Ludbehandling skal få has på Cheminova-forurening
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ludbehandling skal få has på Cheminova-forurening

Kombinationen af basisk hydrolyse og bioventilering ser ud til at blive den cocktail, der kan fjerne årtiers tømmermænd på Harboøre Tange i Vestjylland.

I dag, fredag den 7. november, præsenterer en gruppe miljøfagfolk de foreløbige resultater af mere end et års felt- og laboratorieforsøg for Miljøstyrelsen og Region Midtjylland, der er gået sammen om at undersøge muligheden for en grundig oprensning af depotet.

Miljøeksperterne, der kommer fra virksomhederne DHI Group, DGE og Alectia, har siden sensommeren 2007 foretaget forsøg med de to metoder, som ifølge civilingeniør Børge Hvidberg fra Region Midtjylland tegner lovende:

Kilde: Region Midtjylland - Grafik: Morten From Thersbøl Illustration: Tina Munch Kristensen

»Metoderne ser ud til at være de rigtige, men vi afventer stadig gruppens endelige forslag, inden der bliver taget nogen beslutning,« siger han.

En kommende oprydning vil være kulminationen på årtiers kamp mellem myndigheder, naturfolk og lokale om, hvem der skal tage ansvaret - og betale regningen - for den massive dumpning af giftaffald, som kemivirksomheden Cheminova i 1950'erne og 60'erne foretog i arealerne omkring virksomheden. I 1981 blev 80 procent af stofferne gravet op fra depotet ved høfde 42, men tilbage er fortsat cirka 170 ton af det stærkt giftige stof parathion samt andre knap 100 ton affald.

Giften spaltes

Falder valget nu som forventet på en kombination af basisk hydrolyse og bioventilering til den endelige oprensning, vil der være tale om to velkendte og grundigt afprøvede metoder, som "blot" skal tilpasses de lokale forhold.

Basisk hydrolyse går kort fortalt ud på at hælde base, i dette tilfælde lud, ned i en række borehuller, hvorefter det via grundvandet skal sive hen til de mange ton parathion og andre giftstoffer, som gemmer sig i depotet. Basen, der kan tilsættes ad flere omgange, bringer ph-værdien i stofferne op på så højt et niveau, mellem 11 og 13, at giften spaltes til mindre skadelige og - ikke mindst - vandopløselige stoffer. Blandt andet omdannes de til organiske fosforsyrer, som langt hen ad vejen selv nedregulerer ph-værdien igen.

Oprensningen lettes af, at der er tale om et begrænset område på 20.000 kvadratmeter, som siden 2006 har været indhegnet af en spunsvæg, så det lidt populært sagt udgør et badekar, der for neden er lukket af et tyndt lerlag. Dermed har eksperterne gode muligheder for at styre mængden og strømningen af det grundvand, som skal transportere basen hen til giftstofferne.

Proces passer sig selv

Efter hydrolysen indledes den biologiske og anden fase af oprensningen. En af omkostningerne ved basisk hydrolyse er, at den høje ph-værdi i jorden også vil tage livet af en væsentlig del af de bakterier, som efterfølgende skal bekæmpe de tilbageværende, vandopløselige giftstoffer.

Derfor bliver det formentlig nødvendigt at tilsætte nye bakterier og ilt, så de sikres optimale arbejdsbetingelser. Samtidig pumpes forurenet overskudsvand op til overfladen, hvor det sendes gennem et biologisk rensningsanlæg, inden det kan pumpes ud i Vesterhavet.

Denne del af processen er inspireret af Cheminovas egne biologiske anlæg, og formodentlig kan en del af bakterierne til giftnedbrydningen også hentes fra virksomheden, der ligger tæt på depoterne.

En stor fordel ved denne kombinationsbehandling er, at processen så at sige passer sig selv:

»Dermed minimerer vi den menneskelige kontakt med de stærkt giftige stoffer, som vi eksempelvis ville have ved en graveløsning, der i øvrigt også er væsentligt dyrere end denne metode,« forklarer Børge Hvidberg fra Region Midtjylland.

Forslag klar til januar

Inden kombinationsbehandlingen kan vedtages, skal eksperterne dog udarbejde deres endelige skitse til en fuldskalaoprensning, som ved redaktionens slutning fortsat indeholdt en række usikkerheder.

Det gælder blandt andet mængden af base og eventuelt vand, som skal tilsættes for at sikre den nødvendige spaltning af giftstofferne.

Det gælder også mængden og typen af bakterier, som skal tilsættes inden den biologiske behandling, og det gælder valget af biologisk rensemetode af det oppumpede overskudsvand. Endelig skal forskerne komme med et overslag på pris og tidsplan for den omfattende oprensning.

Senest i løbet af januar forventer Børge Hvidberg at have et forslag på bordet, hvorefter det bliver op til myndigheder og politikere at godkende metoden og beslutte, hvorvidt og i hvilket omfang en oprensning skal finde sted.

Den cirka 30 millioner kroner dyre spunsvæg fra 2006 har en forventet levetid på 15 år, og en oprensning skal derfor være færdig senest i 2021, hvis myndighederne vil undgå risikoen for yderligere spredning af stofferne i naturen omkring Nissum Bredning.

Fordelingen mellem de tre firmaer i pilotprojektet er således, at DHI Group står for laboratoriearbejdet, DGE for projektledelse og koordinering af det praktiske arbejde ved depotet, mens Alectia står for selve ludforsøgene.

Hovedaktionær i Cheminovas moderselskab Auriga er i øvrigt Aarhus Universitets Forskningsfond.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først