Luftforurening kan lede til depression

En dag med tydelig luftforurening i Beijing. Ny forskning viser, at luftforurening kan resultere i udviklingen af en depression. Illustration: Kentaro IEMOTO / Wikimedia Commons

Luftforurening er en de største udfordringer for vores sundhed og udgør en større trussel end rygning, malaria, trafikulykker og krig. Eksponeringen for luftforurening kan have konsekvenser for udviklingen af kroniske sygdomme blandt børn, kan være skadeligt for fertiliteten blandt kvinder såvel som mænd, og så koster det desuden en betydelig sum penge for det danske samfund i behandlingen af konsekvenserne.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at 90 pct. af jordens befolkning lever i områder, hvor luftens indhold af fine partikler, de såkaldte PM 2,5, overskrider WHO’s anbefalede grænseværdi.

Kort sagt: luftforurening er noget skidt.

Nu viser et nyt studie, at denne luftforurening også kan være skadelig for vores mentale helbred, og kan være en medvirkende årsag til, at folk får en klinisk depression. Samtidig blev høj eksponering for luftforurening forbundet med dårlige resultater i mentale øvelser.

De deltagere, der havde de dårligste resultater, havde både et genetisk grundlag for at udvikle depression og var udsat for høje mængder luftforurening. Det, mener forskerne, er en multiplikativ effekt, hvor genetisk risiko kombineret med luftforurening forøger den skadelige effekt på hjernen.

Studiet er publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.

Depression er genetisk bestemt

Forskerne, der kom fra Lieber Institute for Brain Development og Peking University i Beijing, undersøgte den genetiske sammensætning på 352 raske indbyggere i den kinesiske storby for tegn, der skulle indikere en prædisposition for depression.

Ved hjælp af genotypebestemmelse, hvor man undersøger forskelle i en persons genetiske struktur ved at undersøge en persons individuelle DNA-sekvens og sammenligne med en andens persons sekvens, kunne forskerne lave en polygenetisk risikoscore (PRS) for depression for hver enkelt deltager.

Det er vigtigt at notere sig, at en PRS ikke er en diagnose, men en matematisk sandsynlighed, udregnet på baggrund af genetik, for, at en person bliver påvirket af depression.

En genetisk homogen befolkning

Befolkningen i Beijing er stort set genetisk homogen, så derfor kunne forskerne tage udgangspunkt i en forsøgsgruppe, hvor den primære forskel var deres prædisposition for depression.

Forskerne målte luftforureningen i nærheden af deltagernes hjem ved at bruge data fra målestationer spredt rundt omkring i Beijing.

Undervejs i forskningsprojektet implementerede myndighederne i Beijing en række regulativer, der skulle forbedre byens notorisk forurenede luft - blandt andet blev stærkt forurenende fabrikker lukket og kul-energi blev erstattet med naturgas. Det resulterede i store variationer af eksponeringen af luftforurening undervejs i studiet.

Tests viste forværrede kognitive evne

En typisk måde at teste for depression i forskning er brugen af spørgeskemaer, hvor deltagerne skal besvare spørgsmål om deres humør. Men forskerne ville se, hvordan luftforureningen påvirkede hjernen i realtid, så de gjorde brug af kognitive tests, mens deltagerne bar MRI-udstyr, så forskerne kunne aflæse hjerne mønstre forbundet med depression.

For eksempel skulle deltagerne løse en række matematiske opgaver, hvor forskerne udsatte deltagerne for ‘social stress’ ved at vise dem et billede af en ‘konkurrent’ - en fremmede af samme køn og omkring samme alder. ‘Konkurrentens’ resultater blev sammenlignet med deltagerens, der fik at vide, at de havde tabt efter en runde.

Forskningsholdet argumenterer for, at folk med depression er tilbøjelige til at præstere langsommere og mindre præcist, når de modtager negativ feedback.

Deltagerne havde ringe koncentration, blev lettere demoraliseret og havde negative tanker om dem selv. Opgaverne stimulerede de kognitive og emotionelle dysfunktionaliteter.

Men også de deltagere, der ikke havde nogen genetisk prædisposition for depression, men stadig var udsat for høje mængder luftforurening, havde dårlige resultater. Det var kun de deltagere, der både havde lav genetisk sandsynlighed for at udvikle depression samt var eksponeret for luftforurening i mindre grad, der klarede sig nogenlunde.

Kausalitet mellem luftforurening og depression

Det er ikke første gang, et studie antyder, at folk, der udsættes for luftforurening, har risiko for at få en depression og har forværrede kognitive evner, men tidligere studier har ikke vist en kausal sammenhæng mellem luftforurening og mental forringelse.

Med dette studie mener forskerne, at de har afskåret en lang række faktorer, som at byer eksempelvis udviser tegn på at gøre folk mere deprimerede, og vist en kausalitet mellem eksponering af luftforurening og depression.

Forskerne håber på, at studiet kan være en indgang til at finde sammenhænge til andre relaterede mentale lidelser som ADHD, angst og demens.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nå ja. NUL.

Hvor stort er det fra Hybridbiler, som er de mest solgte i Danmark pga forfejlet symbol politik?

Hvor stort er udslippet fra oliefyret, brændeovnen, flyvmaskinen til Malaga, fra containerskibet med vare fra Kina og fra alt det andet vi brænder af, selvom vi har rene alternativer.

Der er gigantiske mængder penge og nød at spare i sundhedssystemerne ved at skifte til emmisionsfri atomkraft og den nuværende flåde af 450 reaktorer har sparet millioner af døde og syge gennem de sidste 40-50 år.

Men nu vil de sædvanlige fortælle mig at det er for dyrt, og tager for lang tid og at nogle millioner Vindmøller kan løse opgaven.

  • 10
  • 17

uanset hvilke teknologier, man måtte vælge for at løse diverse samfundsopgaver: Luftforurening burde reguleres skarpere og mere konsekvent end hidtil set, og miljøafgifter skal da betales af forurenerne.

Sæt nogle tidssvarende grænser for luftforurenings-udledning på tværs af apparattyper. Og så lade de bedst præsterende teknologier vinde. De nuværende teknologispecifikke grænseværdier for fx partikeludledning og inkonsekvente afgifter favoriserer i absurd omfang nogle teknologier fremfor andre.

  • 7
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten