Udvikling af kroniske sygdomme er i mange år blevet sat i forbindelse med luftforurening. Men indtil nu har er det ikke blevet undersøgt, hvilke konsekvenser luftforurening har hos børn.
Det har en forskergruppe fra Stanford University sat sig for at lave om på. I en undersøgelse af 221 børn i alderen 6-8 år, har forskerne undersøgt luftforureningens effekt på enkeltcelle-niveau og har desuden undersøgt det kardiovaskulære system og immunforsvaret. Det skriver universitetet.
»Jeg mener, at resultaterne er så overbevisende, at en børnelæge nu kan sige, at vi har beviser for, at luftforurening forårsager ændringer i immunsystemet og det kardiovaskulære system og ikke kun i forhold til astma og luftvejssygdomme, som det tidligere blevet påvist,« siger hovedforfatteren bag undersøgelsen Mary Prunicki, der er leder af Centret for Luftforurening- og Sundhedsforskning ved Stanford University.
Undersøgelsen viser desuden, at der ikke kun er tale om en øget risiko hos børn, der lever i områder med høj luftforurening. Blot en dags eksponering af forurening fra biler eller brande kan have en effekt, fortæller forskeren.
“Det lader til, at selv en kortvarig eksponering af luftforurening kan ændre ændre børns genetiske regulering og genekspression og endda ændre blodtrykket og dermed muligvis lægge grundlaget for en øget risiko for sygdomme senere i livet,” siger hun.
Undersøgt et forurenet område
De undersøgte børn er i overvejende grad latinamerikanere og bor i Fresno i Californien, som er en af de byer i USA med det højeste luftforureningsniveau, da området blandt andet er kendetegnet ved et stort industrielt landbrug og hyppig forekomst af skovbrande.
Gennem en sammenligning af forureningsniveauer og data for sundhed og demografi blandt de undersøgte børn tegnede der sig gradvist et foruroligende billede, skriver universitetet.
De fandt blandt andet frem til, at DNA-molekylerne hos børn ændres, hvis børnene udsættes for de fine luftforureningspartikler såsom PM2,5. Resultaterne viser desuden, at eksponering af luftforurening hænger sammen med en stigning i antallet af hvide blodlegemer. Dette kan ifølge forskerne gøre børnene mere disponerede over for hjertekarsygdomme senere i livet. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser at bekræfte de langsigtede effekter.
Sætter fokus på ulighed
Undersøgelsen stiller også skarpt på de demografiske uligheder, der kan være forbundet med luftforurening.
Latinamerikanske børn i Californien udsættes nemlig i højere grad for trafikrelateret luftforurening end ikke-latinamerikanske børn, hvilket ifølge forskerne kan være med til at forklare, hvorfor der er en større forekomst af forhøjet blodtryk blandt latinamerikanske voksne end blandt andre etniciteter i USA.
Sygdom og dødsfald forbundet med luftforurening er dog stigende blandt alle befolkningsgrupper og er en af de mest almene årsager til dødsfald på verdensplan.
“Det er alles problem. Omkring halvdelen af amerikanere og størstedelen af mennesker rundt omkring i verden er omgivet af usund luft. Ved at forstå og reducere forureningen kan vi redde mange liv,” siger Kari Nadeau, der også er en af forskerne bag undersøgelsen, som blev publiceret i tidsskriftet Nature Scientific Reports i sidste uge.
