Luftens Formel 1 bliver elektrisk

Illustration: Alauda

I 2021 kan racerløb meget vel tage en helt ny drejning i en ekstra dimension. Her er det nemlig planen, at en ny racerserie kaldet “Airspeeder” skal gå i gang med det, der i pressemeddelelsen kaldes for flyvende biler, men som vi nok må holde fast i skal kaldes for elektriske persondroner.

Illustration: Alauda Aeronautics Pty Ltd

Der har længe været race for fjernstyrede droner, men nu skal piloten altså sidde i selve droner. Det har naturligvis ført til et spørgsmål om sikkerhed, da dronerne skal flyve samtidig og ikke som i Redbull Air Race, hvor der flyves på tid gennem en bane.

Derfor er af de strategiske partnere i den kommende serie softwarevirksomheden Acronis, der skal levere datasikkerhed når dronerne skal flyve rundt mellem hinanden.

Beskyttes af et kraftfelt

Der skal nemlig udveksles en hel del data, når droner flyver tæt mellem hinanden. Derfor skal de beskyttes af et “kraftfelt”, der ifølge organisationen bag, skal bygge på LiDAR- og maskinlæringsteknologi. Acronis har allerede erfaringer fra Formel 1, Formel E og den britiske fodboldliga, når det gælder beskyttelse af kritiske data i sport.

Ifølge en pressemeddelelse fra Airspeeder, så vil udviklingen af de hurtige droner bygge videre på det arbejder store virksomheder som Uber, Daimler, Hyundai og Airbus allerede har sat i gang med såkaldte eVTOL’s (electrical Vertical Take-off and Landing).

Selve dronen der skal konkurrere, får altså navnet Airspeeder, og er udviklet af den australske virksomhed Alauda Aeronautics Pty Ltd. Droner kommer til at veje cirka 120 kg og vil kunne flyve i 12 minutter, før der skal skiftes batteri. Batterierne får en kapacitet på 5x12 kWh og en samlet effekt på 360 kW.

Tophastigheden under racet bliver op til 130 km/t, og det er planen, at banerne skal ligge i nogle af “visuelt mest spændende” områder i verden. På hjemmesiden er vist modeller af baner over områder som Coober Pedy i Australien og Mojave-ørkenen i USA.

Så når du næste gang sætter dig til rette for at se Formel 1 eller Formel E, så kan det være at bilerne letter og tager turen i alle tre dimensioner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det egentligt en drone, hvis den er bemandet og styret af piloten ombord?

Er det ikke bare - en flyvemaskine?

/Bo

  • 16
  • 0

Der mangler noget vigtigt i konceptet. Ser man på Redbull Air Race, Reno, jordnær Formel 1 etc., så kommer entusiasmen og ressourcerne fra konkurrerende individualistiske teams og firmaer, der er teknisk innovative. Til et Airspeeder race skal alle konkurrenter bruge samme hard- og software. Det er nyt, men er i virkeligheden bare en dyr måde at gå i spillehallen på. Jeg tror ikke det er interessant for kreative konkurrencemindede mennesker. Jeg kan tage fejl, men satser ikke stort på konceptets fremtid.

  • 4
  • 0

Når man ser på andre elektrisk enmands VTOL flyvemaskiner hvor prototyper introduceres i disse år, så synes 4 stk dobbeltpropeller (en dobbeltpropel i hvet hjørne) at være standardløsningen. Men hvorfor er så få af dem "ducted"? Det må da være mere effektivt.

Når jeg ser på det overstrøgne areal af de 4 propeller, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at sådan en ting godt nok må være langt mindre energieffektiv end en traditionel helikoper. Men selvfølgelig langt mere mekanisk simpel, da styringen vel klares elektronisk ved at regulere omdrejningstal for hver af de 4 propeller,

  • 0
  • 0

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinf... Flyvemaskine (aircraft) Et kraftdrevet luftfartøj, som er tungere end luft, og som under flyvning hovedsagelig bæres oppe af aerodynamiske reaktioner på flader, der forbliver faste, så længe flyvebetingelserne ikke ændres.

Siden hvornår er www.retsinformation.dk blevet sandhedsvidne?

Hvorfor overhovedet anvende udtrykket fastvinget fly , hvis fly alene kan gøre det? En helikopter er vist en maskine, - right? Den kan endda flyve, selvom den vejer mere end luft. Hvad kan man så kalde sådan en?

  • 0
  • 2

I lovgivnng, certifikater, tilladelser, håndbøger, etc. anvendes et taxometrisk system med veldefinerede betydninger som: Luftfartøj, Tungere end luft, Fastvinget, Flyvemaskine etc. https://en.wikipedia.org/wiki/Aircraft Jeg har begået to fejl. Ordet 'Fastvinget Fly' anvendes normalt ikke, istedet bruges 'Fastvinget luftfartøj' Jeg skrev at Flyvemaskine er Aircraft da jeg klippede fra retsinformation og øverste line røg ud. Det er forkert. Luftfartøj=aircraft Flyvemaskine=Aeroplane

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten