Luftforurening koster Europa op mod 1,4 billioner kroner ... om året
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Luftforurening koster Europa op mod 1,4 billioner kroner ... om året

Skadeomkostningerne for luftforurening i Europa er størst i Tyskland. Herefter følger Polen, Storbritannien, Frankrig, Rumænien og Italien. (Kilde: EEA) Illustration: EEA

Tidlig død, øgede sygehusudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, ødelagte bygninger og nedsat udbytte fra landbruget. Det er bare nogle få af mange skadelige påvirkninger fra luftforurening, som hvert år koster de europæiske lande milliarder af euro.

Faktisk beløber omkostningerne for luftforurening og drivhusgasser fra Europas største industrianlæg sig til op mod 189 mia. euro årligt svarende til 1,4 billioner kroner. Halvdelen af svineriet skyldes alene én procent af anlæggene. Det viser beregninger fra Det Europæiske Miljøagentur, EAA, der ikke har medregnet forureningen fra transportsektoren.

Læs også: Oprørte miljøfolk: EU-formand stopper forslag om renere luft

Energisektoren er med 67 procent den klart største kilde til luftforurening. (Kilde: EEA) Illustration: EEA

Fra 2008 til 2012 har EEA vurderet skadesomkostningerne af luftforurening fra 14.325 europæiske industrianlæg, og de 147 af dem tegner sig altså for 50 procent af skaderne, som i 2012 har kostet minimum 59 mia. euro - og op til 189 mia. euro.

De største syndere skal findes i energisektoren, som er skyld i 67 procent af den samlede forurening. Det er især kulkraftværker i Tyskland og Østeuropa, som rangerer højt på listen. Hele 14 af de 30 anlæg, der ligger i ‘top’, har hjemme i Tyskland og Polen, hvor brunkul ofte bliver brugt som brændsel på kraftværker. Brunkul er kendt for at have et højt svovlindhold og være langt mere forurenende end almindeligt sort kul.

Læs også: Tysk minister: Vi kan umuligt droppe kul og atomkraft på én gang

Øverst på listen over de lande, hvor luftforureningen koster mest, ligger Tyskland med en årlig udgift på mellem 56.658 og 124.604 millioner euro. Lige herefter følger Polen, så Storbritannien, Frankrig, Rumænien og Italien.

Med en årlig skadesudgift på mellem 1.499 og 2.735 millioner kroner er Danmark langt nede på listen.

Læs også: Analyse: Kongen af billig energi er stadig kul

EEA vurderer, at den samlede skadesomkostning for forurening fra Europas største industrikomplekser har været på et sted mellem 329 og 1.053 milliarder euro i hele perioden fra 2008 til 2012.

»Denne analyse viser, at industrien pålægger vores samfund store skjulte omkostninger i forhold til sundhed og miljø. Men jeg vil minde om, at andre sektorer, primært transport og landbrug, også bidrager i stor stil til dårlig luftkvalitet,« lyder det fra EEA’s administrerende direktør, Hans Bruyninckx, i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nogen der er hurtig ved lommeregneren og kan regne en pris per KWh ud hvis man medtager disse omkostninger?

Det skal vel regnes som statsstøtte til kul hvis man skal kunne lave en fair sammenligning af energiteknologier?

  • 8
  • 1

Citat: "Luftforurening koster Europa op mod 1,4 billioner kroner ...om året"

Hvad vil det koste blot at omlægge ALLE kul- olie- gas- og trækræftværker til vedvarende energi?

EL fra kul er den billigste form for EL, det er givet der er omkostninger ved dyrere EL-produktion. Hvor mange? Hvor mange arbejdspladser vil det koste? Hvor meget velfærd skal spares for vi kan betale prisen? Hvad gør dyrere strøm og varme ved vores konkurranceevne.

http://ing.dk/artikel/analyse-kongen-af-bi...

I Europa afvikler vi kulkraftværker - I Kina udbygger de kulkraftsindustrien kraftigt. Gør det en forskel for Ozonlaget om kullen brændes af i Europa eller Kina?

Der er ingen som producerer EL fra kul med det formål at ødelægge miljøet. Det gøres fordi det koster os velfærd, velstand og arbejdspladser at omlægge til dyrere alternativer.

  • 2
  • 13

Det lyder umiddelbart som noget i overkanten!

Tidlig død, øgede sygehusudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, ødelagte bygninger og nedsat udbytte fra landbruget

  • der synes at være tale om 'tab', der kan opgøres på adskillige måder, for nu at sige det mildt - eller m.a.o. 'elastik i metermål'! :)
  • 6
  • 8

Sjovt nok ligger Danmark lavere i cost/GDP end i absolut, og lavere end Sverige og Norge.

Når det er sagt, så bør der stadig sættes ind mod forurening.

Læg venligst mærke til, at når kul udråbes som den store synder, så kan det ikke aflæses på det danske kulforbrug, fordi vi har meget effektiv røgrensning på danske værker. Røgrensning er dyrt i absolutte værdier, men billigt pr kWh. Og overskudsgivende i forhold til sundhed, hvis denne artikel står til troende.

  • 11
  • 0

Niks! Det er landvindmøller iflg. en artikel som var på ingeniøren for ikke ret længe siden. Det er dog antaget, at man står og skal bygge et nyt kraftværk, ikke omlægge noget eksisterende.
Forøvrigt:
EL = enhedslisten
el = elektricitet

Her er så linket til en artikel fra Ingeniøren, som beskriver at el fra kul er billigst. Alt andet skyldes desværre blot offentlig støtte.

http://ing.dk/artikel/analyse-kongen-af-bi...

Vi skal jo netop omlægge fra kul- olie- og gas, ellers har det ligesom ikke nogen virkning på miljøet, vel?

Det er korrekt med den lille stavefejl (el / EL). Det er dog tydeligere der er tale om en forkortelse når der skrives med store bogstaver. Derfor valgte jeg det. Forhortelsen af Enhedslisten er nogle gange EL, andre gange EhL, og igen EHL. Personligt anser jeg dem ikke værdige til at få skrevet deres navn med stort overhoved ;-)

  • 5
  • 8

Med 1,4 billioner kroner menes der 1,4 Terakroner? eller er det 1,4 milliarder kroner dvs 1,4 Gigakroner, så man blot har benyttet den amerikanske skrivemåde?

  • 4
  • 5

Røgrensning er dyrt i absolutte værdier, men billigt pr kWh. Og overskudsgivende i forhold til sundhed, hvis denne artikel står til troende.

Selv i Tyskland bygges der nye kulkraftværker der erstatter gamle kulkraftværker. Nyttevirkningen skulle vist stige.
http://www.bundesumweltportal.de/rheinland...

Men der er altid nogen der brokker sig (Se deres solcelle-marker)
http://www.volker-quaschning.de/artikel/20...

Bedre var det om de beholdt kernekraften, men det er vist valgt fra.

  • 3
  • 5

Her er så linket til en artikel fra Ingeniøren, som beskriver at el fra kul er billigst.

Dét er Europa, og som der står inkluderer den ikke de ikke indirekte subsidier ved forurening. Denne her drejer som om Danmark, og inkluderer alt - også kritikken fra den første omgang:

http://ing.dk/artikel/energistyrelsen-vind...

Det er korrekt med den lille stavefejl (el / EL). Det er dog tydeligere der er tale om en forkortelse når der skrives med store bogstaver.

Der findes korrekte måder at forkorte ord på. Elektricitet forkortes "el." iflg. retskrivnings ordbogen mens enhedslisten forkortes EL iflg. dem selv.

Med 1,4 billioner kroner menes der 1,4 Terakroner?

Nej, der menes 1,4 billioner kroner. Kilden er altså lige deroppe. 1000 billions (eng) = 1 billion (dk). Er dog ikke helt klar over om der er blevet omregnet fra EUR til DKK. Iflg. grafikken er det "1400 billion EUR" (eng), hvilket burde blive til "10.415 billioner DKK" (DK)

  • 6
  • 0

Det virker lidt underligt at transport - som den eneste sektor - ikke er medregnet. Den plejer at være ret veldokumenteret, og det er ville da være interessant at se, hvor meget den fylder i billedet.

  • 4
  • 0

Det sjove ved Tyskland er at de faktisk har socialdemokrater der kan forholde sig til virkeligheden:

"We can't simultaneously get out of nuclear and coal," Gabriel, the leader of the centre-left Social Democrats (SPD) who co-govern with Merkel's conservatives, has said.

Det knapt så sjove for os, er at de nok ikke bliver ved med at ville betale en høj pris for vores vindmølle eventyrs fortsatte udvikling:

"There will still be coal plants in the coming decades in North Rhine-Westphalia," said the SPD state premier Hannelore Kraft.

Energy-intensive industries meanwhile worry that rising power bills will hurt their global competitiveness.

Electricity prices have been in fact going up for consumers as the government has ordered the grids to buy renewable power at a higher price to encourage its development.

http://m.thelocal.com/20141123/germany-deb...

Man må sige at debatten igen er kørt ud på et vildspor i forhold til virkeligheden. Vindkraft kan ikke erstatte kul idag, så debatten hedder ikke VE kontra kul. Det er simpelthen for dumt at sidde og diskuterer! Debatten kunne hedde kul kontra atomkraft, kul kontra gas, kul kontra olie, eller kul kontra alt andet der kan virke som grundlast som kul eller bedre og som realistisk kan dække vores behov...

