskibe, som brænder det værste brændsel, som kan opdrives på planeten (fordi det er billigt), og det koster menneskeliv som vi burde have et medansvar for.
Da ingen dansk politiker, endnu har vist at de har fattet omfanget, af vores forurening og klima aftryk, så er der laaang vej endnu før der bliver gjort noget.
Hej Simone Etwil
Hvad viser beregningerne om kilderne til luftforureningen? Er det trafikken i byerne, er det brændeovne, er det andre kilder eller kommer forureningen udefra? Duskriver det ikke i artiklen, hvorfor henvisninggen til lov om miljøzoner ikke giver nogen mening i konteksten.
Har du link eller henvisning til DCE's første beregninger og de opdaterede?
Hvis du anføer dine kilder, kan vi selv finde ud af det og skrive det i kommentartråden til artikeln.
mvh
Johan Galster
Husk krydstogtsskibene i Københavns havn! Men da de bidrager økonomisk, er de jo nok fredede. Så hellere jagte en lille ny dieselbil der går 25 km på literen.
Andre byer viser vejen. London for eksempel https://www.fleetnews.co.uk/news/environme... eller Madrid https://www.zeit.de/2018/19/madrid-verkehr...
Vi kan også tage en mindre spansk by med cirka 80.000 indbyggere, hvor de har gjort det meste af byen bilfri. https://youtu.be/U8EpFt4oH7Y videoen er på tysk og 6 minutter lang.
I følge en norsk undersøgelse skulle krydsfarts turister være de turister der giver den laveste indtægt pr turist, så det økonomiske bidrag er nok ikke så stort og slet ikke set i forhold til til den forurening de er medvirkende til.
Også dette er en ubehagelig bivirkning af alt for billig transport.
Den der lidt bizarre transport begejstrede dans omkring vækst-guldkalven, er ved at vise sin effekt tydeligere.
Ofte er det der koster samfundet i den ene ende, noget nogle ganske få kan stoppe i lommerne i den anden ende.
Hvad med at skrue lidt ned for den transport og pendler begejstring?
Her er en af løgnene afsløret.
Det var cabotagens velsignelser der slet ikke holdte stik.
Billig transport har altid en pris et sted, f.eks. 30% større miljøpåvirkning.:
"Cabotagereglerna, som innebar en omfattande avreglering av EU:s transportmarknad, syftade till att skapa ökad effektivitet och minskad miljöpåverkan.
Cabotagestudien har emellertid kunnat visa att avregleringen paradoxalt nog gjort transportmarknaden mindre effektiv samtidigt som miljöpåverkan ökat med 30 procent.
– Transportköparna fick billigare transporter, men priset för de billigare transporterna betalas av tusentals chaufförer med social misär och mer utsläpp."
http://www.ostrasmaland.se/kalmar/professo...
Det ser godt nok dejligt ud. Pontevedra er navnet på byen. et oplagt turist mål.
Hastigheden nedsat til 30 km/t. Ingen trafik dødsfald de sidste 8 år, før var det 2-3 pr år. . Handlen er steget og flere er interesseret i at bo i byen.
Miljøøkonomiske beregninger fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet, er lige så luftigt funderet som påstandene om dødeligheden ved partikler.
De samfundsmæssige udgifter til bekæmpelse af ethvert civilisatorisk og velfærdsmæssigt aftryk på den nære atmosfære er langt større, end de teoretiske udgifter til påståede døde. Skulle nogle eventuelt dø lidt tidligere på grund af en dieselbil, sparer det tværtimod samfundet for en masse udgifter til pension og ældrepasning.
Nå: Vi skal ikke efterlade os mere i naturen end nødvendigt, og den teknologiske udvikling går i den rigtige retnig, stadig mere velfærd, og stadig mindre aftryk på det omgivende miljø og stadig højere gennemsnitlig levealder.
Så alle forudsigelserne om elendigheden er opfundet af lemfældige journalister og sjusket forskning. Eneste seriøse problem i dag er vel fortidens synder der tegner sig i grundvandet, men det kan jo renses let og billigt, kun politikerne står i vejen, så bundlinien er: Aldrig har vi haft det bedre og sundere !
Men det er jo en svær indrømmelse for koblet af alarmister der lever af at råbe "ulven kommer."
- sådan! Vi ta'r lige Mencken nok engang (til benefice for for HKH):
https://wattsupwiththat.com/2019/04/27/epa...