  • 3
  • 5

For 8 år siden besøgte jeg et stort brunkulsfyret kraftværk, Schwarze Pumpe, i Nieder Lausitz med to blokke à så vidt jeg husker 800 MW kapacitet.
Røgen renses efter alle kunstens regler, og indeholder hverken synligt støv, svovldioxid eller NOx.
Hvor skadelig kan den være?
Er der nogen der ved, hvordan man kvantificerer skadevirkningen?

  • 1
  • 1

De 2 blokke er (relativt) spritnye og har derfor meget effektive miljøanlæg. Den omtalte forurening fra kulfyrede værker kommer nok snarere fra ældre værker, som kører med ringere miljøanlæg på dispensation.

Det sandsynliggøres af, at artiklen beskriver, at halvdelen af forureningen stammer fra 1% (!) af anlæggene. (De berømte 1%...)

Om dem er der kun at sige; luk lortet! NU!

  • 4
  • 2

Jeg kom både i Ruhrområdet og området omkring Manchester for 50 år siden. Der var luften markant mere forurenet - man kunne se det, lugte det og smage det - end da jeg for 9 år siden var i Kattowice i Polen.
Og der levede folk jo også. Så undskyld mig, jeg har meget svært ved at tro på de voldsomme tal for skadevirkningerne gengivet i artiklen herover.

Og hvad skal man gøre, hvis man står med et gammelt kraftværk, der alligevel skal lukkes, men hvis ydelse man ikke kan undvære indtil man har bygget et nyt? Lade folk fryse til vinter eller hvad?

  • 2
  • 3

Når man lukker forureningsfri, CO2 lette kernekraftværker i Tyskland og i stedet brænder brunkul af i stor stil, så skal det jo nok hjælpe på det. Det går jo rigtigt godt med "Energiomstillingen" i Tyskland. I Kulsort retning.

  • 5
  • 2

Debatten kunne hedde kul kontra atomkraft, kul kontra gas, kul kontra olie, eller kul kontra alt andet der kan virke som grundlast som kul eller bedre og som realistisk kan dække vores behov

Atomkraft kan ikke fungere som grundlast for vindmøller. Det kan slet ikke reguleres hurtigt nok (eller rettere: det er alt for dyrt). I Danmark er der behov for store mængder varme-energi, og derfor bruger vi især varmepumper og gas, som fungerer glimrende sammen med vindmøller.

Lige for at skære det ud i pap: Vindmøller er en varierende ressource. Kraftværker som hurtigt kan reguleres op/ned og hvis primære udgifter ligger i brændstof, fungerer derfor rigtig godt sammen med vindmøller. Dette inkluderer IKKE atomkraft. Skal vi have atomkraft i Danmark er vi nødt til at skrotte flere vindmølleparker, og stort set hele vores system med små, decentrale kraftværker.

Atomkraft fungerer langt bedre i lande, der allerede har tilpasset energisystemet efter måden de producerer. Vi har gjort det samme i Danmark, bare efter vindmøller. Man ikke bare lige veksle mellem de to opbygninger af energisystemet.

  • 8
  • 1

Lige for at skære det ud i pap: Vindmøller er en varierende ressource. Kraftværker som hurtigt kan reguleres op/ned og hvis primære udgifter ligger i brændstof, fungerer derfor rigtig godt sammen med vindmøller. Dette inkluderer IKKE atomkraft. Skal vi have atomkraft i Danmark er vi nødt til at skrotte flere vindmølleparker, og stort set hele vores system med små, decentrale kraftværker.


Det er pudsigt som hele kraftforsyningen skal lægges om for at passe til vindmøllerne. Hvad med om man begyndte at fordele byrderne mere jævnt, således at vindmøllerne ikke bare producerede som vinden blæser, men også tog hensyn til behovet. Strømmen fra vindmøllerne siges jo at være gratis, så hvorfor betale en masse for at kunne bruge den. Det ligner snart fortællingen om suppe på en sten.

  • 2
  • 9

således at vindmøllerne ikke bare producerede som vinden blæser, men også tog hensyn til behovet.

Altså nedregulere produktionen når de får besked på at gøre det? Nøjagtig som der står i den danske grid code at samtlige større vindmøller i DK skal være i stand til for at være tilsluttet nettet?

nøeh...lige bortset fra, at man i Frankrig altså åbenbart mener, at KK + vindenergi godt kan virke sammen.

Frankrig er langt fra på niveau med Danmark i mængden af vind i energisystemet.

Siden du mener atomkraft er løsningen, så besvar: Hvordan vil vind+atomkraft håndtere spidsbelastning på en vindstille dag?

  • 4
  • 3

Det kan det meget vel være et korrekt regnestykke du der opstiller. Fx koster den internationale shipping flåde alene i Europa 50.000 dødsfald årligt og 7% af de direkte og indirekte sundhedsudgifter, så bunkerolie har eksternaliserede udgifter, der langt overstiger prisen for bunkerolien selv.

Der er mange gode grunde til at overgangen til vedvarende energi skal ske nu og hurtigt.

Så iøvrigt fornyligt, at man er ved at opgøre statistikken for PPA kontrakter på vindenergi i USA i 2014 og der regnede med et fald fra gennemsnittet i 2013 på 2,5 US cent per kWh til 2,1 US cent per kWh i 2014.

Det er så billig energi, at prisfaldet snart må ramme en grænse, hvor syntestiske flydende brændstoffer kan fremstilles billigere end man kan grave kul op for. Der er 500 gange så meget CO2 i havvand som i luft, så det er ret let at finde både brint og kulstof lige ved hånden.

  • 6
  • 1

"Siden du mener atomkraft er løsningen, så besvar: Hvordan vil vind+atomkraft håndtere spidsbelastning på en vindstille dag?"

Ja det er klart vindkraften ikke kan dække på en vindstille dag. Men akraften skulle jeg ikke kunne se hvorfor ikke kunne dække så længe du har installeret nok kapacitet. Men er det ikke netop fordelen ved at kombinerer akraft som grundlast og supplerer med vind, og dermed et argument imod dig selv?

Altså jeg ved ikke lige hvilken videns bias du arbejder med, men i min bog er vindens blæsen ikke en faktor der påvirker akraftsværkers produktion.

  • 2
  • 6

Må lige rette dig og fortælle at akraft kan idag reguleres stortset lige så hurtigt som gasturbiner, altså man kommer nok stadigvæk til at have noget gas eller diesel drevet regulerkraft ligesom idag, men det er jo et præmis for vindkraften. Det kommer jo an på hville akraft vi snakker om. Kan se du tager udgangspunkt i den ældste teknologi udviklet og ja det er hvad vi har opført indtil videre i verden, primært pga. Politik. Altså det vil give mere mening i ny teknologi som iøvrigt passer langt bedre ind i danske forhold.
Det giver jo ingen mening at vælge det som udgangspunkt som ikke passer ind i Danmark, men så kommer man jo også med vilje til en forkert konklusion.

  • 3
  • 5

Nu er tyskerne jo ikke dumme, de importerer billigere kul fra Sydafrika, australien og sydamerika. Det rette mix giver optimale forhold. Brunkul fra europa er for dyrt at udvinde og giver lavere virkningsgrad.

  • 2
  • 0

Men akraften skulle jeg ikke kunne se hvorfor ikke kunne dække så længe du har installeret nok kapacitet.

Du vil altså bygge nok akraft til at kunne håndtere spidsbelastning? Hvad så når der ikke er spidsbelastning, skal vi koge salt på østersøen? Bliver forøvrigt vanvittigt dyrt, kapaciteten skal hæves adskillige faktorer fra i dag.

Må lige rette dig og fortælle at akraft kan idag reguleres stortset lige så hurtigt som gasturbiner

Ergo præciseringen som stod i samme sætning. Det meste akraft kører som grundlast (kan stort set ikke reguleres), mens det er sandt at man er begyndt at lave akraft der kan følge den daglige lastændring. Der er blot ikke mange penge at spare på udgiften ved at nedregulere, det er endda ret bøvlet, og derfor er akraft meget dyrt at bruge som lastfølger. Desuden løser det slet ikke problematikken med spidsbelastning, da akraft i forvejen er nødt til, som udgangspunkt, at producere tæt på 100%. Man har altså brug for noget som kan håndtere spidsbelastningen, og sammenkoblet med at akraft som udgangspunkt skal fungere grundlast, er der ikke meget plads tilbage i energisystemet til vindmøller. Derfor er akraft og vindmøller en dårlig kombination hvis man ønsker meget høj mængde VE i systemet.

  • 5
  • 2

Martin Brorsen: Jamen du har ikke viden nok til at debaterer det du prøver. I alle dine argumenter tager du stadigvæk udgangspunkt af de faktorer som er påvirket af den ældre teknologi. Feks. Hvorfor er det du påstår at disse værker skal køre 100% for at kunne betale sig? Det er jo en forudsætning for den gamle teknologi hvor vi snakker om kæmpe store anlæg der koster kæmpe kapital og ikke mindst mange ressourcer at bygge.

Jeg snakker om meget mindre anlæg der mere kan sammenlignes med vores vindmølle parker i financering(nok egentligt billigere) og kapacitet.

Det er reaktorer der er designet til at kunne masse produceres nærmest færdige i produktions haller og ikke kræver kæmpe beton indeslutning osv. Det eneste det kræver er at vi begynder at bygge dem så produktionen kommer i gang og produktionstiden og prisen vil falde. Men problemet er at vi skal se at komme igang, fordi inden for 30års tid der begynder det altså at blive hårdt for vores civilisation og udsigten til at den skal bestå skrumper gevaldigt.

  • 1
  • 3

I alle dine argumenter tager du stadigvæk udgangspunkt af de faktorer som er påvirket af den ældre teknologi.

Jeg tager udgangspunkt i hvad jeg kan finde af information om 'state of the art'. Hvis du ligger inde med dokumentation om eksisterende værker (ikke skrivebords projekter) er du velkommen til at lægge det frem.

Edit: Min forståelse for regulerings-evnen og den normale operation af akraft stammer fra beskrivelser af de senest opsatte værker i Frankrig ca. 2013. Mener du, at der er sket kæmpe landvindinger indenfor det sidste år?

  • 3
  • 3

Når jeg selv skal sige det, findes der en udmærket oversigt over dette i min rapport om Europæisk vindkraft 2013 side 9, der kan findes ved at Google "Europæisk vindkraft 2013".

Læsere interesserede i kendsgerninger vil her kunne se tal og kurver for forbrug og produktion time for time i 4. kvartal 2013, og den læser, der også er tænksom, vil samtidig stille sig spørgsmålet, hvad fransk vindkraft dog skal gøre godt for.

Spørgsmålet er hermed videregivet til andre debattører.

  • 2
  • 2

- men det er der nu åbenbart også delte meninger om:

A national grid requires two types of electricity production. The majority must come from sources that run all the time to meet base-load demand. In addition, other sources are needed that can be switched on or off at short notice to meet peak demand. Clearly both types of source must be guaranteed to be available all the time. By its very nature, wind power cannot be guaranteed and can thus fulfil neither function.

Base-load demand can be met by nuclear, coal, gas, oil or hydroelectric power stations as all of these run continuously.

Coal, gas, oil and hydro sources can all also be used to meet peak demand as they can all be turned on or off at short notice. Coal, gas and oil stations operate on the basis of heating water to make steam to drive a turbine that in turn drives an electricity generator...

  • og til sidst en lille hilsen til DK:

Denmark is heralded as the doyen of green wind power. In practice, Denmark’s national grid is highly unstable and its wind farms have resulted in almost no reduction in established ‘conventional’ electricity generation.As with most ‘wonder solutions’ to global problems, when one scratches beneath the surface all is not as the promoters and politicians would have us believe

Kilde:

http://connexionfrance.com/wind-turbines-c...

  • 3
  • 3

Brunkul er en rest af anschluss udgifterne, da man var nødt til at bevare nogen arbejdspladser. Det er støttet i hoved og røv så forestillingen om at tyskere er fornuftige gælder ikke lige i dette tilfælde.

KK fronten her på Ing.dk mangler helt enkelt seriøs debatkultur. Det er altid enten meget gamle afskrevne værker, der kan producere meget billigt eller helt nye lige om hjørnet kommer nok til måske tiden værker som kan eller nogen KK værker i autokratiske stater.

I virkelighedens verden er KK oppe imod virkelige virksomheder, der kæmper benhårdt om energimarkedet med produkter der handles til fastpris kontrakter.

Vi har nu den barokke situation at kul lever videre selvom det under ingen realistiske omstændigheder er økonomisk bæredygtigt og meget langt fra er helbredsmæssigt eller klimamæssigt ansvarligt.

Kort sagt en lille gruppe med stærke økonomiske interesser tilkæmper sig hos svage politiske ledere retten til at ødelægge store værdier og helbred for den brede befolkning. KK opportunisterne tror de kan komme til fadet og der er chancher for at de kan blive konkurrencedygtige eller jævnfør de løjerlige beslutninger i UK kan komme til at levere uanset at de absolut ikke er konkurrencedygtige.

Få nu overgangen til vedvarende energi på skinner uden tåbelige bump - der er jo ingen tilbage som tror at energi fra solceller eller vindmøller pludseligt vil blive dyrere.

  • 2
  • 3

Svend

Det håber jeg da at få at se. Der er en indfasningsperiode og masser af tid til at tilrettelægge overgangen uden de store problemer. Store moderne vindmøller er tæt på samme kapacitetsfaktor som KK og i nogen tilfælde over og både solceller og vindmøller er samlet set uhyre pålidelige. De få perioder, hvor der skal bruges backup, så er der altså villige sælgere af elektricitet. Norge og andre med vandkraft skal af med så og så meget elektricitet når der er vand i reservoirerne. Svenskerne og andre med KK skal bare af med deres strøm hele tiden.

Fremtiden vil bringe flere batterier på elnettet og der vil også komme flere varmepumper og elbiler osv. der til en hvis grad kan styres af et smartgrid.

  • 2
  • 1

Det lyder jo interessant med kapacitetsfaktoren for moderne vindmøller.

I 1. 2. og 3. kvartal i 2014 ydede de nyeste og største vindmøller i Danmark, anholtmøllerne a 3,6 MW, i gennemsnit 702, 336 og 391 kW/installeret MW.

Den laveste målte effekt for Danmarks i alt 1271 MW havvindmøller var 0 MW den 20. september. I 8 timer denne dag var middelproduktion 0,9 MW.

Mon Jens Stubbe vil kunne finde et tilsvarende tal for Frankrigs KK værker, til trods for at de kun har ca. 50 reaktorer, medens vi har 519 havvindmøller?

Hvorfor er det så umuligt for Jens Stubbe m.fl. at erkende, at vindmøller og solceller kræver fuld back-up, at denne back-up ikke er gratis og at back-up omkostningen bør indregnes i prisen for vindkraft.

  • 2
  • 3

Altså GE har haft PRISM designet klar til produktion og opførsel i mange år(du kan vel finde ud af at bruge wikipedia). Designet bygger på gammel kendt og afprøvet teknologi. Så landvindinger nej, det er slet ikke nødvendigt og igen understreger det bare min argumentation om at du ikke ved hvad du snakker om.

  • 0
  • 2

@Søren Holst Kjærsgård

Søren backup udgift ved vindenergi er en urban myth, der bare ikke holder. Hverken vindenergi eller solenergi kræver mere backup end andre former for elektricitetsproduktion og derfor skal der selvfølgelig ikke indregnes backup udgifter i prisen på elektricitet fra vindenergi eller solenergi.

Hverken vind energi eller solenergi udvikles til et marked, hvor der ikke i forvejen er ældre elektricitets produktion værker, så der er ikke tale om at der skal bygges nye værker specielt til at fungere som backup til vindenergi og solenergi. Det er de eksisterende værker, der kommer til at tilpasse deres produktion til behovet. De eksisterende kraftværker er iøvrigt allerede i forvejen backup for hinanden, så backup argumentet gælder i samme omfang for alle de eksisterende kraftværker.

Nye værker tilpasses i stigende grad til at fungere med hurtig tilpasning til markedets efterspørgsel, men disse nye værker er meget betydeligt billigere at fremstille, opstille og dekommissionere end tidligere tiders meget store centrale værker og de er tilmed mere effektive og bruger gas, der ikke belaster med CO2 i samme omfang som de gamle centrale kulkraftværker. Merprisen for at benytte den type kraftværker kan du godt lægge over på vindmøller, hvis du har lyst, men du kommer ikke ret langt med det, hvis du skulle mene at kombinationen moderne onshore vindenergi og små decentrale gasfyrede CHP anlæg skulle udgøre en samlet merudgift i forhold til standardprisen for el fra de store centrale kraftværker. Hvad du istedet vil opdage er der er tale om en besparelse.

De centrale kraftværker har nogle specielle indirekte subsidier, der inkluderer tvangsforsyning med dyr fjernvarme og gratis forurening af atmosfæren som skader på utallige måder inklusiv at nedbryde bygninger, befolknings helbred, ødelægge fiskeri pga. tungmetaller og forårsage stigende CO2 koncentration i atmosfæren.

Henrik Stiesdal mener at Siemens kan udvikle energilagring, der per kWh fra lagret vil koste 60 øre. Der har været en diskussion af mulighederne her på ing.dk og flere har peget på at der er muligheder for at bruge den nye lagringsteknologi som en CHP løsning. Hvis anlæg med Siemens lagringsteknologien får samme adgang til at tvinge borgere til at betale overpris for fjernvarme, så vil de formentlig kunne forbedre økonomien i lagringen.

I et distribueret system med både vind, sol, hydro, geotermi, biogas og affaldsforbrænding sammen med energilagring så kan man sagtens forestille sig at der er gode muligheder for stille og roligt at udfase de centrale kraftværker.

Indtil videre er den eneste backup omkostning som vindenergi har medført forskning i, hvordan backup for vindenergi skal designes og meget små skalaforsøg.

De eksisterende centrale kraftværker har selvfølgelig direkte tabt penge på at vindenergi og snart solenergi er billigere. Indtil videre har det betydet fremrykning af lukning af nogle værker og mindre produktion på de tilbageværende samt lavere afregningspriser på Nordpool. Du får dog uhyre vanskeligt ved at argumentere for at dette er en backup omkostning, da vi vel naturligvis er enige om at ukonkurrencedygtige teknologier ikke skal beskyttes yderligere imod konkurrence udover de ovennævnte urimelige, men desværre velerhvervede rettigheder til at bruge atmosfæren som skraldespand og påtvinge forbrugere overpris på fjernvarme.

  • 3
  • 1

"Så undskyld mig, jeg har meget svært ved at tro på de voldsomme tal for skadevirkningerne gengivet i artiklen herover."

Er det ikke lidt uinteressant hvad du tror - og hvordan det lyder for Hans Henrik for den sags skyld - så længe du ikke har læstt rapporten. Bare for en ordens skyld.

At der følger omkostninger med forurening kan vel ikke overraske nogen. Det pinlige er at fordi der ikke har været tal på har man - dvs folk som dig - ignoreret problemet aldeles og ladet som om det er ikke- eksisterende. Nu kommer der så tal på - og det første gør er at lufte din mistænksomhed overfor tallene.

Som om du ved hvad de et ved at gå rundt og snuse luften. Igen - hvad med først at læse rapporten inden du lufter dine fordomme.

  • 2
  • 4

I 1. 2. og 3. kvartal i 2014 ydede de nyeste og største vindmøller i Danmark, anholtmøllerne a 3,6 MW, i gennemsnit 702, 336 og 391 kW/installeret MW.


Perfekt! - det tyder på at parken har en kapacitetsfaktor på godt 50%, med langt størsteparten af produktionen i vinterhalvåret.

Med denne karakteristik, er det det mindste problem i verden at finde backup til få dage ad gangen med svag vind. Specielt da vi er omgivet af en enorm kapacitet af magasinbærende vandkraft.

Mon Jens Stubbe vil kunne finde et tilsvarende tal for Frankrigs KK værker, til trods for at de kun har ca. 50 reaktorer, medens vi har 519 havvindmøller?


Hvis han ikke kan finde et tilsvarende tal for Frankrig, så kan han sikkert finde et der er langt værre for Japan.

Det er meget nemmere at skaffe energi til få dage med total vindstille, end det er til 3-4 svenske atomkraftværker, der står stille i en hel vinter, så du behøver bare at se til Sverige.

  • 5
  • 2

"Det er reaktorer der er designet til at kunne masse produceres nærmest færdige i produktions haller og ikke kræver kæmpe beton indeslutning osv. Det eneste det kræver er at vi begynder at bygge dem så produktionen kommer i gang og produktionstiden og prisen vil falde. 

Altså ren ønsketænkning. Kan du forklare hvorfor dine ønsker ikke går i opfyldelse?

  • 3
  • 3
  1. Franske atomkraftværker og vindmøller
    I 4. kvartal 2013 ydede de franske vindmøller og atomkraftværker MW som vist nedenunder

                    Vind             KK  
    

    Middel MW 2440 48023
    Max MW 6417 57432
    Min MW 92 32478
    Stdafv MW 1507 5883
    Stdafv % af middel 62 12
    Min % af middel 3,8 68

Atomkraftværkernes maksimale ydelse 57 GW er tæt på den nominelle kapacitet. Med forbehold for de ændringer, der er indtruffet i årets løb, var den franske vindkapacitet 7,7 GW.
Forklar mig venligst hvad franske vindmøller kan tænkes at gøre godt for!

  1. Svenske atomkraftværker.
    Oscarshamn 1 leverer stabilt ca. 450 MW. Oscarshamn 2 er under ombygning. Oscarshamn synes at levere efter behov. Søndag eftermiddag ca. 700 MW, sent søndag aften ca. 1100 MW og nu mandag middag fuld ydelse dvs. 1430 MW.
    I 2013 ydede Ringhals 81 % af den nominelle kapacitet og Forsmark 87 %. Alle 3 kraftværker oplyser, at deres produktionspris var 18-19 øre/kWh. (Danske øre) Nok er der tale om gamle og afskrevne værker, men de har dog alle i de senere år ofret betydelige milliardbeløb på opdatering og renovering, så de kan klare yderligere 30 års drift.

  2. I skrivende kolde stund mandag formiddag den 29.12. kl. 11,33 eksporterer Norge 4,3 GW og Danmark importerer 0,4 GW. Og vor ca. 4,5 GW store vindmøllepark yder 0,4 GW. Medens Finland, der ikke har fordrevet sin energitunge industri importerer 2,4 GW, heraf godt 1 GW fra Rusland.

  3. Biomasse, vind og gas.
    For 40 år siden stod hysteriske og uvidende damemennesker med blå ble om hovedet på Christiansborg Slotsplads og skrålede: ”Hvad skal ind? Sol og Vind. Hvad skal væk? Barsebäck.” Og for ca. 10 år siden fremlagde Fogh Rasmussen sin dybt tåbelige vision om ”Et fossilfrit Danmark.” (Men hvad kan vente andet med et embedsværk, som lod en statsminister, der heller ikke vidste noget om fysik og kemi, i en nytårstale omtale brint som en energikilde).

Så det overrasker mig når Jens Stubbe skriver

”Nye værker tilpasses i stigende grad til at fungere med hurtig tilpasning til markedets efterspørgsel, men disse nye værker er meget betydeligt billigere at fremstille, opstille og dekommissionere end tidligere tiders meget store centrale værker og de er tilmed mere effektive og bruger gas, der ikke belaster med CO2 i samme omfang som de gamle centrale kulkraftværker. Merprisen for at benytte den type kraftværker kan du godt lægge over på vindmøller, hvis du har lyst, men du kommer ikke ret langt med det, hvis du skulle mene at kombinationen moderne onshore vindenergi og små decentrale gasfyrede CHP anlæg skulle udgøre en samlet merudgift i forhold til standardprisen for el fra de store centrale kraftværker. Hvad du istedet vil opdage er der er tale om en besparelse.”

MÅ VI BEDE OM TAL?
I øvrigt går det ikke så nemt med at få bygget onshore vindkraftværker, til trods for at det lykkedes at få Ålborg Universitet til at afskedige professor i lyd fra bl.a. vindmøller, Henrik Møller.

  1. Naturligvis kan Danmark i princippet forsynes med elektricitet fra nabolandenes langt større elsystemer. Spørgsmålet er, om det er klogt. Ser vi på antallet af til Asien eksporterede energiintensive arbejdspladser i de sidste 10-15 år vil enhver tænksom person få sine tvivl. Og ethvert hæderligt menneske vil være villig til at indse, at dette i hvert fald ikke har mindsket den globale kuldioxidudledning.

  2. 1400 MILLIARDER KRONER! Hvor kommer det tal fra?
    Den eneste med sikkerhed påviste effekt af atmosfærens forhøjede kuldioxidindhold er en forøget plantevækst, uden hvilken vi ville opleve udbredt hungersnød. Kulaske nyttiggøres i cementproduktionen. Slagger anvendes til vejbygning. Røgens indhold af svovl bliver enten til gødning eller gipsplader. NOx bliver enten til plantegødning eller fjernes. Tilbage står de partikler, der trods alt passerer gennem filtrene. Hvordan skelnes disses skadevirkning fra alle andre partiklers?

  • 4
  • 3

Det er klart at hvis man forudsætter at der ingen partikel eller anden forurening sker som følger af afbrænding af fossile brændsler - så er der heller ikke nogen forureningsomkostning.

Luftkvalitet kan måles og bliver det sikkert også. Har du set på tallene? For det må jo være dem du baserer din mening på.

  • 1
  • 3

Jeg forudsætter ikke noget. Men jeg husker, hvordan det var i Ruhr distriktet og i Midtengland for 50 år siden. Jeg er ikke i tvivl om, at luftforureningen her var dybt skadelig. Men at røgen fra et moderne kraftværk også skulle være det, det tillader jeg mig at betvivle.
Jeg har også besøgt et af de store brunkulsfyrede kraftværker, Schwarze Pumpe, mellem Berlin og Dresden i 2006. Guiden var en smuk ung lærerinde, der drømte om, at røgen kunne blive så ren, at den kunne anvendes i sodavand, og dermed skaffes af vejen. Jeg kunne ikke nænne at oplyse hende om, at hvis kuldioxiden skulle skaffes af vejen på denne måde, skulle vi alle sammen forøge vores vægt med 7-8 tons om året, og sørge for at alle de gennem livet ophobede tons til sin tid måtte følge os i graven, og blive der.
Beklageligvis er det ikke den eneste miljø/energipolitiske absurditet, jeg har været udsat for. Ikke engang den mest absurde. Så når EU.s Miljøagentur fremlægger nogle tal, tillader jeg mig spagfærdigt at spørge om, hvordan de er blevet til. Jeg har endda prøvet at kigge i den refererede rapport, men den udmærker sig mildt sagt ikke ved læsevenlighed.
Skyldes dette inkompetence, foragt for almenheden eller spekulation i, hvad højere EU instanser ønsker?

  • 3
  • 0

Så når EU.s Miljøagentur fremlægger nogle tal, tillader jeg mig spagfærdigt at spørge om, hvordan de er blevet til.

Her er et summary af rapporten - hvor der også er henvisning til den fulde rapport. Så kan du jo bare grave løs. Men jeg forstår iøvrigt ikke din skepsis, det er "velkendt" at skønt luftforureningen i Europa er for nedadgående er den stadig en væsentlig kilde til sygdom og tidlig død. Men det mener du måske heller ikke?

file:///C:/Users/sfo/Downloads/Summary%20Tech%2020-2014_Costs-air-pollution.pdf

og her en rapport om luftforureningen i Europa.

http://ec.europa.eu/environment/air/quality/

  • 0
  • 3

Fra en anden tråd opereres med værdien af statistisk liv på 30mill, det kan meget let få de beregnede "udgifter" op, men disse udgifter er ikke reelle penge lige så lidt som de sparede udgifter heller ikke er reelle.
Med den type taljonglering kan man bruge en masse virkelige penge på diverse tiltag, men besparelserne er i matadorpenge.

  • 2
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten